Kysterne. De fem Verdenshave.
39
med de gamle indgroede Navne. Den Inddeling, som nu alle bruger, blev først
slaaet fast 1845 af en Kommission, der nedsattes af det geografiske Selskab i
London.
Oceanerne danner store og smaa Indskæringer i Landmasserne. Efter deres
Form kan de inddeles i Havbugter (Bugt, Golf, Baj, Fjord) og Ind-
have. De første er saadanne, som ikke ved fremstrakte Halvøer eller Ørækker
skilles fra Oceanet; Indhavene er Havdele, som enten er indesluttede mellem de
store Landmasser og kun ved smalle Farvande, Stræder eller Sunde staar i
Forbindelse med de store Oceaner (Middelhavet, Indhavet mellem Nord- og Syd-
amerika), eller er udelukkede fra Oceanerne ved Ørækker (Indhavene langs Asiens
Østkyst, Randhave).
Omtalen af disse mindre Dele af Verdenshavet finder bedst sin Plads i den
specielle Geografi ved Beskrivelsen af de enkelte Landmassers Kystomrids. Deri-
mod maa de store Oceaner kortelig omtales her, hvad deres Karakteristik i det hele
angaar.
1) Det atlantiske Ocean, omtrent 88 Mill, km2, kaldtes allerede i Oldtiden saa-
ledes (Navnet afledes af Sagnøen Atlantis eller af Atlasbjærgene); det begrænses
mod S. og N. af de to Polarhave, mod 0. af Evropa og Afrika, mod V af Amerika.
Den sydlige Del er ogsaa bleven kaldt det æthiopiske Hav. Kysterne er paafaldende
jævnsides løbende og følger hinanden som en Flods Kyster; til Labrador svarer
Nordsøen og Østersøen, til Nordvestafrika Indhavet mellem Nord- og Sydamerika,
til Brasilien Guincabugten. Intet Ocean har saa mange Havbugter og Indhave at
opvise som Atlanterhavets nordlige Halvdel; her griber det, hvor det er bredest,
stærkest ind i Landmasserne (mod 0. Middelhavet, med alle dets Bugter 2,970,000
km2, mod V. Indhavet mellem Nord- og Sydamerika, eller det amerikanske Middel-
hav, 4,580,000 km2); Atlanterhavet er ogsaa usædvanlig rigt paa Øer i sin nord-
lige Halvdel, medens den sydlige Halvdel er fattig paa Øer.
2) Det store Ocean, omtrent 166 Mill, km2, bærer med Rette sit Navn, da det
alene omfatter Halvdelen af alt Vand. Det kaldes ogsaa Sydhavet (Navnet stammer
fra Balboa), og skønt det er en uheldig Betegnelse, bruges den dog meget af sø-
farende Nationer. Et tredje Navn er det stille Ocean, Pacific Ocean (stammer fra
Magelhaes’ Jordomsejling), saaledes kaldet næsten udelukkende af Amerikanerne og
Englænderne. Oceanet er i sin Form meget forskelligt fra det atlantiske Ocean; mod
N. nænner Amerika og Asien sig saa meget til hinanden, at kun det smalle Bering-
strcede (smalleste Sted 92 km) danner Forbindelsen med del nordlige Ishav, men
efterhaanden udvider det sig i den Grad mod S., at det bliver det bredeste af alle
Have; under 5 0 n. Br. mellem Columbia og Philippinerne er det 17,500 km, omtrent
V12 af hele Jordens Omkreds. Dets Østside danner en særlig sluttet og ensformig
Linje, i stærk Modsætning til den asiatiske Side. Derimod har det ligesom det atlan-
tiske Ocean Rigdom paa Øer i sin nordlige Halvdel. Imod S. V. danner Indhavet
mellem Sydøstasien og Avstralien eller det avstral-asiatiske Middelhav (8,125,000
km2) Overgangen til
3) Det indiske Ocean, 73 Mill, km2, hvis Navn ligesom det atlantiske Oceans
stammer fra Oldtiden. Mod N. er det helt lukket ved Asien; ved sine to mægtige
Bugter, den bengalske og den arabiske Bugt naar det til Vendekredsen; ved de to
smalle Indskæringer, den persiske Bugt og det røde Hav trænger det endog frem til
30° n. Br. Mod Syd staar det i aaben Forbindelse med det sydlige Ishav; Afrikas
Sydøstspids er 8100 km fjernet fra Avstraliens Sydvestspids. Som ved de andre
Oceaner er Vestsiden rigest paa Øer.
4) Det sydlige Ishav eller det antarktiske Hav, omtr. 20 Mill, km2, S. for den