101
Opdagelse. Størrelse. Av st ralland et s Kyster.
<ler paa Grund af Hvalfangsten længe har haft stor Interesse af Forholdene i Ocea-
,“!’,‘ e ,har loruden Sandwichøerne, besat flere Øer. Magterne har saa at sige
delt Verdensdelen mellem sig; Evropæere, Yankee, og Kinesere indvandrer stadig
. større og større Antal. De endnu ikke okkuperede Øer er nu tilsammen ikke mer!
end noget over 13,000 W.
AVSTRALLANDET
§ -• Form og ydre Omrids.
1 sin kompakte, plumpe og sekskantede Form har Avstrallandet en Del Lighed
med Afrika naar man tager den avstralske Bugt som Guineabugten og Kap Wilson
- del gode Haabs Forbjærg. Fremspringende Punkter og dybe Jskæringe er
sjældne her som der. 8
Vi begynder ved det nordligste Punkt Kap York, 10 o 43’ s. Br., Nordspidsen
MenelVKa„ Y k“er s5i,les/ra, NyGui"<* 'ed det omtr. 40 km brede Torresetræde.
Mellem Kap lork og Kap Arnhem ligger Carpentariabugten, 750 km dyb Fastlan-
dets største Indskæring, omtrent som Nordsøen; de østlige og sydlige Kyster er
lade og utilgængelige paa Grund af store Dyndbanker, de vestlige og nordvestlige
,?S er. el\ ØJe °g nge paa Havne’ 1 Carpentariabugten mærkes Wellesley øerne
he^ TP /ernM°rmn9tOn)’ Edward Pellewøerne og Groote Eylandt. Fra Kap Arn-
V hinn H Ø 7in §aar sønderrevne, indskaarne Kyst (Arnhemland) mod
V„ blandt Øerne her nævnes Melville og Bathurstøen, der tillige med Halvøen Co-
lukker f°r Van Diemens Golf. Kysten gaar nu mod SV. til Queens Channel og
di°sk OJeCJOlx fmtl4 120 km dyb’ derpaa m°d NV- H1 Kap Lo^onderry. Det in
diske Ocean for Avstrallandet kaldes Arafura- og Timorhavet
til E^ao^PCo/7dH0ndKrry K/Sten et langt Stykke 1 sVdvestlig Hovedretning
ül Exmou h Golf, der begrænses af den smalle Halvø de Wittsland, hvis Nordspids
er Kap Vlanung eller Nordvestkap. Paa den første Strækning til Kap Lévéque
Dampierhalvøens Nordspids, er Kysten stadig klippefuld og rig paa Havne, derpaa
iver den flad og sandet. Af Indskæringer nævnes Kingsund og Roebuckbugt der
egrænserDampierhalvøen, af Øer Dampierarkipelaget, Barrow- og MontebeUoøen
Tg ga*r Rysten mod S- »ver Steep Point, Spidsen af Edelland
og Fastlandets vestligste Punkt, omtr. 112 o ø. L. - N. for Steep Point naar dog
Kaplnsc^ption Y^ Dirk Hartog Øen til 112 0 52’ — og mod SøAil Kap Leeuwin
tadjg flad og uden Havne (de nøgne Klippeøer Houtmansøerne eller Abrolhos, ad- ’
skilte fra Fast andet ved Geelvinkkanalen, er kendte for de hyppige Skibbrud)-
dog er den sydlige Del noget bedre stillet. Af Indskæringer mærkes^ N for Steen
Point den med Sandbanker opfyldte, 220 km dybe Sharkslugt med InL ene Geo-
grafkanalen og Naturalistkanalen. inuwnene ueo
Med Kap Leeuwin begynder Sydkysten. Først gaar den, med en Bue mod S
aa 1 g Retning fiI K(IP Paisl€y; derPaa dre>r den mod NØ og
ZrMe ia^Ca‘aS,CPhe °'“’“'"’ SaaledeS dannende d™ s'°«
Havnen« ! H l 6 Kysls,ræknin8 « vel stejl, men overall fattig paa
CatastroDhé OB 7‘nrr’ "aar ““ 330 km dybe Kap
Catastrophe og hap Spencer, og den 165 km dybe Vincentgalf mellem Kap Spencer