Fidji-, Tonga-, Samoa- og Cooksøerne. 129
173—177 ° ø. L.), hvoraf de vestlige er vulkanske (Vulkanen Kao er over 900 m), de
østlige væsentlig lave, frugtbare Koraløer. De falder i flere Grupper: nordligst
Vavaugruppen med Vavau (190 km2), i Midten Hapaigruppen, sydligst Tongatabu-
gruppen med Ørigets største 0, Tongatabu (430 km2), og Eua (170 km2). Tilsam-
men er de c. 1000 km2. Klimaet er mildt, men med forholdsvis betydelige Sving-
ninger (Tongatabus Middeltemperatur 22,8 °). Beboerne, 1910: 23,000, er lyse Poly-
nesien, smukke og intelligente Folk; de driver Agerdyrkning (vigtigste Udførsels-
artikler er Kopra og Frugt) og er dygtige i Fletning af Kurve, Maatter osv.; de er
kristne. Fra den første Halvdel af det 19. Aarhundrede er Øerne samlede til et
Kongerige med en konstitutionel Forfatning; fra 1899 staar de under Englands
Protektorat og er egentlig en engelsk Koloni. Hovedstaden er Nukualofa paa Nord-
kysten af Tongatabu.
g. Samoa- eller Skipperøerne, opdagede 1722 af Roggeveen, 1788 besøgte af
Bougainville, som gav dem det sidste Navn, ligger i Retningen fra V. til 0. (13i/2__
14i/2o s. Br.) og er tilsammen 2800 km2. Vestligst ligger den største, Savaii (1700
km2), derefter kommer Upolu (880 km2) og Tutuila (c. 140 km2). Alle er de vul-
kanske med Undtagelse af den østligste, den lille Koralø Rosa; Savaii gennem-
skæres af to parallelle Bjærgkæder med Højder paa over 1600 m og Kratere, i det
Indre hndes yppige Urskove. Klimaet er mildt og behageligt (se p. 119). Hoved-
produkterne er Kopra og Kakao, ogsaa Kaffe, Sukker, Tobak osv. dyrkes. De Ind-
fødte, de lyseste af alle Polynesiere, er intelligente Folk, dygtige Fiskere og Skip-
pere, alle kiistne. Der var før idelige Stridigheder mellem Høvdingerne, indtil
MalietOa (o: Konge) Tawita midt i det 19. Aarh. samlede Øerne under sig; men de
nordamerikanske Fristater, Tyskland og England sluttede Handelstraktater med
Riget og søgte hver at faa Magten; de første erhvervede allerede 1872 Havnen Pago-
Pago paa Tutuila-, medens Tyskland fik Saluafata paa Upolu. Efter mange Kon-
flikter mellem de tre Magter enedes man endelig 1899 om, at den vestlige Del med
Sawaii og Upolu samt to mindre Øer Skulde være tyske og den østlige Del med
Tutuila og nogle mindre Øer amerikanske, medens Tyskland afstod de sydøstlige
Salomonøer til England (se p. 122). — Den tyske Del er c. 2600 km* med 37 300
Indb. (1911), hvoraf c. 500 er Hvide og 1300 Kinesere; den bedst befolkede 0 er
4912) meC* Ha7nestaden Apia. Den amerikanske Del er c. 200 km2 med 7300 Indb.
h. Cooks- eller Herveyøerne, c. 370 km2, mellem 18—22» s. Br. og 157—163 0
v. L., opdagede 1773 al Cook, er 9 smaa Øer, alle Koraløer undtagen den smukke 0
Rarotonga (80 km2), som er af vulkansk Oprindelse. De polynesiske Beboere omtr
6300, var en krigerisk Befolkning, hengiven til Menneskeæderi, indtil engelske Mis-
sionærer kom dertil 1821; nu er de alle kristne, og baade de og Missionærerne søgte
at hindre evropæisk Kolonisation af Frygt for at miste deres Frihed; 1888 annek-
terede England dem og lagde dem ind under Ny-Zealand (se p. 126).
i. Selskabsøerne eller Tahitigruppen, c. 1650 km2, mellem 16—18« s. Br. o«
148—155° v. L., blev sete 1616 af Quiros, atter opdagede 1767 af Wallis, senere be&
C,°cS der gav dem Navnet H1 Ære f0r R°yal Society- De Jigger i Retning
ira NV. til SØ. og skilles ved et bredt Stræde i to Grupper: en vestlig — „Iles sous
le vent“ (Øerne i Læsiden) — der omfatter 9 Øer og er c. 470 W, og en” østlig —
„Iles å coté du vent ‘ (Øerne til Luvart) —, der bestaar af 5 Øer og er c. 1180 km2
Den vestlige Gruppe er dels ganske lave Atoller, dels høje, vulkanske Øer som den
største, Raiatea (190 km2), der har Højder paa indtil 1000 m; den bedst befolkede
er Huahine. De østlige er alle høje og vulkanske, som Moorea (tidligere kaldt
Euneo, 170 km2), der naar indtil 1200 m, og den største Tahiti (Cooks Otaheiti),
H. Weitemeyer: Geografisk Haandbog g