Mekanisk Physik
til Brug ved Skoleundervisningen

21 28. Virke begge de bevægende Kræfter paa samme Side af Hvilepunktet, kaldes Vægtstangen eenarmet, medens den forrige, hvor Hvilepnnktet er beliggende mellem dem, kaldes toarm et. Ved den eenarmede Vægtstang gjælder samme Regel for Ligevægt som ved den toarmede; men for at faae Kræfterne til at virke i modsatte Retninger, maa man ved en Fia-13- Tridse T (Fig. 13) for- andre den Retning, i hvil- ken Vægten p ellers vilde virke paa AB. Naar A er Hvilepunktet og p og q virke lodret paa AC, vil der være Ligevægt, naar p : q = AB : AC. 29. Naar ved begge Endepunkterne af Vægtstangen AB (Fig. 14) ophænges Mas- serne p og q, da er det aabenbart, at Hvilepunktet C maae bære begge Nægtene, altsaa lide et Tryk, som er lugt p + q. Istedetfor Un- derstøtningen ved C kan man altsaa tænke sig en Vægt r, der bærer Punktet C, og kun kan finde Sted, naar- Betragter man altsaa AB r = p + q, altsaa p = r — q. søm en eenarmet Vægtstang, hvis Hvilepunkt er i A, da er det Tryk, som A lider, kun lugt Differensen mellem de Vægte, der holde hiuauden i Ligevægt. 30. Naar i ulige Asstaude , A2, Å3 ... og alz a2, a3 ... fra en Vægtslangs Hvilepunkt ophænges for- skjellige Masser Mt , M2 , M3 ... og m1, m2, m3 ..., da er det aabenbart, at der kun vil være Ligevægt, naar At Mj + A2 Mg, + A3 Ma + ... = Mi + a3 m„ 4-