Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Avstrallandets Kyster og Jordbundsforhold. 103 fra Kridtformationen og den tertiære Periode. I Modsætning til hvad man tidligere antog, mener man nu, at det meste af Avstrallandet hører til cle ældste Dannelser (den arkæozoiske og palæozoiske Periode) af Jordoverfladen. Det egentlige Højdedrag begynder mod SØ. i Victoria med Grampiansbjærgene (Mount H illiam, 1166 ill), der er rige paa Kratere og Lavamarker, og fortsættes langs Sydkysten mod 0. („de avstralske Pyrenæer“) med talrige Udløbere, hvoraf den sydligste ender i Kap Wilson og over Klippeøerne i Bassstrædet tydelig nok tidligere har staaet i Forbindelse med Tasmanien. Først 0. for Melbourne slutter Kæderne sig nøjere sammen til de stærkt skovbevoksede avstralske Alper eller Ved Mulgravefloden i Queensland. Warragongbjærgene, de uvejsomste og højeste af alle Verdensdelens Bjærge; deres højeste Punkter, Mount Townsend, 2240 m, Mount Clarke, 2210 in, i Kosciusko- gruppen, og vestligere Mount Hotham, 1955 m, naar dog ikke Snegrænsen. Bjærg- dragene drejer nu mod N. langs Østkysten med en Bredde af 160—360 km; mellem de enkelte Bjærgkæder ligger større og mindre Højsletter, fortrinlig egnede til Ager- brug, saaledes i del sydlige af Ny-Sydwales Mane roo med de tilstødende Micaligo- sletter, i det nordlige Liverpoolsletterne. Af de enkelte Bjærgkæder nævnes fra S. til N.: Wanderer-, Gurock-, Cularinkæden, og V. for Sidney de blaa Bjærge, som mod V. forgrener sig i Macquariekæden (Mount Canabolas, 1405 ni); fremdeles Hunterkæden og Liverpoolkæden (Mount Oxley, 1370 ni) med Mount Sea View, 1830 m, rige paa Kullejer (Newcastle); derpaa den langstrakte Ny-Englandskæde. Nordligere paa Grænsen af Ny-Sydwales og Queensland træder Macphersonkæden med Mount Lindsay, omtr. 1755 m, ud til Havet. Endnu nordligere skiller Craigs- kæden de frugtbare Darling-Downs fra Plateauerne, som mod 0. sænker sig ned til Kysten. B.Iæi’gdraget opløser sig nu mere og niere i isolerende Partier, gennembrudte af talrige Floder som Burnett, Fitzroy og Burdekin med deres Bifloder og bre-