Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
314 Paa Sovertorp faae Koerne een <il to Gange Ho om Dagen, og om Foraaret, naar de have kælvet. Kartofler. Paa Maegaard fodres Qvceget med 3 a 4 Givter Hakkelse af Rugfoder, blandet med ffaaret ZErtefoder eller Avner, 2 Givter Ho 2 Givter Byg- eller Havrehalm. Naar Kartoflerne ikke ere i hoi Pens, faae Malkekoerne hver z Skp. flaarne Kartofler blandet med Hakkelse. I Horne Sogn holdes Koerne om Vinteren med Straae, Ho og mænge, bestaaende decks af Spol som kjobes i Faaborg, decks of Mast som moenges med Avner og Hakkelse. Paa Hvedholm fodres Koerne og alene med Hakkelse af Ho og Halm, der meleres i det samme fljoeres, saasom Handlangeren ved Hakkelsemaskinen har alle Sorter Foder tilligemed Hoet liggende hos sig, og rækker en Arm fuld efter den anden af hvert Slags. Den stærkeste Fodring fiuder Sted paa Glorup og paa Hans Exellents Grev Moltkes øvrige Gaarde, i det al Havre kun halv- tærskes og saaledes rækkes Koerne. Om Sommeren have Koerne det ulige bedre end om Vinteren, og det fyndige Foraarsgroes, undlader ikke snart at vise sin velgjorende Dirkning paa det forarmede Qvoeg. Ikke desmindre, er det dog mange Steder knapt nok med Græsset, da den stærke Rapsavl er Skyld i, at man har et Læg eller en Lokke mindre til Græs end man flulde have; thi som alt er anfort, er det ikke paa Kornavlens Bekostning, at Rapsavlen har hcrvet sig, men paa Græsmarkernes. Bonden har som oftest sine Koer staacnde i Toir, eller over- toner sine Græsmarker een Gang, og flaaer derpaa los. Dog er der ogsaa mange Bonder som flet ikke bruge Toiring, og dette er især Tilfældet paa Langeland. Der tages i saa Henseende i fær til om Hegnet er at stole paa. Paa alle store Gaarde derimod bruges Losgang. Forf. minde- kun at have sect Koerne toirede paa Valdemar Slot, Frederikshoi ved Nyborg og paa Sundsgaarden ved Fjellebro. Man finder det sikkrere at bruge Losgang især med Hensyn til Vandingen, som da ikke beroer paa Røgternes Godtbefindende. Ogsaa med Hensyn tik Vejrligets Indflydelse finder man det rigtigere at lade Koerne gaae lose, saa at de i ondt Beir kunne søge Lp ved Hegnet, i varmt