572 Danmark
Fiskeriet er en vigtig Erhvervsgren mange Steder for Kystbefolkningen, skønt
det som Helhed ikke har stor Betydning; kun c. 1,2 % af Befolkningen er sysselsat
med det, og som Erhverv drives det egentlig kun i Nordsjælland, paa Bornholm og
paa Vestkysten af Jylland; i de senere Aar er der gjort meget for at fremme det ved
Anlæg af Fiskerihavne, forbedret Materiel og Fangstmaade m. m. De vigtigste Fisk
er Sild (Vaar- og Høstsild), Aal, Torsk og Fladfisk (Rødspætter, Helleflynder, Pig- og
Sietvarer, Tunger, Skrubber), desuden Makrel, Hornfisk, Laks og Ørred (ved Born-
holm og i Jyllands Fjorde og Aaer paa Østkysten); ogsaa maa nævnes Fangsten af
Hummer (især i det vestlige og nordlige Jylland), og Østers i Limfjorden; de kun-
stige Østersbanker, man har søgt at anlægge, saaledes i Store Bælt, er mislykkede
paa Grund af Vandets ringe Saltholdighed. Udbyttet af Saltvandsfiskeriet havde i
1912 i alt en Værdi af c. 16,7 Mill. Kr. (1909: 12,5). Ogsaa Ferskvandsfiskeriet (Gjed-
der) har nogen Betydning.
Om egentlig Bj ærgværk sdrift er der selvfølgelig ikke Tale; tidligere er
vel Myremalmen blevet benyttet til Jærnudsmeltning, men det er nu forlængst op-
givet paa Grund af det ringe Udbytte. De mineralske Frembringelser indskrænker
sig til noget Kridt og Kalksten (Stevns, Fakse, Mønsted og Daubjærg o. a. St.), Ler
(til Teglværker) samt Stenbruddene paa Bornholm (Granit, Feldspat, Kaolin, Sand-
sten, Cement, ildfast Ler til Terracotta osv.); Kullejerne paa Øen, saavel som Brun-
kullene i Jylland, udbyttes nu ikke længere. Det eneste Brændselsmateriale, som
Danmark er i Besiddelse af i større Mængder, er Tørven. Danmark har saaledes
ingen Betingelser for at være et Industriland, det mangler helt de nødvendige Raa-
materialer, og dog har Industrien i det sidste halvthundrede Aar efterhaanden
arbejdet sig frem til at indlage en ret anselig Stilling, idet den beskæftiger over V-i
af Befolkningen, i 1912 27 %; 1906 taltes c. 85,200 industrielle Virksomheder med
c. 317,000 Arbejdere (1897: 274,000), og i de sidste Decennier er en egentlig Stor-
industri begyndt; 1909 var der 4552 større Fabrikker (deraf 1514 i Kjøbenhavn og
Frederiksberg) med c. 97,500 Arbejdere. Vigtigst er de Grene, der knytter sig til
Landbruget og tilvirker Næringsmidler, som. Mølleindustrien, Bryggerier og Malt-
gørerier (1913 var der 336, Produktion c. 2,57 Mill, hl), Brænderier (26, Prod.: 13,i
Mill. 1) og Roesukkerfabrikker (9, c. 153 Mill, kg) samt Margarinefabrikker (41,
42,26 Mill. kg). Af andre Industrigrene kan fremhæves Maskinfabrikkerne og Jærn-
støberierne samt Jærnskibsbyggerierne (1906 var der 7 Maskin- og Jærnskibsbygge-
rier; de største var Burmeister & Wains i Kbhvn. og Helsingørs), Tekstilindustrien
som Væverier, Uldspinderier, Klædefabrikker (Usserød, Brede, Brunshaab, Grejs-
mølle), Møbel- og Trævareindustrien, Tændslikfabrikker, Papir- og Papfabrikker,
Industri i Glas, Porcellæn, Fajance, Tobak, Bog- og Stentrykkerier ni. m. Det danske
Haand værk, der støttes ved de talrige tekniske Skoler, har et særlig godt Navn.
Ogsaa Husfliden, som det i 1873 stiftede „Danske Husflidsselskab“ med Held
I har søgt at fremhjælpe, har Betydning, om ikke i den Grad som tidligere, og skønt
den ikke kan maale sig med Sveriges og Norges; af særlige Grene, der endnu til Dels
bestaar, men tidligere har været af langt større Vigtighed, nævnes Træskomageriet,
især i de jydske Skovegne og navnlig i gamle Skanderborg Amt, og Uldbindingen,
som især havde hjemme i de jydske Hedeegne som i Hammerum, Lysgaard og Mid-
delsom Herreder; den tidligere Tilvirkning af Jydepotter, især i Vardeegnen, og af
Kniplinger i Ribes Omegn er nu ophørt.
Paa Grund af det store Overskud af Landbrugets Frembringelser og Savnet af
andre Livsfornødenheder sammen med Landets gunstige Beliggenhed indtager H a Ti-
el el en som Næringsvej en ret anselig Stilling, idet den giver Beskæftigelse for c. 3/9
af Befolkningen (11 %). Den udenlandske Handel er i betydelig Stigen, ja i de