Historiske og politiske Forhold.
571
udyrkede, og dette udyrkede Areal formindskes stadig ved ihærdigt Arbejde som
ved Dæmpning af Sandflugt, Høfdebygning, Udtørring og Inddæmning af Søer og
Fjorde og især ved en ihærdig Beplantning og Opdyrkning af Hederne, i hvilken
Henseende det 1866 stiftede Hedeselskab har indlagt sig store Fortjenester. Me-
dens c. 2,842,000 af Landets 3,897,000 ha var opdyrkede i 1912, var Tallet i 1866
kun c. 2,4 Mill., og den største Forøgelse falder netop paa Landets ufrugtbareste
Egne, Bornholm og det nordlige og vestlige Jylland. Af det anvendte Areal er om-
trent Halvdelen udlagt til Græsning, Høslel og Brak, af det besaaede Areal er det
meste Kornarealer, der er forholdsvis størst paa Øerne. Agerbruget beskæftiger
sig mest med Dyrkningen af de almindelige Kornsorter; i det 19. Aarhundredes Be-
gyndelse ansloges Produktionen til henved 12 Mill, hl aarlig, nu er den 30—40 Mill.;
i Aarene 1908—12 var den gennemsnitlig godt 37 Mill., i 1913 godt 40 Mill, (til en
Værdi af 378 Mill. Kr.). Den mest dyrkede Kornsort er Havre (1913 henved 16,5 Mill,
hl), dernæst kommer Byg (8,s Mill.), Rug (c. 5,9), Blandsæd (c. 6,9) og Hvede (c. 2,5),
der mest dyrkes paa Øerne, endelig en Del Bælgsæd og Boghvede. Hertil kommer en
betydelig Avl af Rodfrugter, navnlig Kartofler (1913 c. 14,9 Mill, hl), Foderroer (Gule-
rødder, Runkelroer, Kaalrabi, Turnips, tils. i 1913 203,5 Mill, hl), Sukkerroer og Ci-
korierødder (9,5 Mill, kg), Hø og Halm, Spergel, Hør og Hamp, Tobak 111. m.; Ud-
byttet af hele Høsten i 1913 kan med et rundt Tal sættes til en Værdi af 643,7 Mill.
Kr. Skønt Kornproduktionen saaledes er meget beydelig i Forhold til Folketallet, har
dog Overskudsudførslen af Korn stadig været i Aftagen; endnu 1882 var den dog
9,4 Mill. Kr., men nu indføres der langt mere, end der udføres, hvortil Grunden er
den uhyre Fremgang i Kvægavlen og M e j e r i d r i f t e n og det dermed sti-
gende Forbrug af Kornvarer og Foderstoffer, medens Udførselsværdien af de 4 Korn-
sorter i 1912 udgjorde henved 13,9 Mill. Kr. (deraf Byg alene 11,5), var Indførsels-
værdien over 71,5 Mill. Kr. Derimod er Udførslen af levende Kvæg, Kød, Flæsk og
Kvægavlsprodukter i det hele i stadig og stærk Stigen og udgør Landets vigtigste Ud-
førselsartikler, c. 5/7 af hele Udførslen; 1912 udførtes for henved 54,2 Mill. Kr. levende
Kvæg (Heste og Hornkvæg, medens der indførtes for c. 8,2 Mill.), for c. 146 Mill. Kr.
Flæsk, over 22,6 Mill. Kr. Kød, 191,1 Mill. Kr. Smør (henved 852 Mill, kg) og 27,2
Mill. Kr. Æg. Kreaturholdet er meget betydeligt i Forhold til Landets Størrelse og
Befolkning — kun Faareholdet er i Tilbagegang i de senere Aar —, og der var 1912
over 700 Mejerier (Andelsmejerier; der var 1909 c. 535,000 Heste, 2,254,000 Stkr.
Hornkvæg, 1,468,000 Svin, 727,000 Faar (1893: 1,246,500), 40,300 Geder og 11,8 Mill.
Høns foruden andet Fjerkræ; Fjerkræavlen, som tidligere betragtedes som en Biting
i Landbruget, har i de sidste Decennier faaet større og større Betydning; desuden
var der c. 100,300 Bistader. — En vigtig Grund til det store Udbytte, Landbruget
giver, er den heldige Fordeling af Ejendommene, idet de overvejende bestaar af
middelstore Bøndergaarde og Huse med Jord, der mest er Selvejendom, og Udstyk-
ningen af de større Gaarde stadig skrider frem; af de c. 76,600 Gaarde med over
329,000 Tdr. Hrtk. var kun 1174 paa over 12 og 919 paa over 20 Tdr. med i alt
58,600 Tdr., de allerfleste var 1—8 Tdr.; Gaardene paa over 20 Tdr. med liis. c.
40,500 Tdr. er for allerstørste Delen de gamle adelige Sædegaarde.
Paa Grund af Landets Fattigdom paa Skove (se p. 568) har Skovbruget
meget ringe Betydning; ved 1800 var Skovarealet sunket ned til 3—4 % af hele
Arealet, og først efter Udskiftningen af Skovene og Fredskovforordningen (1805)
er det atter gaaet frem; Udbyttet er dog ringe, og der maa indføres Mængder af
Tømmer og Træ, større end hele Udbyttet af Skovbruget i Landet; 1912 var Værdien
af Indførslen over 32,2 Mill. Kr. Statsskovene, der især findes i Nordsjælland, Vest-
jylland og paa Bornholm, det skovrigeste Amt, udgør c. 20 % af Skovarealet. —