Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Havstrømningerne. Atlanterhavets Strømninger. 49 eller, som den kaldtes af Benjamin Franklin, Golfstrømmen. Strømmen har ved »Snævringerne“ en Bredde af 35—40 km, 0. for Kap Hatteras er den henved 600 km, men den tiltager stadig i Bredde. Dens Dybde derimod tager af med Bredden; i Snævringerne kan den spores til en Dybde af 800 m, ved New-Foundland kun til 60 m, dens Middelhastighed angives til 72 Sømil i Døgnet mellem Florida og Bahamaøerne, senere bliver den mindre og mindre (om Vinteren løber den hurtigst), men har dog endnu S. for New-Foundland en Hastighed af næppe under 24 Sømil. Den har en dyb mørkeblaa Farve og skelnes let fra det omgivende Vand, den er ogsaa betydelig saltholdigere, og kun den høje Temperatur forhindrer den fra at synke til Bunds. Udfor New-Foundland deler den sig og sender en Arm op til Grønlands Vestkyst, medens Hovedmassen gaar videre mod NØ. og atter deler sig i flere Grene, en til Island, hvor den drejer V. og N. om Island som Irmingerstrøm- men, en anden til Spitzbergen, medens Hovedstrømmen ( „Driftstrømmen«) gaar langs de skotske og skandinaviske Kyster. Som Bevis paa sin tropiske Herkomst fører Strømmen med til disse arktiske Egne Frugt, Frø og Tømmer, af hvilket meget endog stammer fra det Indre af Nordamerika og ved Mississippi tilføres Golfstrømmen (den store Masse Drivtømmer ved Islands Nordkyst, bestaaende af Naaletræ, stammer derimod fra den polare Strøm fra Sibiriens Nordkyst). En fjerde Arm menes at dreje mod S. langs Spaniens Kyst og som den nordafrikanske Strøm (Kanariestrømmen) gaa over i Ækvatorialstrømmen. Mellem denne nord- afrikanske Strøm, Ækvatorialstrømmen og Golfstrømmen ligger en rolig Egn i Atlanterhavet, det p. 43 omtalte „Sargassohav“. Golfstrømmens Betydning for Ev- ropas Klima er ubestridelig, om end den tidligere er blevet overvurderet; den be- virker, at hele Norges Vestkyst er fri for Is, ja uden den vilde vist en stor Del af Skandinavien have et Klima som Grønland og de britiske Øer og en Del af Mellem- evropa som Labrador. Dens Temperatur tager selvfølgelig af mod N.; ved Florida er den 25—28° C., ved New-Foundland endnu 20 °; ved Shetlandsøerne er Over- fladetemperaturen i Januar 7 °, ved Nordkap noget over 3 °. Golfstrømmen danner ligesom en Bane, ad hvilken de mægtige Orkaner, Hvirvelstorme, naar fra Central- amerika til Nordsøen; Sømanden kalder den derfor ogsaa „storm-king“. De nyeste Undersøgelser skal have godtgjort, at Strømmen ikke som tidligere antaget flyder i en dyb Rende, men derimod paa en Højderyg med forholdsvis stejlt Affald til den øvrige Del af Havet. — Hvad de kolde Strømme i Atlanterhavet angaar, kommer der en Polarstrøm fra Baffinsbugten langs Nordamerikas Vestkyst under Navn af Labradorstrømmen; ved New-Foundland bøjer den V. for Golfstrømmen og gaar indenfor langs Nordamerikas Kyst, hvor den gør Klimaet langt barskere og derfor af Nordamerikanerne kaldes „den kolde Mur“ („cold wall“). Senere Undersøgelser benægter dog, at disse kolde Vande langs Nordamerikas Østkyst er en Fortsæt- telse af Labradorstrømmen. Hvor Golfstrømmen støder sammen med den kolde Strøm, opstaar stærke Taager, og de umaadelige Ismasser, der føres ned af den kolde Strøm, smelter her; Sten- og Grusmasserne, som de fører med sig, synker til Bunds og danner New-Foundlandsbanken og den „Flamske Kappe“, en For- højning paa Havbunden 0. for New-Foundland; ligeledes standser Fiskene, der føres med af den kolde Strøm, ved Golfstrømmens varme Vand, derfor er Banken saa fiskerig. En anden Polarstrøm, den østgrønlandske, der gaar om Grønlands Sydspids og forener sig med den før nævnte Polarstrøm, fører ogsaa en Mængde Drivis med; andre østlige Grene støder paa Golfstrømmen og bidrager til dennes ovenfor nævnte Spaltning. — Af antarktiske Strømme er der en, der drejer ind fra det store Ocean om Sydamerikas Spids under Navn af Kap Hoornstrømmen, en H. Weitemeyer: Geografisk Haandbog. 4