Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
20 Matematisk Geografi. er den størst, 465 m i Sek., ved den 50. Breddegrad er den 299 m (i København omtrent 260 m). Paa Jordens Rotation beror den forskellige Tidsangivelse paa ethvert Sted. Som alt sagt har alle Steder paa samme Meridian samme Klokkeslet. For hver 15° man gaar mod 0., er Klokken en Time mere, for hver 15° mod V., en Time mindre. Saaledes har hvert enkelt Sted sin Lokaltid, men da den ikke kan bruges i det borgerlige Liv, benyttede man „Provinstiden“, o: hver Bys Omegn ret- tede sig efter Byens Ur. Da dette imidlertid viste sig højst upraktisk med vor Tids Jærnbaner og Telegrafer, der mere og mere udsletter Afstandene, har man ind- rettet Zonetiden, idet man har inddelt Jorden i 24 Zoner ved Meridianer, der har indbyrdes Afstand af 15 °, saaledes at Meridianen, der gaar midt gennem hver Zone, bestemmer dens Lokaltid, og man gaar ud fra Greenwichs Meridian. Hver Zone har altsaa sin Time. Men i øvrigt tillæmper man Zonetiden noget efter Lan- dene, saaledes at f. Eks. Danmark x), Sverige, Norge, Tyskland, Schweiz, Østerrig og Italien har „mellemevropæisk Tid“, der er een Time forud for Greenwichs Meri- dians Tid, „vestevropæisk Tid“. Naar man rejser ud mod 0. og vender tilbage til sit Udgangspunkt, har man „vundet“ en hel Dag, hvorimod man ved at rejse mod V. „taber“ en Dag. For at undgaa den Misforstaaelse, der kan opstaa herved, har man vedtaget en Da tuml in je, der gaar fra Nord- til Sydpol lige 0. for Asien og omtrent følger Meridianen 180« fra Greenwich (se Kortet p. 31), saaledes at den søfarende, der kommer fra 0., springer en Dag frem i Kalenderen, naar han pas- serer Linien, men en Dag tilbage, hvis han kommer den modsatte Vej. Paa Jordens Rotation beror ogsaa Dag og Nat. Hvis Jordens Akse dannede en ret Vinkel med Baneplanet og altsaa Solen altid stod lodret over Ækvator, vilde Dag og Nat overalt paa Jorden være lige lange. Men dette vil nærmere blive belyst, naar vi ser paa Jordens anden Bevægelse. b. Jordens Bevægelse om Solen (Revolutionen). Jorden bru- ger i \ irkeligheden til at tilbagelægge sin Bane (939 Mill, km, gennemsnitlig Ha- stighed af 29,6 km i Sek.) 365 Dage 6 Tim. 9 Min. 9 Sek., beregnet efter Middel- soldage; dette Tidsrum kaldes et siderisk A a r eller Sljerneaar. Men det Aar, der anvendes til borgerlig Tidsregning, for at man kan blive i uforandret For- hold til Aarstiderne, er det saakaldte tropiske, ø: den Tid, Solen bruger for at komme fra Foraarsjævndøgnspunktet tilbage til samme Punkt. Da nu dette Punkt som Følge af et astronomisk Fænomen (Præcessionen), man ikke her nærmere kan komme ind paa, stadig viger tilbage eller saa at sige gaar Solen lidt i Møde, bliver det tropiske Aar omtrent 20 Min. kortere end Stjerneaaret, nemlig 365 Dage 5 Tim. 48 Min. 46 Sek. Da en Stjernedag som bemærket er omtrent 4 Min. kortere end en Middelsoldag, vil Aaret indeholde nøjagtig en Dag mere, naar man regner i Stjerne- dage, end naar man regner i Middelsoldage; Jorden fuldfører altsaa i et Aar c. 366V4 virkelige Rotationer. Da Aaret selvfølgelig maa have et h e 11 Antal Dage, indførte Julius Cæsar, da der ved tidligere Beregninger var opstaaet en stadig større Uoverensstemmelse mel- lem Kalenderen og Solen, den Skik at regne Aaret til 365 Dage og bødede paa den derved opstaaede Fejl ved hvert 4. Aar at indskyde en Skuddag. Men dette er for meget, da Aaret jo ikke er 365 Dage 6 Tim., men kun 365 Dage 5 Tim. 49 Min. Derfor bliver 4 Aar efter den julianske Kalender = 1460 Dage eller 45 Min. mere, end de skulde være. For at hjælpe paa denne Fejl paabød Pave Gregor XIII 1582, da Fejlen var løbet op til 10 Dage, at der i hvert 400 Aar skulde i’egnes 3 3 Før 1880 benyttedes her i Danmark Provinstiden, efter 1880 Københavns Tid som Fællestid, fra 1894 benyttes Zonetiden.