Zonetid. Revolutionen.
21
Skuddage mindre end hidtil, hvilket opnaaedes ved at udelukke de Aar fra at være
Skudaar, hvis Aarstal er delelige med 100, men ikke med 400 (altsaa Aar 1700,
1800 o. s. v., men ikke 2000); ogsaa denne Tidsregning har en lille Fejl, men den
er kun 3 Dage paa 10,000 Aar). Den gregorianske Kalender er nu antaget
af hele den civiliserede Verden undtagen Russere og Grækere (de græsk-katolske
Folk), der bruger den julianske og derfor nu er omtrent 12 Datoer tilbage for os.
'^prd~
]Jfar/s
Foriaar
'Vejvis ; Ba^e
Voraars JæVQ^j
vigun. ~ -'j-g?
£ Juiru
I r ;
£ !
Februar
EUipseTis
^urs
Afdiet
JuU
i
\ Ä August
-Wer a ar *
Okbo-\
\"ber
Stor^ -
Januar S ö.
Perdiel^et ? ; tv
Decemjber
Septem-j^
-^teraars
Novem/-
ber
Afaf
Jordens aarlige Bevægelse om Solen og Aarsagen til Aarstiderne.
c. Dag og Nat. Aar slider. Paa denne Jordens dobbelte Bevægelse i
Forbindelse med dens Akses Hældning mod Ækvator beror nu nogle Fænomener,
der er overordentlig betydningsfulde.
Som man saa, forandrer Stedet for Solens Op- og Nedgang sig for samme Sted
paa Jordens Overflade med hver Dag, og man saa ogsaa, at Solen staar ulige højt paa
Himlen ved Middagstid paa de forskellige Tider af Aaret. Jo mere Solens Op- og
Nedgangspunkler nærmer sig Nordpunktet, jo længere er Solen synlig for os, og jo
højere hæver den sig; jo mere de nærmer sig Sydpunktet, i desto kortere Tid er
Solen over Horisonten, og jo mindre hæver den sig op paa Himlen i Syd. Dette
gælder for os, der bebor den nordlige Halvkugle; det samme finder Sted for Be-
boerne paa den sydlige, blot saaledes, at Nord og Syd er ombyttede. Paa de Steder,
der har samme Bredde eller Afstand fra Ækvator, er disse Forhold ens, men de