22
Matematisk Geografi.
forandres med Bredden. Det er denne Solens forskellige Stilling, der fremkalder
Aarstiderne, Klimaerne og Dagens og Nattens ulige Varighed.
Som tidligere omtalt er Jordaksen ikke parallel med Ekliptikas, men danner
med den en Vinkel paa omtr. 23V2 Grad (23° 27’); den danner altsaa en Vinkel
med Baneplanet af omtr. 66V20 (66° 33’). Denne Rotationsaksens Stilling foi’andres
ikke, medens Jorden løber om Solen, og følgelig vender Jorden snart sin Nordpol,
snart sin Sydpol mere mod Solen. To Gange om Aarel vil Skæringslinjen mellem
Ækvators og Ekliptikas Planer træffe Solens Centrum, og denne staar da i et af
Jævndøgnspunkterne; i den øvrige Del af Aaret er Solen N. eller S. for Ækvator,
og de nordligste og sydligste Punkter kaldes S o 1 h v e r v s p u n k t e r n e (se p. 6).
I Jævndøgnspunkterne (20.—21. Marts, 22.—23. September) oplyser Solen alt-
saa Jordens Halvdel fra Pol til Pol, Dag og Nat er lige lange paa alle Steder af
Kuglen (12 Timer hver), og Solen staar op lige i Østpunktet og gaar ned lige i
Vestpunktet. Men efterhaanden som Solen nærmer sig Sommersolhverv (21.
.Torden belyst
i Jævndøgnspunkterne i Sommersolhverv.
Juni), bliver Egnen 0111 Nordpolen mere og mere oplyst, medens Sydpolen vender
sig mere og niere bort fra Solen. Dag og Nat bliver af mere og mere ulige Varighed,
indtil Forskellen bliver størst ved Sommersolhverv. Egnen om Nordpolen lige til
Polarkredsen er da helt oplyst og har Dag hele Døgnet, medens del modsatte er Til-
fældet ved Sydpolen; paa den nordlige Halvkugle er Dagene længst, paa den sydlige
Nætterne. Nu begynder Jorden paa sin videre Bane at vende Nordpolen bort fra
Solen og dreje Sydpolen til, Dagene tager af paa den nordlige og til paa den sydlige
Halvkugle, indtil de atter er af lige Varighed, og Jorden er ligelig oplyst ved begge
Polerne ved Efteraarsjævndøgn 22.—23. September, ligesom det var Tilfældet ved
Foraars jævndøgn i Marts. I det næste Halvaar paa Banen gennem Vintersol-
hverv (20.—22. Recember) gælder det samme, som er skildret for det første
Halvaar, blot at Forholdene nu er de omvendte.
I det første Halvaar fra Foraars- til Efteraarsjævndøgn er Solen altsaa stadig
synlig for Nordpolen. I Begyndelsen beskriver den daglig en Cirkel i Horisonten,
hæver sig derpaa højere og højere, til den ved Sommersolhverv bevæger sig Himlen
rundt i en Højde af 23V20 og parallelt med Horisonten; da synker den atter, og
fra Efteraarsjævndøgn har Nordpolen Nat i det næste Halvaar; dog er Natten ikke
helt mørk, thi Dagskæret fra Solen lyser, indtil den er naaet 18° under Horisonten.
Ved Ækvator er Dag og Nat lige lange hele Aaret igennem; men jo mere vi fjerner
os fra Ækvator, jo større bliver Forskellen. Ved den 10. Breddekreds er saaledes
den længste Dag 12 Tim. 35 Min., ved Vendekredsen 13 Tim. 27 Min., ved den 40.
Breddekreds 14 Tim. 50 Min., ved den 55. Breddekreds 17 Tim. 7 Min., ved Polar-