Geografisk Haandbog

8 Matematisk Geografi. Størrelse, at de aldeles ikke indvirker forstyrrende paa Kugleformen. Tænker vi os en Globus paa 1 Meters Diameter, vilde Forhøjninger paa næsten 1 mm svare til Jordens højeste Bjærge. Da nu Jordkuglens Centrum for os maa falde sammen med Himmelkuglens Centrum, overføres alle dennes Kredse paa Jordkuglen; ligeledes falder Verdens- aksen sammen med Jordens Akse; kun Ekliptika kan ikke overføres paa Jord- kuglen. Paa Jorden kaldes Deklinationen Bredde og Parallelkredsene Breddekredse, som altsaa ligesom paa Himmelkuglen tager af i Omfang fra Ækvator (ved den 60. Grad er de kun halvt saa store som Ækvator, ved den 90. Grad er Breddekredsen svundet ind til et Punkt). Rektascension kaldes Længde og Meridiankredsene ogsaa Længdekredse eller Middagslinier (meridies, lat., er Middag), som alle er lige store. Ækvator deler Jorden i en nordlig og sydlig Halvkugle (Hemisfære) og er 40,070 km, delt i 360°; hver Grad er 111 km (nøjagtig 111,307 m) og deles atter i 60 Minutter, hver Minut i 60 Sekunder1). Et Steds Afstand fra Ækvator kal- Polhøjde og Bredde. des dets geografiske Bredde, man taler altsaa om nordlig og sydlig Bredde. Polernes Bredde er natur- ligvis 90 °. Paa Ækvator aflæses Længden; men dertil maa vælges et særegent Udgangspunkt, da Foraarsjævn- døgnspunktet stadig forandrer sin Stilling til Jorden ved Himmelkuglens Omdrejning. Ptolemæos (150 eft. Kr.) lag- de Udgangspunktet eller Nulmeridianen gennem de cana- riske Øer eller omtr. Øen Ferro, den Gang det vestligst kendte Punkt paa Jorden. 1634 satte de franske Astro- nomer Ferromeridianen som Udgangspunktet, og i 1720 fastsloges Parisermeridianen som liggende 20° 0. for Fer- ro. Nyere Maalinger har vist, at „Ferros Meridian“ falder mellem Ferro og Teneriffa. Nu bruges mest Greenwichs Meridian, 2° 20’ 14” V. for Paris, altsaa 17° 39’ 46 0. for Ferro2). Ved denne Meridian deles saaledes Kuglen i en østlig og en vestlig Halvkugle, og ved at gaa ud fra den finder man altsaa et Steds vestlige og østlige geogra- fiske Længde, som regnes fra 0 0 til 180 °, saaledes at 180 0 ø. L. og 180 0 v. L. er det samme3 * * * * 8). Videnskaben har nu Midler til nøjagtigt al bestemme et Steds geografiske Længde og Bredde. Bredden finder man ved at bestemme Stedets Polhøjde; thi den er netop lig Stedets Bredde. Paa hosstaaende Figur er K det Sled, hvis Bredde søges, SN Jordaksen, ÆQ Ækvator, KP Synslinjen mellem Stedet og Himmelpolen eller for os Polarstjernen, hvilken paa Grund af den uendelige Afstand maa blive parallel med SN. Vinklen m er nu Stedets Polhøjde, saaledes kaldes Himmelpolens Højde over Stedets Horisont AB, og denne Vinkel er lig med Vinklen ng mellem Ækvator og den vertikale Linje fra K, hvilken Vinkel netop er Stedets Brecde. — Et Steds i) Paa Jordens Dimensioner er det franske Metersystem grundet, idet 1792 Maalenheden, Me- teren, ansattes tit 10 Milliontedel«! af en Jordkvadrant eller i/< af en Meridiancirkds Lamgde, eller 40 Milliontedelen af hele Ækvator. Efter de nyeste Maalinger er en Meridiancirkel nost mere end 40 Mill Meter, men man har dog ikke tænkt at røre ved det een Gang fastsatte Maal for seteren. 1000 ni. — 1 Kilometer, 10,000 m. = 1 Mvriameter, 1 Centimeter = 1/ioo m., 1 Millimeter == Viooo n. 2) Paa den internationale Meridiankonference i Washington i 1884 vedtoges de at benytte Green- wichs Meridian som Nulmeridian (ligeledes at betegne østlig Længde og nordlig Brdde med + og vest- lig Længde og sydlig Bredde med -?). Men alligevel bruges endnu ved Siden af done tor en stor Del baade Ferros og Paris’ Meridian. Desuden linder man almindelig anvendt paa rusiske Kort Pulkovas Meridian. 30° 19° 40“ 0. for Greenwich, og hos Nordamerikanerne Washingtons Meidian, 59 23’ 12 \ . for Ferro. 8) Man maa bestemt skelne mellem Betydningen af Bredde- og Længd e-Gr ad er cBredde og Læng- d e. En Breddegrad er Arealet mellem to Breddekredse, ligesom Længdegrad er Areal« mellem to Længde- kredse, hvorimod Bredde er et Steds nøjagtige Afstand fra Ækvator og Længde <its Afstand tra Nul- meridianen: København ligger paa den 55. Breddegrad og den 12. Længdegrad, ma dens Bredde er to 41* 12“, dens Længde 12° 34‘ 40“ 0. for Gr.