Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
224
er Kartoffelavlen meget betydelig. Pastor Dstrup i Longclse er cllerS
nok den, som paa Langeland har drevet det videst j saa Henseende.
Aarsagen til den Tilbagegang ved Kartoffelavlen, vi her have
nævnt, kan hvad angaaer den Deel af Amtet, som ligger i Fyen,
ikke soges i Vanskeligheden at faae Kartoflerne optagne, thi for den
9de Skjeppe kan man faae saa mange Optagere, man lyster. Hr.
Fenger paa Maegaard giver den 9de Skjæppe af de runde Kartofler
og hver 10de Skjeppe af Krollekartoflerne. Eftersankningen ved
Jordens Ploining og Harvning betaler han med den 5te Skjeppe.
Om Opgravningen er der en saadan Rift, at ikke de halve Prcenume-
rantere kunne afbenyttes. Paa Frederikshoi i Fryrup Sogn er
der altid flere Optagere anmeldt end der kan antages. Mange
Fattige, siger Hr. Skolelærer Bindesboll, vilde vist ønske al der var
10 Gange saa mange Kartofler at optage. Paa I horseng og Lange-
land falder det lidt vanskeligere at faae Kartoflerne optagne, og Jpr.
Pastor Moller paa Thorseng siger, at han af denne Grund har
maattet indskrænke sin Kartoffelavl. Paa Thorseng giver man den
7de eller 8de Skjeppe, paa Langeland den 10de, 9de og 8de. Et
Aar, da Kartoflerne vare mange og Kornet overflødigt, forlangtcs
den 5te Skjeppe. Pastor Plesner fortceller -hvorlunde han da
maatte grave de nødvendige op ved egne-Folk, og derpaa sende sine
Koer og Faar ud paa Kartoffelmarken. Den billigste Maade at
faae sine Kartofler op, siger Hr. Plesner, er at indbyde fattige
Born til at sanke efter Ploven. Man giver dem et Maaltid Mad
om Dagen og 3 Sk. pr. Td. at sanke, og savner ikke villige
Arbejdere. Men denne Optagelsesmaade lader sig ikke godt forene
med Skolevæsenets Tarv, hvorfor den af Hr. Pastoren er forladt.
Mere end Vanskeligheden at finde Optagere, have udentvivl de
vaade Aar 18*3» virket. Men den sande Grund hvorfor Kartoffel-
avlen i Fyen og paa Thorseng gjor saa lidt Fremgang eller endog
gaaer tilbage, er udentvivl den, at Kartoflerne forekomme den fynske
og thorsengske Landmand for lidt indbringende i pecuniair henseende.
SaaledeS som paa Maegaard at sende sine Kartofler til Torvs*),
') Fra Maegaard gaaer ugentlig een eller to Gange en Daad med Kar-
tofler til Svendborg.