570
Danmark.
dog er den ikke saa stor som i Norge og Sverige og kan ikke siges at have nogen
særlig Indflydelse paa Befolkningsforholdet; 1860—69 udvandrede c. 15,400, 1870—79
37 000 1880—89 77 000 til oversøiske Havne, mest til de Forenede Stater, i de seneste
Aar er den aarlige Udvandring omkring 8000 (1906 7900, 1911 8600). Efter sidste
Folketælling var c. 101,550 af det egentlige Danmarks Befolkning fødte uden for
Landet. „
Ogsaa i r e 1 i g i ø s Henseende udgør Landet en Enhed, idet næsten alle tilhører
„Folkekirken“, den evangelisk-lutherske Kirke. Kun 41,900 (15 Promille) stod i 1911
uden for Folkekirken, deraf var c. 1140 Reformerte, 5280 Metodister, 2780 Irvmgia-
nere, 5660 Baptister, 1280 Adventister, 9820 Romersk Katolikker og 5160 Jøder,
navnlig Katolikkerne er i stærk Fremgang, 1815 var der kun 660. De fleste Afvigende
i Byerne findes naturligvis i Kjøbenhavn (c. 16,000), men Fredericia, der allerede
før Grundloven havde Religionsfrihed, har de fleste Procent (henved 3100). Med
Hensyn til Oplysningen staar Danmark paa Trin med de bedste Lande; ved de
Undersøgelser af Rekrutter, der fandt Sted i 1881, kunde 1,78 % ikke skrive og
0,36 % ikke læse. Der er Skoletvang, og Almueundervisningen gives i F o 1 k e s k o I e r,
dels Betalings-, dels Friskoler; af Omgangsskoler, o: Skoler med fælles Lærere, gives
der nu kun meget faa (1910: 11). I 1912 var der af skolepligtige Børn i hele Landet
c. 419,600; s. Aar var der af Kommuneskoler i alt 3510, hvoraf 3235 paa Landet, 72
i Kjøbenhavn og Frederiksberg og 203 i de øvrige Byer; desuden var der af Privat-
og Statsskoler i alt 757, hvoraf de 435 paa Landet, 79 i Kjøbenhavn og Frederiksberg
og 243 i de andre Byer. For Ungdommens videre Undervisning sørges desuden i
Aftenskoler ved Folkeskolerne og i Haandgerningsskoler, Handelsskoler og tekniske
Skoler over hele Landet samt ved Folkehøjskoler (1912: 76) og Havebrugs- og Land-
boskoler Til Uddannelse af Lærere og Lærerinder er der, foruden flere private, 5
Statsseminarier (i Jonstrup, Skaarup, Ranum, Jelling og Kvindeseminariet i Vejle)
samt Statens højere Lærerskole i Kjøbenhavn. For den højere Undervisning er dei
Realskoler, baade kommunale og private, og højere Almenskoler, dels
Mellemskoler, hvoraf nogle er knyttede til Folkeskolen, dels Gymnasier; de fleste er
Fællesskoler (baade for Drenge og Piger). Af de højere Almenskoler er 13 Stats-
skoler, nemlig paa Sjælland i Kjøbenhavn, Frederiksborg, Roskilde og Sorø (den
sidste tillige Opdragelsesanstalt), paa Bornholm i Rønne, paa Fyn i Odense, paa lai-
ster i Nykjøbing og i Jylland i Horsens, Aarhus, Randers, Aalborg, Viborg og Ribe;
desuden nævnes Skolen paa Herlufsholm, der er privat Stiftelse og Opdragelses-
anstalt. Danmark har et U n i v e r s i t e i, stiftet 1479, med et Bibliotek paa c. 400,000
Bd. og 6500 Haandskrifter samt rige Samlinger og Stiftelser (Kommunitetet, Regen-
sen). Af andre højere Læreanstalter til Videnskabens Fremme nævnes den med Uni-
versitetet forbundne polytekniske Læreanstalt, stiftet 1829, den 1836 oprettede Vete-
rinær- og Landbohøjskole, Farmaceuternes Læreanstalt, stiftet 1892, Officersskolen
og Søofficersskolen samt det kgl. Akademi for de skønne Kunster; i Kjøbenhavn,
der er det egentlige Midtpunkt for Videnskab og Kunst, findes rige Samlinger og Mu-
seer som det kgl. Bibliotek, c. 760,000 Bd. og 25,000 Haandskrifter, Thorvaldsens
Museum, Nationalmuseet (oldnordisk Museum, etnografisk Museum, Antiksamlin-
gen), det nye Kunstmuseum, Glyptoteket, Mønt- og Medaillesamlingen m. fl. Blandt
lærde Selskaber fremhæves det kgl. danske Videnskabernes Selskab, det nordiske
Oldskriftselskab, Selskabet for Fædrelandets Historie og Sprog m. fl.
Næringsveje. Landets vigtigste Erhvervskilde er Landbruget, der be-
skæftiger godt en Tredjedel af Befolkningen, c. 34 %, og afgiver de betydeligste Ud-
førselsartikler. Omtrent 11 % af Arealet er udyrket (Heder, Klitter, Vandarealer),
deraf gaar det meste paa Jylland, henved 15 %, af Øerne er kun noget over 3 %