126
Avstrallandet og Polynesien.
De allerfleste Indb. er Protestanter; 1906 var der c. 130.000 Katolikker og 1870 Jøder.
Skoleundervisningen er god; der var 1909 c. 2050 Elementarskoler. De vigtigste
Næringsveje er Kvægavlen (1909 c. 23,5 Mill. Faar, Ulden vurderes meget højt 1
England), Agerdyrkning og Bjærgværksdrfit Ogsaa Fiskeriel (Laks, Forellei, va el i
er betydeligt, og'der drives megen Handel paa Avstrallandet, Evropa og Amerika; de
vigligste Udførselsartikler er Uld, Guld, Hvede, Tømmer, Kød, Smør. Ost og Talg i
1909 var Værdien af I n <1 f ø r s 1 e n 15„ og af U d f ø r s le n 19., Mi 11. 1 H a
<1 e 1 s f 1 a a <1 e n var 1909 589 Skibe (hvoraf 327 Dampskibe) med ialt c. 150,800 Ions
Dr der var s. Aar c. 4400 km Jærnbane r og 18.200 km Telegraflinje r. Inc -
tægterne var 1909-10 9.2, Udgifterne 9. Gælden 71.8 Miil. Pd. St. Efter Kolonisationen
har Englænderne maattet bestaa heftige Kampe med Maorierne, saaledes 1845 48,
1860. 1863—66 og senere, i hvilke der er øvet store Grusomhedel lia egge. lt e1’
først 1892 fik Englænderne helt Bugt med dem, og de fleste blev bosatte i king
County (over 4000 km2) ved Tauposøen, hvor de lever fredelig al Agerdyr ning
og Kvægavl, har egne Skoler osv. „
Da Ny-Zealands Kolonisation begyndte samtidig paa flere I unkter har Øerne
flere godt befolkede Byer end de andre avstralske Kolonier, og der er ikke saa lidt
af Lokalpatriotisme. Paa Nordøen, delt i 4 Provinser, ligger paa Sydkysten ved
Port Nicholson, en Bugt i Cookstrædet, Hovedstaden Wellington, dei 1910 uden
Forstæder havde 73.000 Indb.; den er Regeringens Sæde, har Universitet og en u -
mærket Havn samt stor Handel og Udførsel, især af Uld. bØ. for Wellington i inde
i Landet ligger Palmerston North, 10,200 Indb., med stor Mølleindustrii- Nordøens
smukkeste By er Auckland ved Haurakigolf; den havde 1906 37,700 (1910. 44.10)0),
med Forstæder 82,100 Indb.; den er grundlagt 1840 og var Regeringens Sæde indtil
1876- den har et Universitet, en god Havn og betydelig Handel. Af andre Byei paa
Nordøen nævnes Grahamstown ved Thames’ Munding, Udførselshavn for de uge
Guldlejer ved Thames, Østkystens vigtigste Havn Napier ved Hawkebugt, c. 9000
Indb., og Havnebyerne Wanganni og New-Plymouth paa Vestkysten. — Paa Syd-
øen. delt i 5 Provinser, ligger midt paa Østkysten Christchurch, der 1906 havde
49 900 (1910: 57,600), med Forstæder 67,900 Indb.; den er regelmæssig ygge
(grundlagt 1850) med smukke Parker og Bygninger samt Universitet; dens Havn
er Lyttleton paa Bankshalvøen, c. 4000 Indb. Sydligere paa Østkysten ligger
Dunedin 1910: 44.800 (med Forstæder 56,000), der væsentlig skylder Opdagel-
sen af Guldlejerne i Otagodistriktet sin raske Opkomst en smuk By medllmvei-
sitef dens Havn er Port Chalmers. Paa Sydkysten er Invercargdl, c 10,000 Indb.,
den største By; dens Havn er Bluff Harbour, med stor Udførsel af Tømmer. Paa
Vestkysten ligger Smaabyerne Hoktika og Greymouth i et rigt Gulddüstnkt P**
Nordkysten ved Blindbugt Havnen Nelson, c. 7000 Indb., med Udførsel at Lid
Øen Stewart, der næsten helt er dækket med Skov, er trods sin Rigdom paa Mine-
ralier endnu kun lidet udnyttet. .
Til Ny-Zealandsgruppen hører desuden baade i politisk og fysisk Henseend
en Del spredte Øer; de synes tidligere efter deres Flora og Fauna at dømme> at- have
staaet i Forbindelse med Hovedgruppen. Mod NØ. ligger de næsten ubebdede khppe-
lulde vulkanske Kermadecøer, der 1887 toges i Besiddelse al Englænderne (den
slørsle er Raoul eller Sunday-leland), mod 0. Chatham- eller U arekaunøerneden
Uørste af disse Øgrupper, 970 km* med 400 Indb., der driver Kvægavl og Hval-
fangst; sydligere <le ubeboede Bountyøer og Antipodeøer. Mod S. de ligeledes ube-
boede Aucklandsøer (850 km«| og Campbelløer. — Til Ny-Zealand bører ogsaa
politisk Henseende Cooksøerne (se p. 1291 og en Del smaa Øer i Polynesien.
Blandt de Øer, der i fysisk Henseende maaske ogsaa kan legnes til . y