Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
314
Paa Sovertorp faae Koerne een <il to Gange Ho om
Dagen, og om Foraaret, naar de have kælvet. Kartofler.
Paa Maegaard fodres Qvceget med 3 a 4 Givter Hakkelse af
Rugfoder, blandet med ffaaret ZErtefoder eller Avner, 2 Givter Ho
2 Givter Byg- eller Havrehalm. Naar Kartoflerne ikke ere i
hoi Pens, faae Malkekoerne hver z Skp. flaarne Kartofler blandet
med Hakkelse.
I Horne Sogn holdes Koerne om Vinteren med Straae, Ho
og mænge, bestaaende decks af Spol som kjobes i Faaborg, decks
of Mast som moenges med Avner og Hakkelse.
Paa Hvedholm fodres Koerne og alene med Hakkelse af Ho og
Halm, der meleres i det samme fljoeres, saasom Handlangeren ved
Hakkelsemaskinen har alle Sorter Foder tilligemed Hoet liggende
hos sig, og rækker en Arm fuld efter den anden af hvert Slags.
Den stærkeste Fodring fiuder Sted paa Glorup og paa Hans
Exellents Grev Moltkes øvrige Gaarde, i det al Havre kun halv-
tærskes og saaledes rækkes Koerne.
Om Sommeren have Koerne det ulige bedre end om Vinteren,
og det fyndige Foraarsgroes, undlader ikke snart at vise sin velgjorende
Dirkning paa det forarmede Qvoeg. Ikke desmindre, er det dog
mange Steder knapt nok med Græsset, da den stærke Rapsavl er
Skyld i, at man har et Læg eller en Lokke mindre til Græs end
man flulde have; thi som alt er anfort, er det ikke paa Kornavlens
Bekostning, at Rapsavlen har hcrvet sig, men paa Græsmarkernes.
Bonden har som oftest sine Koer staacnde i Toir, eller over-
toner sine Græsmarker een Gang, og flaaer derpaa los. Dog er
der ogsaa mange Bonder som flet ikke bruge Toiring, og dette er
især Tilfældet paa Langeland. Der tages i saa Henseende i fær
til om Hegnet er at stole paa.
Paa alle store Gaarde derimod bruges Losgang. Forf. minde-
kun at have sect Koerne toirede paa Valdemar Slot, Frederikshoi
ved Nyborg og paa Sundsgaarden ved Fjellebro. Man finder det
sikkrere at bruge Losgang især med Hensyn til Vandingen, som da
ikke beroer paa Røgternes Godtbefindende. Ogsaa med Hensyn tik
Vejrligets Indflydelse finder man det rigtigere at lade Koerne gaae
lose, saa at de i ondt Beir kunne søge Lp ved Hegnet, i varmt