Maaleteknik 1914
Planlæggelse af Maalingen med given Tolerans

298 Forudsætningerne lor B j e r k n e s s’ Teorier følgende: 1. Den dæmpende Virkning af Gnisten maa kunne beti agtes som adæquat med den dæmpende Virkning af en konstant Modstand. 2. Koblingen mellem de to Kredse maa være saa svag, at ingen kendelig Tilbagevirkning fra den se- kundære Kreds paa den primære finder Sted. q / 01 + ^a)\2 £> - \ 2-/ niaa være forsvindende mod (2tt)2. 4. (Co—C)2 maa være lille mod (2‘C0) 2. Vi betragter nu hver af disse Forudsætninger for sig. 5. Gnistens Dæmpning. Den første Forudsætning, der angaar Gnistens Dæmpning, betegner paa en Maade en uover- vindelig Vanskelighed ved Brugen af Teorien. Thi Gnisten er ikke adæquat med en konstant Modstand, og Gnisten, der ud- gør en Del af Maaleobjektet, nemlig Svingningskredsen I maa lige saa vel som Teorien tages som givet. Fejlen maa siges at ligge hos Teorien, ind i hvilken det ikke er lykkedes at drage de ret komplicerede Forhold, der gør sig gældende i Gnisten under de elektriske Svingninger. I Virkeligheden er Dæmpningen 00 under disse slet ikke konstant. Heraf følger, al Resonanskurven heller ikke giver samme Værdi for -f- ds, naar forskellige Korder a b benyttes, selv om vi holder os indenfor det ved Betingelsen 4 givne Interval. Ved Udmaaling paa en Resonanskurve fandtes saaledes følgende tilsvarende Værdier af Kordens Ordinat « og Dæmpningssummen « = 11 ^+^ = 0.188 9 — 0.175 7 — 0.159 + <U<z== 0.174 Hvad man da faktisk gør til Genstand for Maaling er Gennemsnitsværdien, som Udmaaling ved Korder fordelt jævnt over Resonanskurvens brugbare Del giver for Størrelsen + ö2 bestemt ved Bjerkness Udtryk, idet man betragter