Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
224 er Kartoffelavlen meget betydelig. Pastor Dstrup i Longclse er cllerS nok den, som paa Langeland har drevet det videst j saa Henseende. Aarsagen til den Tilbagegang ved Kartoffelavlen, vi her have nævnt, kan hvad angaaer den Deel af Amtet, som ligger i Fyen, ikke soges i Vanskeligheden at faae Kartoflerne optagne, thi for den 9de Skjeppe kan man faae saa mange Optagere, man lyster. Hr. Fenger paa Maegaard giver den 9de Skjæppe af de runde Kartofler og hver 10de Skjeppe af Krollekartoflerne. Eftersankningen ved Jordens Ploining og Harvning betaler han med den 5te Skjeppe. Om Opgravningen er der en saadan Rift, at ikke de halve Prcenume- rantere kunne afbenyttes. Paa Frederikshoi i Fryrup Sogn er der altid flere Optagere anmeldt end der kan antages. Mange Fattige, siger Hr. Skolelærer Bindesboll, vilde vist ønske al der var 10 Gange saa mange Kartofler at optage. Paa I horseng og Lange- land falder det lidt vanskeligere at faae Kartoflerne optagne, og Jpr. Pastor Moller paa Thorseng siger, at han af denne Grund har maattet indskrænke sin Kartoffelavl. Paa Thorseng giver man den 7de eller 8de Skjeppe, paa Langeland den 10de, 9de og 8de. Et Aar, da Kartoflerne vare mange og Kornet overflødigt, forlangtcs den 5te Skjeppe. Pastor Plesner fortceller -hvorlunde han da maatte grave de nødvendige op ved egne-Folk, og derpaa sende sine Koer og Faar ud paa Kartoffelmarken. Den billigste Maade at faae sine Kartofler op, siger Hr. Plesner, er at indbyde fattige Born til at sanke efter Ploven. Man giver dem et Maaltid Mad om Dagen og 3 Sk. pr. Td. at sanke, og savner ikke villige Arbejdere. Men denne Optagelsesmaade lader sig ikke godt forene med Skolevæsenets Tarv, hvorfor den af Hr. Pastoren er forladt. Mere end Vanskeligheden at finde Optagere, have udentvivl de vaade Aar 18*3» virket. Men den sande Grund hvorfor Kartoffel- avlen i Fyen og paa Thorseng gjor saa lidt Fremgang eller endog gaaer tilbage, er udentvivl den, at Kartoflerne forekomme den fynske og thorsengske Landmand for lidt indbringende i pecuniair henseende. SaaledeS som paa Maegaard at sende sine Kartofler til Torvs*), ') Fra Maegaard gaaer ugentlig een eller to Gange en Daad med Kar- tofler til Svendborg.