Anviisning Ved Brugen Af Vandglas Og Chlorcalcium Fra Sandsteen- Og Vandglasfabrikken Christiansholm

9 eller 42,5 Dele brændt Kalk, der læskes til en tyk Grød, førend den tilsættes. Den erholdte Lud inddampes • til on Vægtfylde af 1,15, før Jorden tilsættes. Af Kalilud med Vægtfylde 1,135 behøves 363 Dele til 120 Dele Infusorie- jord. Af Kalkvand behøves i Reglen ikke över 3 Potter for at rense Vandglas af 7| Pd. Jord. Ved to Forsøg med hver Art Vandglas gav don angivne Mængde Infusoriéjord et Udbytte af 240—245 Dele Natron- vandglas med 46,5—47,74 Procent tørt Vandglas og 230 Dele Kalivandglas med 66 Procent tørt Vandglas. Det tørre Vandglas bestod af Kiselsyre. . . 72,9 74,39 64,1 68,98 Natron .... 27,1 24,65 Kali___________ 35,9 *) 32,07°-) I Tydskland benyttes Infusoriéjord ogsaa i stor Mængde paa denne Maade; men det vilde utvivlsomt blive for dyrt at anvende don tydske Jord her i Landet. I Jylland, paa Mors, findes en ikke ubetydelig Mængde deraf, det saakaldte Moler, mon de Prøver, jeg har modtaget derfra og anstillet Forsøg med, have desværre vist sig altfor urene til at kunne anvendes3). Kuhlmann i Lille skal koge fint Kvartspulver med Lud under et Tryk af 7 — 8 Atmosphærer, men Ransome i England har fundet det langt fordelagtigere at koge hol Flint med Lud ond afbenytte pulveriseret Kvarts eller Flint4). Ransome benytter- til Kogning af Flinten en liggende, cylindrisk lukket Kjedel. I Midten af den er der anbragt en horizontal Jernrist og under denne et 4 Gange frem- og tilbagegaaende Damprør, der med begge Ender staaer i Forbindelse mod en Dampkjedel. Paa Risten lægges Flinten i større og mindre Stykker, hvorefter Kjedlen fyldes med Natronlud af Vægtfylde 1,12 og lukkes damp- 1) Restemt ved Vægttabet. 2) Direkte bestemt. 5) En Prove fra Eierslef indeholdt saaledes kun 42°/0 letoploselig Kiselsyre. 6) Det fortjener at bemærkes, at det af en Notits i Journal fiirprak- tische Chemi 1860 fremgaaer, at Kuhlmann allerede flere Aar tidligere har kogt Flint med Lud i Høitrykskjedler.