Bølgebevægelsen. Tidevandet.
45
af en Storm, kaldes Dønningen (Englændernes „swell“). I Almindelighed er
Bølgerne ikke over 2—4 m høje, men kan blive indtil 15 m. Bølgens Længde an-
gives til 20—30 Gange Bølgens Højde, og i Dybden skal Bølgen virke 350 Gange
Bølgehøjden; i Nordsøen bliver derfor Vandet næsten altid sat i Bevægelse lige til
Bunden, og Vandet er uklart. Den Hastighed, hvormed Bølgebevægelsen forplanter
sig, er forskellig og er afhængig af Vindens Styrke; i Almindelighed er den 20—25
km, men kan blive indtil 45 km i Timen. Hvor Bølgerne støder paa Klippekyster,
danner de den saakaldte Brænding og kan da naa en langt anseligere Højde.
Ligeledes opstaar stærk Brænding ved langstrakte Sandkyster, som jævnt skraa-
nende fortsættes ud i Havet, saaledes ved Jyllands Vestkyst, les Landes i Frankrig
og Forindiens Østkyst; mest storartet viser Brændingen sig ved Øvre- og Nedre-
Guineas Kyster, den saakaldte Kaléma. — Af en helt anden Natur og langt voldsom-
mere er Jordskælvsbølgerne, der opstaar ved undersøiske Vulkanudbrud;
de sætter hele Vandmassen i Bevægelse, forplanter sig med en uhyre Hurtighed,
endog flere hundrede km i Timen, styrter sig ind over Kysterne og suger Huse og
Mennesker med sig i Dybet.
b. Tidevandet eller Ebbe og Flod, den regelmæssige Falden og Sti-
M
gen af Havet, fremkaldes ved Maanens og Solens Tiltrækning; men da Maanens Til-
trækningskraft paa Grund af dens Nærhed er langt stærkere end Solens (Newtons
Lov om Attraktionen, fremsat 1687), idet de forholder sig som 13 til 6, følger Fæno-
menet Maanens Løb om Jorden. Virkningen af Tiltrækningen ytrer sig paa een
Gang paa det Punkt af Jorden, der er vendt mod Maanen, og det Punkt, der er
vendt fra den. Thi tænker man sig, som paa hosstaaende Figur, Jorden helt omgivet
af et Hav, vil Flodbølgen hæve sig ved Punktet a (Zenitflod), her bliver Vandet,
da det er nærmere ved Maanen, draget bort fra Jorden; i Punktet b derimod bliver
Vandet svagere tiltrukket end Jorden, da den er nærmere ved Maanen; Jorden vil
altsaa ligesom blive draget bort fra Vandet, og Flodbølgen vil ogsaa hæve sig her
(Nadirflod); i Punkterne c og d vil Vandstanden altsaa blive mindre. Denne Flod-
bølge, der saaledes danner sig paa de to Steder, der ligger i Linje med Maanen,
bevæger sig altsaa fra 0. til V., eftersom Jordens og Maanens Stilling indbyrdes for-
andres. Naar Vandet har naaet sin højeste Stand (Højvande) og omtrent et
Kvarter har holdt sig i Ro, begynder det at synke, først langsomt, saa hurtigere og
derpaa atter langsommere, indtil det efter omtr. 6 Timers Forløb har naaet sin
laveste Stand (Lavvande), hvor det holder sig omtr. et Kvarter i Ro; derpaa
begynder det atter at stige, først langsomt, saa hurtigere, derpaa atter langsomt,
indtil det efter andre 6 Timers Forløb har naaet sin højeste Stand; Pavserne kaldes
Stille vandet. I hvert Døgn indtræder altsaa to Gange Flod og to Gange
Ebbe, det kaldes Tidevandets daglige Periode. Hver følgende Dag indtræder