Jyske Havnespørgsmaal

22 Rev. Om den tredie Betingelse: Havne- mundingens Størrelse, have vi imidlertid hidtil ingen Oplysninger givet, og vi nø- des derfor til herom at tilføje nogle for- klarende Bemærkninger, saa meget mere soin man let kunde fristes til at tro, at et me- get bredt Havneindløb vil fremkalde en saadan Bølgebevægelse og Uro i Havnen, at den ikke kan yde Skibene nogen Sik- kerhed. Denne Antagelse er ogsaa for faa vidt rigtig, som Indløbets Brede nøje maa afpasses efter Havnens Størrelse og ftaa i et vist passende Forhold til denne, som ikke ustraffet kan overskrides. Jo større en Havns Vandareal er, desto større kan Ind- løbet være ; thi i samme Forhold faar den indtrængende Bølgebevægelse Plads til at forløbe sig. Medens man derfor har smaa Havne, hvis Indløb ikke er større end en god Skibsbrede, har man anerkjendt for- trinlige Havne, der have meget brede Ind- løb ; vi skulle faaledes blot nævne nogle Havnemundingers Brede: Hartlepool 621 Fod, Neapel 678 Fod, Holyhead 800 Fod og Wijk aan Zee 828 Fod, og hvis man nærer nogen Frygt for, at det for Thybo- rønhavnen paatænkte nieget brede Indløb skulde være farligt svr Havnens Ro, skulle vi særlig henvise til den sidstnævnte Havn, der i det Hele har saa mange Berørings- punkter med Thyborøn-Projektet; thi naar Wijk aau Zees Vandareal er rigelig Vz mindre end Thyborøns, og dog uden Ulempe taaler et Indløb af 828 Fods Brede, vil det snart skjonnes, at man Hol- der sig indenfor de af Praxis afstukne Grænser, naar man giver Thyborønhav- nens Munding en Brede af omtrent 1000 Fod, en saa stor Brede, at den under næ- sten alle Forhold vil tillade et Skib at forcere Indløbet, og af hvilken overordent- lig Vigtighed dette Moment er, vil enhver Sagkyndig vide, selv Jkke-Sagkyndige ville kunne begribe, hvor uendelig meget vanske- ligere det vil være under Storm og stærk Strøm atklare et Jndløbaf 400 Fods Brede, som er det højeste, Hvortil Sandnæshagehav- nen er projekteret, ikke at tale om det Hartad Umulige i at løbe ind i Hirtshalshavnen under andre Forhold end de allergunstigste, da dennes Havneindløb efter Tegningen kun vil faa en Brede af 60 a 70 Fod, og det maa vel mærkes, at dette ikke er en Tilfældighed, som kan ændres, men at ingen af disse to Havne paa Grund af deres Vandareal taaler en større Jndløbs- aabning end angivet. Vi tør maafke nok antage, at det nn vil ftaa nogenlunde klart, hvad der maa fordres af en Nødhavn, naar den skal kunne stifte virkelig Nytte som Nødhavn, og vi tør tro, at det vil staa ikke mindre klart, at med Undtagelse af Thyborøn-Projektet, vil intet af alle de andre hidtil fremkomne Projekter blot tilnærmelsesvis tilfredsstille hine Fordringer. Lægges Vægten derimod fortrinsvis paa de Formaal, fom en Nordsøhavn i Egenskab af Handels- og Trafikhavn skal tjene, da behøves der næppe nogen lang Udvikling for ogsaa i ben Retning at godtgjore Thy- borøn-Projektets ubetingede Overlegenhed. De Mangler, vi Have paapeget hos be andre Projekter, findes ikke hos dette. En yderst kort Rekapitulation- af disse Mangler vil være nødvendig: Hirtshals's Beliggen- hed paa den yderste, nordlige Trekant af den jyske Halvø er ikke alene i og for sig uheldig for Trafiken ved de lange Omveje, som den derved maa underkaste sig, men endnu uheldigere bliver dens Beliggenhed derved, at disse Omveje blive baade dyre og hæm- mende, da den umuliggjor en sejlbar Forbindelse med en større Jndlandsvand- vej, Noget som er i den Grad vigtigt, at alle de andre Projekter med et aabent Oje herfor have været baserede paa en saa- dan, Trafiken lettende Forbindelse, og i saa Henseende staa disse derfor lige. Men denne tilsigtede Jndlandsvandforbindelse er rigtignok af højst ulige Værd. En For- bindelse med den saa godt som skibsfartsløse Ringkjøbing Fjord vil saaledes let skjonnes at være af liden Betydning. Deriniod vil den Forbindelse, som de 3 Vigsø-Prvjekter tilsigte, være af en saadan Vigtighed, at ben maa sammenstilles med den som Thyborøn- Projektet vil tilvejebringe, og til en Sam- menligning tage vi da det bedste af hine Projekter (det af de hollandske Sagkyndige anbefalede Sandnæshage). Ligheden er, at det er det samme Judlandsvand (Limsjorden) som aabnes for Sejladsen vestover. Ulig- heden er Forbindelsens Beskaffenhed, og nogle Talstørrelser ville bedst angive ben. Kanalen fra Sandnæshage til Limfjorden, som føres igjennem Bygholms Vejle og Tangerne mellem denne og Havet og Liva Bredning, vil blive 53,000 Fod eller om- irent 2^/4 Mil tang, medens Kanalen fra Thyborøn, der gjennem Limfjordstangeii (3400 Fod) og Landgrunden i Fjorden (5000 Fod) føres til Nissum Bredning, kun faar en Længde af i det Hele 8,400 Fob, eller lidt over '/s Mil. Uligheden er her fremtrædende nok, og naar man