20 Matematisk Geografi.
er den størst, 465 m i Sek., ved den 50. Breddegrad er den 299 m (i København
omtrent 260 m).
Paa Jordens Rotation beror den forskellige Tidsangivelse paa ethvert Sted.
Som alt sagt har alle Steder paa samme Meridian samme Klokkeslet. For
hver 15° man gaar mod 0., er Klokken en Time mere, for hver 15° mod V., en
Time mindre. Saaledes har hvert enkelt Sted sin Lokaltid, men da den ikke kan
bruges i det borgerlige Liv, benyttede man „Provinstiden“, o: hver Bys Omegn ret-
tede sig efter Byens Ur. Da dette imidlertid viste sig højst upraktisk med vor Tids
Jærnbaner og Telegrafer, der mere og mere udsletter Afstandene, har man ind-
rettet Zonetiden, idet man har inddelt Jorden i 24 Zoner ved Meridianer, der
har indbyrdes Afstand af 15 °, saaledes at Meridianen, der gaar midt gennem hver
Zone, bestemmer dens Lokaltid, og man gaar ud fra Greenwichs Meridian. Hver
Zone har altsaa sin Time. Men i øvrigt tillæmper man Zonetiden noget efter Lan-
dene, saaledes at f. Eks. Danmark x), Sverige, Norge, Tyskland, Schweiz, Østerrig
og Italien har „mellemevropæisk Tid“, der er een Time forud for Greenwichs Meri-
dians Tid, „vestevropæisk Tid“. Naar man rejser ud mod 0. og vender tilbage til
sit Udgangspunkt, har man „vundet“ en hel Dag, hvorimod man ved at rejse mod
V. „taber“ en Dag. For at undgaa den Misforstaaelse, der kan opstaa herved, har
man vedtaget en Da tuml in je, der gaar fra Nord- til Sydpol lige 0. for Asien
og omtrent følger Meridianen 180« fra Greenwich (se Kortet p. 31), saaledes at den
søfarende, der kommer fra 0., springer en Dag frem i Kalenderen, naar han pas-
serer Linien, men en Dag tilbage, hvis han kommer den modsatte Vej.
Paa Jordens Rotation beror ogsaa Dag og Nat. Hvis Jordens Akse dannede
en ret Vinkel med Baneplanet og altsaa Solen altid stod lodret over Ækvator, vilde
Dag og Nat overalt paa Jorden være lige lange. Men dette vil nærmere blive belyst,
naar vi ser paa Jordens anden Bevægelse.
b. Jordens Bevægelse om Solen (Revolutionen). Jorden bru-
ger i \ irkeligheden til at tilbagelægge sin Bane (939 Mill, km, gennemsnitlig Ha-
stighed af 29,6 km i Sek.) 365 Dage 6 Tim. 9 Min. 9 Sek., beregnet efter Middel-
soldage; dette Tidsrum kaldes et siderisk A a r eller Sljerneaar. Men det
Aar, der anvendes til borgerlig Tidsregning, for at man kan blive i uforandret For-
hold til Aarstiderne, er det saakaldte tropiske, ø: den Tid, Solen bruger for at
komme fra Foraarsjævndøgnspunktet tilbage til samme Punkt. Da nu dette Punkt
som Følge af et astronomisk Fænomen (Præcessionen), man ikke her nærmere kan
komme ind paa, stadig viger tilbage eller saa at sige gaar Solen lidt i Møde, bliver
det tropiske Aar omtrent 20 Min. kortere end Stjerneaaret, nemlig 365 Dage 5 Tim.
48 Min. 46 Sek. Da en Stjernedag som bemærket er omtrent 4 Min. kortere end en
Middelsoldag, vil Aaret indeholde nøjagtig en Dag mere, naar man regner i Stjerne-
dage, end naar man regner i Middelsoldage; Jorden fuldfører altsaa i et Aar
c. 366V4 virkelige Rotationer.
Da Aaret selvfølgelig maa have et h e 11 Antal Dage, indførte Julius Cæsar, da
der ved tidligere Beregninger var opstaaet en stadig større Uoverensstemmelse mel-
lem Kalenderen og Solen, den Skik at regne Aaret til 365 Dage og bødede paa den
derved opstaaede Fejl ved hvert 4. Aar at indskyde en Skuddag. Men dette er for
meget, da Aaret jo ikke er 365 Dage 6 Tim., men kun 365 Dage 5 Tim. 49 Min.
Derfor bliver 4 Aar efter den julianske Kalender = 1460 Dage eller 45 Min.
mere, end de skulde være. For at hjælpe paa denne Fejl paabød Pave Gregor XIII
1582, da Fejlen var løbet op til 10 Dage, at der i hvert 400 Aar skulde i’egnes 3
3 Før 1880 benyttedes her i Danmark Provinstiden, efter 1880 Københavns Tid som Fællestid, fra
1894 benyttes Zonetiden.