Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
128 Avstrallandet og Polynesien. d. Gilbertøerne, SØ. for de forrige, opdagede 1788 af Marshall og Gilbert^ 430 km2, bestaar af en Del smaa Atoller og har c. 25,000 Indb.; de annekteredes 1892 af Englænderne. — V. for Øgruppen ligger den lille, fra 1886 tyske 0 Naura. — Mod SØ. fortsættes Gilbertøerne i de smaa Elliceøer eller Laguneøer (37 km2), der har samme Natur og Befolkning og ligeledes fra 1892 er engelske; den største er Funafuti. e. Fidji- eller Vitiøerne, det sydligste Led i den med det indre Øbælte paral- lelle Ørække, opdagedes allerede af Tasman 1643, 1777 bsøgtes de af Cook, men først i det 19. Aarhundrede blev de egentlig kendte ved Dumont d’Urvilles, Wilkes’ og Denhams Rejser. 1835 kom engelske Missionærer til Øen. men de udrettede først noget, da de Indfødtes mægtigste Høvding Thakombau 1857 lod sig kristne. Trængt af de Forenede Stater og Frank- rig og plaget af Gæld tilbød Thakombau England Øerne 1859. men Tilbudet blev dog ikke modtaget den Gang; først 1874 blev Øerne erklærede for engelsk Kron- koioni. Øgruppen bestaar af over 200 Øer, hvoraf c. 80 er beboede, og er 19.300 km2. De to største er Viti Levu, 11,000 km2, og Vanua Levu, 6700 km2, nogle andre, som Vuna eller Taviuni (550 km2), Kandavu, Ovalau, er meget mindre, men overgaar dog langt de fleste i Størrelse. Det er dels Koraløer, dels bjærgfulde, vulkan- ske Øer, især de største, med Højder paa 600—1260 ni; de er frugtbare med rigelig Fugtighed og bevoksede med Skov .til de højeste Punkter; Klimaet er mildt (Middeltemperatur 25—26°). Der trives udmærket avstralske Næringsplanter, des- uden Sukkerrør, Bomuld, Majs, Tobak, Mand fra Fidjiaerne. Kaffe; af Mineralier findes bl. a. Kobber og Grafit. De godt begavede Indfødte, et Folk, der staar mellem Papuaerne og Polynesierne, var tidligere meget hengivne til Menneskeæderi, Thakombau var selv en af de værste, og endog eftei’ Kristen- dommens Fremgang var det ikke helt udryddet hos Stammerne i det Indre. Be- folkningen udgjorde 1911 139,500, hvoraf c. 2500 Evropæere. Handelen har taget et betydeligt Opsving, efter at England har faaet Øerne; 1880 udførtes der for 229,500, indførtes for 185,700 Pd. St., i 1909 var Tallene henholdsvis 947,100 og 636,200. Hovedstaden er Suva paa Viti Levu, hvor der i 1909 boede over 1100 Indb.; af de andre Havne nævnes Levuka paa Ovalau (Hovedstad indtil 1879). N. for Øgruppen ligger den lille, guanorige 0 Rotuma (36 km2), opdaget 1791, med omtr. 2000 kobberbrune Polynesiere; den er engelsk fra 1880. Herefter følger den anden Gruppe, der ender i Tuamotugruppen og Mar- quesasøerne. f. Tonga- eller Venskabsøerne, opdagede 1643 af Tasman, senere besøgte af Cook, som kaldte dem Venskabsøerne paa Grund af de Indfødte^ venskabelige Modtagelse, bestaar af 130 til 150 smaa Øer liggende fra N. til S. (17—23° s. Br.,