Naturforhold.
557
Indsnit imellem. Det sydvestlige Vandskel har mindre Bakker, kun V. for
Tuel- og Sorø Søer hæver det sig til c. 85 m, hvorpaa det atter bliver lavere og taber
sig i Stigsnæs S. for Skjelskør. Det nordøstlige Vandskel kan forfølges over
Maglehøj, 69 m, 0. for Roskilde op gennem Nordsjælland til Frederiksborgegnen,
hvor det i Skansebakke hæver sig til 80 m for derfra at fortsættes mod NØ. ud i
Kronborgpynten. Endelig kan der forfølges et sydøstligt Vandskel med ringe
Højder i Egnen 0. for Ringsted, indtil det 0. for Næstved hæver sig i den høje bak-
bede Egn til Sjællands næsthøjeste Punkt Kobanke, 123 m, medens et andet lidt vest-
ligere Punkt Globanke eller Oredrevsbakken ved Vesteregede naar 117 m; Vand-
skellet fortsættes lavere mod S. for tilsidst at hæve sig i Kulsbjærge til 107 m og
ende ved Kallehave. Gaar man ud fra disse Vandskelslinjer, som dog mange Steder
er vage og næsten helt udviskede, kan Øen deles i fire Dele, der falder af og har
Afløb til de fire Verdenshjørner. Den østlige smalle Skraaning fra Kallehave til
Kronborg har sin største Slette mellem Kjøge, Roskilde og Kjøbenhavn; deraf er den
frugtbare Heden SØ. for Roskilde c. 130 km2; ogsaa Stevnsherred er temmelig jævnt,
højeste Punkt nær ved Klinten er 47 m, selve Klintens højeste Punkt (Højesti) er
41 m. Af de smaa Aaer nævnes Tryggevældeaa i Stevns og Kjøgeaa. N. for Kjøben-
havn træder derimod Bakkerne næsten helt ud til Kysten; her løber Mølleaa, der
danner Afløbet for en Del af de smaa nordsjællandske Søer som Furesø (950 ha),
Farum-, Bagsværd-, Lyngby- og Gentofte Søer; nordligere løber Nivaa. Den nord-
lige Skraaning er meget uregelmæssig paa Grund af den indtrængende Isefjord.
Mod NØ. ved Sundet og Kattegat er Landet stærkt bakket med høje Skrænter ved
Kysten (Odinshøj, 42 m, Nakkehoved), og Vandløbene samler sig ofte i Søer som
Gurre- og Esrom Sø (1740 ha). Til Isefjordsbæknet selv maa regnes Danmarks største
Indsø Arresø, godt 40 km2. Egnen S. for Søen langs Roskilde Fjord er lav med Moser
og smaa Vandløb (Værebroaa), medens den S. for Fjorden og op gennem Hornsher-
red er bakket (Julianehøj, 70 m); V. for Holbæk bliver Egnen atter lav med Moser og
Engdrag (Tudseaa), men V. for Isefjorden ud i Odsherred ligger en Del langagtige
Bakker (en Endemoræne), i hvilke Vejrhøj ved Indgangen til Halvøen hæver sig til
121 m. Den vestlige Skraaning, der naar fra Kalundborg til Stigsnæs, har sit vig-
tigste Vandløb i Sjællands næststørste Aa Hallebyaa eller Aamoseaa (c. 25 km), som
kommer fra Øens høje Midtparti, løber mod V. gennem den store Aamose, modtager
Tilløb fra Skarridsø (210 ha) og gennemløber Tissø, c. 1300 ha, før den falder ud i
Store Bæil. Sydligere løber Næsbyaa, som opstaar af Tude- og Vorgodaa, hvilke
skilles ved større Bakkedrag 0. for Slagelse (Æterbjærg, 97 m). Den sydlige
Skraaning, der falder af til Vordingborgbugten, har sit Hovedvandløb i den c. 82 km
lange Susaa (Næsbyaa), hvis bugtede Løb er særlig karakteristisk for de indviklede
Højdeforhold; den udspringer i Fakseherred i Højdepartiet 0. for Næstved, løber
først mod NV. og optager Vandet fra flere smaa Søer som Tuel- og Sorø Søer, hvor-
paa den drejer mod SV. og SØ. gennem Tjustrup- og Bavelse Søer (tils. c. 1100 ha)
og løber forbi Næstved ud i Vordingborgbugten ved Karrebæksminde.
Paa Laaland og Falster ligger det mest af Skrivekridt bestaaende Underlag under
Havfladen. Laaland, den fladeste af de to Øer, deles ved en Sænkning, der som et
Sund gaar fra Sakskjøbingfjord mod SØ. til Guldborgsund, i to meget ulige store
Dele, hvoraf den vestligste og største er den saakaldte vestlaalandske Slette, hvis
eneste fremragende Punkt er Bavnehøj ved Nordkysten, 29,5 ni; i øvrigt har den og
den lille østlige Del, Guldborgland, samme flade Karakter med smaa Vandløb til alle
Sider; det største er Halsted Aa, der falder ud i Nakskovfjord; den største Sø er
Maribo- med Røgbølle Sø, tils. c. 1100 ha. Paa Falster ligger det c. 24 m høje Knude-
punkt for de tre, mod S., 0. og NV. forløbende Vandskelslinjer omtrent i Midten af