Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Dag og Nat. Aarstiderne. Jordens Bælter. 23 kiedsen 24 Tim., ved den 80. Breddekreds 134 Dage og endelig ved Polen et halvt Aar. Den nordlige og sydlige Polarkreds eller de to Parallelcirkler 666 33’ N. og S. for Ækvator, bestemmes derved, at Solen dér den længste Dag er 24 Timer over Horisonten, medens den korteste Dag er lig 0, det vil sige, Solen viser sig kun lige i Horisonten. Inden for Polarkredsene bliver derimod den længste Dag flere og flere Døgn, til den ved Polerne naar sin største Længde, et halvt Aar. Den nordlige eller Krebsens Vendekreds og den sydlige eller Stenbukkens Vendekreds, 23° 27’ N. og S. for Ækva- tor (altsaa lige saa langt fra Ækvator, som Polarkredsene er fra Polerne) be- stemmes ved de Punkter, hvor Solen kun een Gang om Aaret kommer i Zenit, nemlig naar det er den længste Dag (fol- den nordlige Halvkugle 21. Juni, for den sydlige 20.—22. December. Efter disse Kredse har man inddelt Jorden i 5 Zoner eller Bælter. 1) Det hede eller tropiske Bælte ligger paa begge Sider af Ækva- tor mellem den nordlige og sydlige Ven- dekreds; det er de Egne, hvor Solen to Gange aarlig staar i Zenit. Det hede Bælte er omtrent 39V2 % af Jordover- fladen. JordensjBælter. 2) De to tempererede Bælter ligger mellem Vendekredsene og Polar- ki edsene, og der kommer hverken Solen i Zenit eller bliver cirkumpolær, heller ikke usynlig. De to Bælter tilsammen er 52 % af Jordens Overflade, altsaa over Halvdelen. 3) De to kolde (eller polare eller arktiske) Bælter ligger omkring Polerne begrænsede af Polarkredsene; der er Solen om Sommeren cirkumpolær, om Vinteren usynlig i et eller flere Døgn; de er tilsammen kun 8V3 % af Overfladen. Dog maa man ikke tro, at disse Grænselinjer tillige sætter skarpe Grænser mellem Klimaerne; fordi Lande som Finland og .Ægypten begge ligger i den nord- lige tempererede Zone, har de selvfølgelig ikke samme Klima (man har derfor ogsaa inddelt det tempererede Bælte i flere Underafdelinger: det subtropiske, det varmere tempererede, det koldere tempererede og det subarktiske, se nærmere p. 78), og der gives Punkter i den kolde Zone, som har varmere Klima end mange Punkter i de tempererede Zoner. Som noget fælles, hvad Aarstiderne angaar, kan man opstille følgende: I det hede Bælte er der ringe Forskel paa Aarstiderne; man inddeler hellere Aaret i to tørre og to fugtige Aarstider; det er i den fugtige Aars- tid, at Solen staar højest, saaledes skulde den kaldes Sommeren, men man plejer i Almindelighed at kalde denne Vinteren, og den tørre Sommeren. I de tempererede Bælter adskiller man de fire Aarstider; jo nærmere man er ved de to Yderpunkter. Vende- og Polarkredsene, jo mere forkortes Foraar og Efteraar. I de kolde Bælter er Foraar og Efteraar overordentlig korte, Sommeren er forholdsvis hed og kort. Vinteren desto længere og meget kold. Men Aarstiderne har ikke lige lang Varighed for den nordlige og sydlige Halv- kugle; paa den nordlige Halvkugle er Foraar og Sommer tilsammen 7—8 Dage