Mekanisk Physik
til Brug ved Skoleundervisningen

110 et frit faldende Legeme er forffjellig paa de forstjeklige Steder afJorden. Naar man i t — n\/sætter t = 1, da haves r=|lrc2, som viser os at Tyngdekraften paa forskjellige Steder af Jorden maa forholde sig som Længderne af Secmldpen- dulerne. Hos os er (under 45° N B. og under Skagens Meri- dian) I —38 Tommer, altsaa saaes Faldrummet r —15,63 Fod. 5) Ved at undersøge Secundpendulets Længde paa for- ffjellige Steder af Jorden finder man at Tyngdens Virkning aftager fra Polerne til LEquator, idet nemlig Penduler, som under hoiere Bredegrader fuldbyrde een Svingning i eet Se- cund, bragte nærmere mod SEqualor, begynde at svinge lang- sommere, saa at de maae gjore6 kortere, for ogsaa der at kunne gjore en Svingning i Secundet. 6) Endelig tjener Pendulet til at vise, at Tyngden kun er en gjensidig Tiltrækning mellem alle materielle Dele, idet nemlig i Nærheden af hoie Bjerge et hvilende Pendul ei ind- tager den lodrette Stilling, men drages noget hen mod hine. 4 7. Stodet. 137. Naar et Legeme støder mod en bevægelig Biasse, ville begge lide en Forandring, hvis Størrelse og Beskaffenhed afhænger saavel af Bevægelsens Retning og Hastighed font, af Legemernes Masse og Form, samt af deres Elasticitet. Lige kaldes Stodet, naar den Retning, i hvilken Legemerne bevæge sig mod hinanden staaer lodret paa det Plan, i hvilket de berore hinanden ved Sammenstødet, ellers er det skjcevt; naar de Ret- ninger, i hvilke Legemernes Tyngdepunkter bevæge sig, ligge i samme rette Linie, er Stødet centralt, ellers excentrisk. 138. Vi ville betragte Legemerne som aldeles »elastiske. Naar to saadanne Legemer bevæges i samme Retning og stede sammen, saa maa det Legeme, som har den storste Hastighed,