Mekanisk Physik
til Brug ved Skoleundervisningen

109 som om de aldeles ikke stode i nogen Uforanderlig Forbindelse med de øvrige Punkter. Disse Punkter kaldes Svingnings- punkterne, og deres Afstand fra Omdreiningsaren giver det sammensatte Penduls Længde, som maa indfores i Regningen naar ovenstaaende Formler skulle anvendes paa andre end en- kelte Penduler. 135) Den Omstændighed, at et Penduls Svingninger ere isochrone anbefaler det som en bequem og rigtig Tidsmaa- ler, idet man kun behover at forbinde det med et Hjulværk, som ved hver Pendulsvingning rykkes een eller flere Tænder videre, og som bærer en Viser, der angiver Svingningernes Antal. Naar et Penduls Svingninger skulle være isochrone maa dets Længde forblive uforandret og det maa derfor være saa- ledes indrettet, at Varmens udvidende Virkning ikke faaer nogen Indflydelse paa det. Et af de simpleste Co m pensa ti o ns- pendul er bestaaer af en lige Pendulstang, som forneden bærer- et Kar med Quiksolv; ved Varinens Forøgelse forlænges Pen- dUlstangen og derved bringes Svingningspunktet nedad, medens det ved Quiksolvets Udvidelse bringes lige saa meget opad. 136) Særdeles vigtigt bliver Pendvlet derved at det giver os en rigtig Indsigt i Tyngdens Natur. i) Et PendUl, som er i Hvile, angiver.os Tyngdens Retning. 2) Da smaa Svingninger af lige lange Penduler paa samme Sted af Jorden ere isochrone, maa Tyngdens Virkning paa et og samme Sted være Uforanderlig. 3) Da lige lange Penduler paa samme Sted svinge lige hurtigt, af hvad Materiale de end ere, maa alle Legemers Tyngde være den samme. 4) Da et og samme Pendul svinger med ulige Hastighed paa forstjellige Steder af Jorden, kan Tyngdens Virkning over- alt et være den samme, hvad der og bekræftes ved den Erfa- ring, at det Rum, som i det forste Seevnd gjennemlobes af