Mikroskopet Og Den Mikroskopiske Teknik
En Veiledning for Læger og Studerende

— 26 — (spaltbredden) er. Den er ligeledes afhængig af bølgelængden af det anvendte lys: kortere bølgelængde — mindre afbøining, Er de afbøiende elementers af- stand (spaltbredden) mange gange saa stor som bølgelængden, da er alle nogen- lunde lysstærke bundter samlede i en spids kegle, men er spaltbredden liden, o: kun nogle faa gange større eller endog mindre end lysbølgelængden, da kan afbøiede lysbundter af mærkbar styrke spredes til op mod 90° fra hovedbundten, altsaa over den ganske halvkugle. Saadanne afbøiede, altsaa divergerende straaler kan som andre divergens- straaler ved en linse samles til et reelt billedpunkt. Bestaar nu objektet af flere regelmæssig fordelte fine spalter og ugjennem- sigtige mellemrum, vil der ved lysgjennemgangen opstaa ligeledes regelmæssig fordelte diffraktionsspektra. Straalerne fra disse vil efter passagen gjennem linsen mødes og fremkalde interferensfænomener. Det er disse, som man saaledes egentlig ser i mikroskopet. Denne »sekundære afbildning» beror altsaa paa de inter- ferensfænomener, som et objektiv fremkalder ved foreningen af de ved objektet dannede afb øiningsspektra. Afstanden mellem disse bøiningsspektra stiger som omtalt i samme for- hold som de bøiende strukturelementer nærmer sig hinanden; jo finere struktur^ desto større afstand mellem disse spektra. Anordningen af enkeltspektrerne svarer til strukturelementernes anordning; ligger disse i rette linier, vil ogsaa bøiningsspektrerne være retliniet anordnet osv., er strukturelementerne krydsede, vil ogsaa spektrerne optræde i krydsede rækker. Skal det mikroskopiske billede være objektet fuldstændig ligt, maa hele bøiningsspektret kunne optages af objektivet, saa intet afbøiet lys af mærkbar styrke gaar tabt. Formaar objektivet ikke at optage alle de afbøiede straaler, men kun en del, vil mikroskopet vise billedet af en anden struktur, nemlig den, der vilde give et bøiningsspektrum netop saa stort, som den af objektivet optagne del. Jo mere der gaar tabt af det hele bøiningsspektrum, desto uligere blir billedet det virkelige objekt. For at en strukturdel over- hovedet skal kunne sees, maa mindst to af dens bøiningsspektra kunne samtidig optages gjennem objektivets aabning. Følgelig vil forskjellige objekter, der afgiver overensstemmende bøinings- spektra til objektivet, faa lige billeder; og lige strukturer, hvoraf ulige bøinings- spektra tilgodegjøres i objektivet, vil give ulige billeder. Mikroskopet kan for saa vidt foraarsage fuldstændig synkværving. Hvor stor del afbøiespektret, der kan tilgodegjøres, er nu afhængigt af aabningsvinkelens størrelse. Er denne stor nok til at optage det hele bøiningsspektrum, vil billedet blive fuldkommen ligt objektet, jo mindre aabningsvinkelen blir i forhold til afbøiningsvinkelen, desto større ulighed mellem billede og objekt, og er spredningen saa betydelig eller aabningsvinkelen saa liden, at ikke engang 2 bøiningsspektra trænger ind i objektivet, vil vedkommende struktur- element overhovedet ikke kunne afbildes. Da det er de mindst og mest tætliggende strukturelementer, der foraar- sager den betydeligste afbøining, sees det heraf ligetil, at jo finere struktur-