c
I
124 Avstrallandet og Polynesien.
kysten S. for Tauposøen ligger den virksomme Vulkan Tongariro, 1980 m; der-
imod er den sydligere, Ruapehu, 2800 m, og Mount Egmont, 2520 m, ved Vest-
kysten udslukte. Ude i Plentybugt ligger en anden virksom Vulkan, H hakari ( Hai-
kari) paa White Island. NV. for Tauposøen ved øvre Waikato ligger et Sødistrikt
med Geysere og Dyndvulkaner (som Waimanga, en af Jordens største Geysere);
det mærkeligste af disse Fænomener var den hede Sø Rotomahana ,der forsvandt
med de berømte Kiselterrasser ved det store Jordskælv 10. Juni 1886 ved Udbruddet
af Vulkanen. Taravera.
Ved Milford Sund.
Den lidt større Sy dø har ogsaa en uheldig Vestkyst, da den mod N. helt mang-
ler Indskæringer; mod S. er der vel mange Bugter, men de er utilgængelige ve
Øer og Klipperev. Østkysten er derimod rig paa Havne, som lasman- eller Bltn -
bugt, Pegasusbugt, som mod S. begrænses af den fremspringende Banks Halvø, Can-
terbury Bay og Otagohavn. Øen er næsten helt opfyldt af sammenhængende Bjærg-
kæder, de Ny-Zealandske Alper, med en Middelhøjde af c. 2500 m; den midterste Del
kaldes Southern Alps, store Snebjærge med vældige Gletschere og til Dels cy e
Passer; disse Bjærge falder temmelig stejlt af mod V., men sænker sig jævnt mø
0. til store græsrige Sletter, som Canterbury siett en, der gør Sydøen langt frugt-
barere og mere skikket til Kultur end Nordøen. I den nordlige Del af Øen findes
allerede Toppe paa 3000 m som Mount Aspiring, 3100 m; i de sydlige Alper er det
højeste Punkt Mount Cook eller Ahorangi, c. 3770 m, med fem store Gletschere, hvor-
iblandt Tasmangletscheren er den største; i alt skal Øgruppen have c. 800 km- G e
schere, hvoraf de allerfleste paa Sydøen. Sydøens Bjærge bestaar mest af krystal-