Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
101 Opdagelse. Størrelse. Av st ralland et s Kyster. <ler paa Grund af Hvalfangsten længe har haft stor Interesse af Forholdene i Ocea- ,“!’,‘ e ,har loruden Sandwichøerne, besat flere Øer. Magterne har saa at sige delt Verdensdelen mellem sig; Evropæere, Yankee, og Kinesere indvandrer stadig . større og større Antal. De endnu ikke okkuperede Øer er nu tilsammen ikke mer! end noget over 13,000 W. AVSTRALLANDET § -• Form og ydre Omrids. 1 sin kompakte, plumpe og sekskantede Form har Avstrallandet en Del Lighed med Afrika naar man tager den avstralske Bugt som Guineabugten og Kap Wilson - del gode Haabs Forbjærg. Fremspringende Punkter og dybe Jskæringe er sjældne her som der. 8 Vi begynder ved det nordligste Punkt Kap York, 10 o 43’ s. Br., Nordspidsen MenelVKa„ Y k“er s5i,les/ra, NyGui"<* 'ed det omtr. 40 km brede Torresetræde. Mellem Kap lork og Kap Arnhem ligger Carpentariabugten, 750 km dyb Fastlan- dets største Indskæring, omtrent som Nordsøen; de østlige og sydlige Kyster er lade og utilgængelige paa Grund af store Dyndbanker, de vestlige og nordvestlige ,?S er. el\ ØJe °g nge paa Havne’ 1 Carpentariabugten mærkes Wellesley øerne he^ TP /ernM°rmn9tOn)’ Edward Pellewøerne og Groote Eylandt. Fra Kap Arn- V hinn H Ø 7in §aar sønderrevne, indskaarne Kyst (Arnhemland) mod V„ blandt Øerne her nævnes Melville og Bathurstøen, der tillige med Halvøen Co- lukker f°r Van Diemens Golf. Kysten gaar nu mod SV. til Queens Channel og di°sk OJeCJOlx fmtl4 120 km dyb’ derpaa m°d NV- H1 Kap Lo^onderry. Det in diske Ocean for Avstrallandet kaldes Arafura- og Timorhavet til E^ao^PCo/7dH0ndKrry K/Sten et langt Stykke 1 sVdvestlig Hovedretning ül Exmou h Golf, der begrænses af den smalle Halvø de Wittsland, hvis Nordspids er Kap Vlanung eller Nordvestkap. Paa den første Strækning til Kap Lévéque Dampierhalvøens Nordspids, er Kysten stadig klippefuld og rig paa Havne, derpaa iver den flad og sandet. Af Indskæringer nævnes Kingsund og Roebuckbugt der egrænserDampierhalvøen, af Øer Dampierarkipelaget, Barrow- og MontebeUoøen Tg ga*r Rysten mod S- »ver Steep Point, Spidsen af Edelland og Fastlandets vestligste Punkt, omtr. 112 o ø. L. - N. for Steep Point naar dog Kaplnsc^ption Y^ Dirk Hartog Øen til 112 0 52’ — og mod SøAil Kap Leeuwin tadjg flad og uden Havne (de nøgne Klippeøer Houtmansøerne eller Abrolhos, ad- ’ skilte fra Fast andet ved Geelvinkkanalen, er kendte for de hyppige Skibbrud)- dog er den sydlige Del noget bedre stillet. Af Indskæringer mærkes^ N for Steen Point den med Sandbanker opfyldte, 220 km dybe Sharkslugt med InL ene Geo- grafkanalen og Naturalistkanalen. inuwnene ueo Med Kap Leeuwin begynder Sydkysten. Først gaar den, med en Bue mod S aa 1 g Retning fiI K(IP Paisl€y; derPaa dre>r den mod NØ og ZrMe ia^Ca‘aS,CPhe °'“’“'"’ SaaledeS dannende d™ s'°« Havnen« ! H l 6 Kysls,ræknin8 « vel stejl, men overall fattig paa CatastroDhé OB 7‘nrr’ "aar ““ 330 km dybe Kap Catastrophe og hap Spencer, og den 165 km dybe Vincentgalf mellem Kap Spencer