Mekanisk Physik
til Brug ved Skoleundervisningen

98 Er den Legemet i Retningen ag meddeelte Hastighed lug n, vilde det, hvis Tyngden et virkede, efter 1, 2, 3 ... t Secun- ders Forlob have naaet Holderne n . sin«, 2n. sin«, 3n . sin« ... tn. sin«; men det aset frit faldende Legeme i denneTid gjen- nemlobne Rum er r, 4r, 9r ... t2r, saa at det Udkastede Legeme kun vil naae Holderne n . sin « —- r, 2n .sin« — 4r, 3n . sin a — 9r ... tn . sin a —-t2r. Betegner man altsaa den Hvide, Legemet naaer i t Secunder,- ved h, vil man have h = tn . sin a — t2r. Men Banens overste Punkt naaes, naar t = ^sina, saa at altsaa Hoiden i dette Aieblik maa være n« h = — sin2 «. 4r 4 4. Centralbevoegelse. Fig 93 117. Naar et Legeme ved a havde b faaet et Stod, formedelst hvilket det i een Tidsdeel stulde gaae fra a til b, medens • det i samme Tid drages mod m, saaledes / / at det stulde gaae fra a til c, vil Legemet / / gjennemlobe ad. Paa Grund af dets //./ ^Inerti vilde nu Legemet i den næste lige saa store Tidsdeel gjennemlobe de = ad, m men af m drages det i samme Tid til s, saa at det maa gaae fra d til f; i den tretie Tidsdeel vilde gh gjennemlobes osv. Men da Legemet uafbrudt drages mod det faste Punkt m, maa Linierne ad, dg osv., som forestille de i de enkelte Tidsdele gjennemlobne Rum, blive uendelig smaae, eller hele den tilbagelagte Vei er en krum Linie. Den Kraft, som trækker Legemet ned mod m kaldes, den midtpunktsøgende eller Centripetalkraften; den derpaa lodretstaaende Kraft, som stræber at fore Legemet bort ester den krumme Banes Tangent, kaldes T an ge ntial kraften; med