Anviisning Ved Brugen Af Vandglas Og Chlorcalcium Fra Sandsteen- Og Vandglasfabrikken Christiansholm
Forfatter: Julius Erichsen
År: 1870
Forlag: Joh. Ludv. Sivertsens Tryk
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 39
UDK: 666 14
Efter Ransomes Patent
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ved Kulsyrens Medvirkning, kommer i Berøring med Luften,
vil der udskilles Jerntveilte (Okker), og dette vil, afsat
mellem Sandkornene, binde dem overordenlig stærkt. Ved
Kysterne kan man ofte træffe smaa Sandsten, der paa lig-
nende Maade have dannet sig omkring Jernnagler fra Skibe,
idet Rusten fra Jernet her har dannet Bindemidlet.
Hvor Kilderne indeholde opløst Kisclsyre, ja ligefrem
naturligt Vandglas, hvad der f. Ex. er Tilfældet med Geiser
og flere andre Kilder paa Island, ville de ved at udskille
Kiselsyre mellem Sandkornene kunne binde dem stærkt
sammen.
Kogsalt vil med Understøttelse af en stærk Varme lige-
ledes kunne danne Sandsten. Ophedes nemlig Sand, der
er fugtet med Kogsaltopløsning, stærkt, vil Sandet sintre
sammen, idet Overfladen af Sandkornene angribes af Kog-
saltet, og der danner sig kisclsurt Natron, der binder Kornene
sammen; ja der forekommer Sandsten af denne Art i Naturen,
der er saa tæt og haard, at den ligner graa Kvarts.
Ved at efterligne flisse Dannelsesmaadcr i Naturen, ved
paa en lignende Maade at blande Sand med et opløst Stof,
der senere bringes til at indgaae en uopløselig Forbindelse
med Sandkornene, maa man altsaa være istand til at frem-
bringe en kunstig Sandsten. Da Vandglas blev mere be-
kjendt, faldt man ogsaa snart paa at forsøge at anvende det
hertil. Danner man en Grød af Vandglas med Sand eller
knuste Stenarter, hvortil Vandglas ingen chemisk Tiltrækning
har, vil den vistnok efter flere Dages Forløb vise sig haard
og kunne taale Paavirkning af Regn, men det er dog kun
Overfladen, der er fast, indvendig vil Massen være løs og
skjør. Vandglasset vil nemlig, efterhaanden som Fugtigheden
fordamper, trække til Overfladen og her dels blot indtørre,
dels adskilles af Luftens Kulsyre. Ved gjentagne Gjennem-
trængningcr med Vandglasopløsning vil Stenen vel blive
bedre og kunne blive stenhaard helt igjennem, naar den ikke
har nogen ret stor Tykkelse; store Sten lade sig dog van-
skelig hærdne helt igjennem paa denne Maade. Hvis man
derimod, istédetfor blot at tørre Stenen, indbringer en Op-
løsning af et andet Stof, der kan danne en uopløselig For-
bindelse med Kiselsyron i Vandglasset, vil Hærdningen kunne
foregaae hurtigt og ensformigt gjennem hele Stenen. Det