Opdagelse. Udstrækning. Størrelse. Fysiske Forhold.
137
altsaa en Forskel af 134 Længdegrader; og den sydlige Halvdels østligste Punkt er
rykket 20 Længdegrader mere mod 0. end den nordliges.
Hele Verdensdelens Størrelse er c. 39 Mill, km2, men regnes Polarøerne med,
er den c. 42,2 Mill, km2; deraf er Sydamerika henved 18, Mellemamerika og Vest-
indien henved 1, Nordamerika 19,9 og Polarøerne 3,5 Mill. km2. Man har angivet
hele Verdensdelens Kystlængde, naar Øerne udelades, til 70,500 km (deraf c. 45,300
paa Nordamerika), hvoraf 8000 skal gaa paa det nordlige Ishav, 25,000 paa det
store Ocean, 37,500 paa det atlantiske. Naar Polaregnene ikke regnes med, for-
holder Forgreningerne sig til Stammen som 1 til 8; Sydamerika er uheldigst stillet,
der er Forholdet som 1 til 99, altsaa endnu daarligere end ved Afrika; i Mellem-
amerika og Vestindien er det heldigst, som 1 til 0,8; i Nordamerika, hvis Østkyst
er den mest udviklede, er Forholdet 1 til 3.
c. fysiske Forhold. Befolkning. Verdensdelens vertikale Byg-
ning er meget simpel, dog langtfra ensformig. I hele Kontinentet ligger de højeste
Bjærge i Meridianens Retning langs Vestkysten, de kaldes med eet Navn Cordillerer,
o: Kæder. Mod 0. er der kun lavere isolerede Bjærgsystemer, men ogsaa her findes
Foldedannelsen’ i Meridianens Retning. Cordillererne hører til de yngre Bjærg-
dannelser, Bjærgsysteinerne mod 0. er langt ældre. Slettedannelsen er den langt
overvejende mod 0. og i Midten. Højland og Lavland staar temmelig lige, hvad
Fladeindholdet angaar, i Nordamerika er der lidt mere Højland, i Sydamerika lidt
mere Lavland.1) ’Overgangsformerne er mindre udviklede, ofte grænser Høj- og
Lavlande lige op til hinanden. Fordi Bjærgene kun findes ved de to Sider og Lav-
landene i Midten, blot adskilte ved mindre Hævninger af Jordbunden, er Vei’dens-
delens Floder vandrige, stærkt forgrenede og lange: Amerika er Kæmpeflodernes
Verdensdel, ogsaa i det hele den, der har størst Rigdom paa Vand og atmosfærisk
Fugtighed.
Er saaledes Vestkontinentet simpel i sin Bygning, har det derimod i klimatisk
Henseende større Forskelligheder at opvise end nogen anden Verdensdel. Selv-
følgelig gør den store Udstrækning fra N. til S. sit dertil, ligesom det store ameri-
kanske Middelhav, der netop skærer ind paa de Bredder, hvor Østkontinentet har
sine største Landemasser, har Indvirkning, men noget af det vigtigste er dog Hoved-
bjærgenes Forløb i Meridianens Retning, hvad der foraarsager en helt anden For-
deling af Luftstrømningerne. Om end der finder meget betydelige Temperatur-
svingninger Sted inden for de enkelte Omraader, navnlig i Nordamerika og til Dels
i det sydligere Sydamerika, er dog Modsætningerne mellem de forskellige klima-
tiske Bælter i det hele ikke bratte, da ingen Bjærge som i Østkontinentet skiller
mellem Nord og Syd. Den overvejende oceanske Karakter, særlig i Sydamerika,
den store Fugtighed og Rigdom paa Skov samt de udstrakte Græsstepper med deres
kølende Indvirkning mildner og forhindrer de stærke Overgange.
Til denne store Forskellighed i Klimaet svarer en lignende i Planteverdenen.
Paa Grund af den store Fugtighed er Planteverdenen overordentlig yppig og arts-
rig, ikke alene i de tropiske, men ogsaa i de tempererede Egne. Foruden Verdens-
delens mangfoldige egne Kulturplanter trives ogsaa alle Kulturplanterne fra den
gamle Verden. Amerika er Plantekontinentet. Menneskets Boliger ligger som Pletter
i det uhyre Vildnis, Plantelivet sprænger alle Baand, som Mennesket søgei’ at lægge
paa det, og synes at kue Dyreverdenen (se p. 82). Fastlandsklimaets tørre Hede,
en af de særlige Betingelser for et kraftig udviklet Pattedyrliv, mangler for ofte;
Man har opstillet følgende summariske Beregning; Nordamerikas Andes med Højsletterne er
10,5 Mill, km2, Alleghanybjærgene 660,000 kin2, Labradors Højland 550,000 km2, Højlandet forholder sig
til Lavlandet som 1 til 0,8. Sydamerikas Andes er 4 Mill, km2, Guayanas Bjærgland 770.C00 km2, Brasi-
liens 1,5 km2, Lavlandet forholder sig til Højlandet som 1 til 0,e.