Brasiliens Højland. Sydamerikas Lavlande og Floder. 147
Krat, Slyngplanter og omstyrtede Træstammer, saa at Skovene næsten er uigennem-
trængelige. Igennem denne Slette flyder Amazonstrømmen eller Maranon (i det
øverste Løb Tunguragua, i Øvre- og Mellemløbet Solimoes, opkaldt efter en Folke-
stamme), Jordens største Flod, hvad Vandmængde angaar, men ikke dens længste.
Dens Kilder findes paa Bjærgknuden Pasco under 10 0 22’ s. Br., næppe 150 km fra
Vestkysten; en Arm hedder Rio Nupe, en anden kommer fra Søen Lauricocha,
3650 m o' H., hvor Stenpyramider fra Inkatiden kendemærker Udspringet. I Øvre-
løbet (c. 825 km) flyder den mod N. i en af Andes’ Længdedale mellem Klipper og
i Bjærgkløfter. Omtrent ved 50 s. Br. begynder den sit korte, c. 225 km lange
Fra Maranons Øvreløb.
Mellemløb, idet den gennem snævre Klippekløfter, Pongoer eller „Porte“, bryder
mod 0. gennem CordiHererne; den sidste er den 10 km lange Pongo de Manseriche,
næppe 180 m over Havet. Den løber fra nu af i østlig Hovedretning mellem 5 og
20 s. Br., kun ved Mundingen nærmende sig Ækvator. Fra det Punkt, hvor den
slaar ind i den østlige Retning, til Parås Munding er den sejlbar, og Længden er
c. 4100 km, dens hele Længde er c. 5500 4m. Den optager stadig store Tilløb, saa
at dens Vandmasse forøges overordentlig og den trods sit ringe Fald har en tem-
melig stærk Strøm, som dog let overvindes af Skibene ved Hjælp af den opad blæ-
sende Passat. Ved Sammenløbet med Ucayali er den 12—1600 m bred, ved Madeira
6—10 km; nogle Steder naar den en Dybde af mere end 100 m; den danner talrige
sandede, skovbevoksede Øer. Ved Obidos, 30 m over Havet, hvor Ebbe og Flod
endnu kan mærkes, 750 km fra Mundingen, indsnævres den for sidste Gang til c.
2 km, dens Dybde i Midten er her 160 m, der løber 160,000 Kubikmeter Vand ud i
Sekundet. De store Bifloder danner ved deres Optagelse ofte anselige Deltaer og et
helt Virvar af Øer, saaledes navnlig Yapura. I det hele optager Amazonfloden om-
trent 200 Bifloder, hvoraf c. 15 er større end Rhinen.
10"