Jorden. Rotationen. Foucaults Pendul.
19
ningsplan, der i samme Tid drejede sig højre om. Ved Sydpolen vilde det samme
være Tilfældet, blot at Bevægelsen foregik i modsat Retning. Stiller man derimod
Pendulet et Sted ved Ækvator, vil Jordens Omdrejning, der her foregaar om en
Akse, der er parallel med Horisonten, ikke foraarsage nogen Drejning af Rammens
Plan, og Svingningsplanet vil altsaa her beholde den samme Stilling til Rammen.
Paa alle andre Punkter af Jorden, hvor Pendulet i sin Hvilestilling hverken falder
sammen med Jordaksen eller staar lodret paa den, vil Rammen kun delvis drejes
ved en fuldstændig Omdrejning af Jorden, og Svingningsplanet vil derfor tilsyne-
ladende bevæge sig i en lige saa stor Vinkel i modsat Retning. Efter denne Teori
kan man beregne, hvor meget Svingningsplanet tilsyneladende vil dreje sig paa
hvert givet Sted paa Jorden, og disse Beregninger slog fuldstændigt til, da Foucault
gjorde sine berømte Forsøg i Pantheon 1851 (Forsøget gjordes i større Maalestok i
1892 i Slotskirken i København).
Jordens Rotationstid eller en Stjernedag, Tidsrummet mellem to paa hin-
anden følgende Meridianpassager af samme Fiksstjerne, er 23 Tim. 56 Sek. 4 Sek.
Men det er ikke muligt at bruge Stjernedagen til den borgerlige Inddeling af Tiden,
da den ikke vilde falde sammen med Solens Gang paa Himlen, og man snart vilde
have Nat, snart Dag ved samme Klokkeslet. Tiden maa beregnes efter Solens Gang,
efter Soldage; men da Jordens Bane er en Elipse, som den gennemløbel' med
ulige Hastighed, hurtigst, naar den er nær ved Solen, og langsomst, naar den er
den fjernest, og da endvidere Ekliptikas Hældning mod Ækvator ogsaa i og for sig
fremkalder en Ujævnhed i Solens Gang med Hensyn til Ækvator, er de sande
Soldage ikke lige lange i Aarets Løb, og man maa derfor tænke sig en „Middelsol“,
som i et Aar med jævn Hastighed gennemløber Ækvator venstre om. En Middel-
soldag er da 24 Timer eller omtrent 4 Minutter længere end en Stjernedag.
Denne Forskel er let at forklare sig; den kommer af, at Jorden rykker frem paa
sin Bane omkring Solen, og altsaa Solen for os stadig forandrer sin Stilling til
Fiksstjernerne. Da Solen nu altsaa, medens Jorden i 23 Tim. 56 Min. har fuldført
en-Rotation i Forhold til Fiksstjernerne, tilsyneladende har bevæget sig omtrent 1 0
(omtrent i/365 af Ekliptika) mod Øst, maa Jorden dreje sig omtr. 4 Min., for at det
paagældende Punkt paa dens Overflade atter kan komme nøjagtig i den samme Stil-
ling til Solen som ved Rotationens Begyndelse, eller med andre Ord, at det f. Eks.
atter kan blive Middag for alle de Steder, der ligger under det nævnte Punkts Meri-
dian. Derved bliver en Middelsoldag altsaa stadig 4 Min. længere end en Stjernedag.
Den Hurtighed, hvormed Jordoverfladen tager Del i Rotationen, er selvfølgelig
forskellig paa de forskellige Steder. Nær ved Polerne er den mindst, ved Ækvator
2*