Dag og Nat. Aarstiderne. Jordens Bælter.
23
kiedsen 24 Tim., ved den 80. Breddekreds 134 Dage og endelig ved Polen et halvt
Aar.
Den nordlige og sydlige Polarkreds eller de to Parallelcirkler 666
33’ N. og S. for Ækvator, bestemmes derved, at Solen dér den længste Dag er 24
Timer over Horisonten, medens den korteste Dag er lig 0, det vil sige, Solen viser
sig kun lige i Horisonten. Inden for Polarkredsene bliver derimod den længste Dag
flere og flere Døgn, til den ved Polerne naar sin største Længde, et halvt Aar. Den
nordlige eller Krebsens Vendekreds
og den sydlige eller Stenbukkens
Vendekreds, 23° 27’ N. og S. for Ækva-
tor (altsaa lige saa langt fra Ækvator,
som Polarkredsene er fra Polerne) be-
stemmes ved de Punkter, hvor Solen kun
een Gang om Aaret kommer i Zenit,
nemlig naar det er den længste Dag (fol-
den nordlige Halvkugle 21. Juni, for den
sydlige 20.—22. December.
Efter disse Kredse har man inddelt
Jorden i 5 Zoner eller Bælter.
1) Det hede eller tropiske
Bælte ligger paa begge Sider af Ækva-
tor mellem den nordlige og sydlige Ven-
dekreds; det er de Egne, hvor Solen to
Gange aarlig staar i Zenit. Det hede
Bælte er omtrent 39V2 % af Jordover-
fladen.
JordensjBælter.
2) De to tempererede Bælter ligger mellem Vendekredsene og Polar-
ki edsene, og der kommer hverken Solen i Zenit eller bliver cirkumpolær, heller
ikke usynlig. De to Bælter tilsammen er 52 % af Jordens Overflade, altsaa over
Halvdelen.
3) De to kolde (eller polare eller arktiske) Bælter ligger omkring
Polerne begrænsede af Polarkredsene; der er Solen om Sommeren cirkumpolær, om
Vinteren usynlig i et eller flere Døgn; de er tilsammen kun 8V3 % af Overfladen.
Dog maa man ikke tro, at disse Grænselinjer tillige sætter skarpe Grænser
mellem Klimaerne; fordi Lande som Finland og .Ægypten begge ligger i den nord-
lige tempererede Zone, har de selvfølgelig ikke samme Klima (man har derfor
ogsaa inddelt det tempererede Bælte i flere Underafdelinger: det subtropiske, det
varmere tempererede, det koldere tempererede og det subarktiske, se nærmere
p. 78), og der gives Punkter i den kolde Zone, som har varmere Klima end mange
Punkter i de tempererede Zoner. Som noget fælles, hvad Aarstiderne angaar, kan
man opstille følgende: I det hede Bælte er der ringe Forskel paa Aarstiderne; man
inddeler hellere Aaret i to tørre og to fugtige Aarstider; det er i den fugtige Aars-
tid, at Solen staar højest, saaledes skulde den kaldes Sommeren, men man plejer i
Almindelighed at kalde denne Vinteren, og den tørre Sommeren. I de tempererede
Bælter adskiller man de fire Aarstider; jo nærmere man er ved de to Yderpunkter.
Vende- og Polarkredsene, jo mere forkortes Foraar og Efteraar. I de kolde Bælter
er Foraar og Efteraar overordentlig korte, Sommeren er forholdsvis hed og kort.
Vinteren desto længere og meget kold.
Men Aarstiderne har ikke lige lang Varighed for den nordlige og sydlige Halv-
kugle; paa den nordlige Halvkugle er Foraar og Sommer tilsammen 7—8 Dage