Havstrømningerne. Atlanterhavets Strømninger.
49
eller, som den kaldtes af Benjamin Franklin, Golfstrømmen. Strømmen har ved
»Snævringerne“ en Bredde af 35—40 km, 0. for Kap Hatteras er den henved 600
km, men den tiltager stadig i Bredde. Dens Dybde derimod tager af med Bredden;
i Snævringerne kan den spores til en Dybde af 800 m, ved New-Foundland kun
til 60 m, dens Middelhastighed angives til 72 Sømil i Døgnet mellem Florida og
Bahamaøerne, senere bliver den mindre og mindre (om Vinteren løber den hurtigst),
men har dog endnu S. for New-Foundland en Hastighed af næppe under 24 Sømil.
Den har en dyb mørkeblaa Farve og skelnes let fra det omgivende Vand, den er
ogsaa betydelig saltholdigere, og kun den høje Temperatur forhindrer den fra at
synke til Bunds. Udfor New-Foundland deler den sig og sender en Arm op til
Grønlands Vestkyst, medens Hovedmassen gaar videre mod NØ. og atter deler sig
i flere Grene, en til Island, hvor den drejer V. og N. om Island som Irmingerstrøm-
men, en anden til Spitzbergen, medens Hovedstrømmen ( „Driftstrømmen«) gaar
langs de skotske og skandinaviske Kyster. Som Bevis paa sin tropiske Herkomst
fører Strømmen med til disse arktiske Egne Frugt, Frø og Tømmer, af hvilket
meget endog stammer fra det Indre af Nordamerika og ved Mississippi tilføres
Golfstrømmen (den store Masse Drivtømmer ved Islands Nordkyst, bestaaende af
Naaletræ, stammer derimod fra den polare Strøm fra Sibiriens Nordkyst). En
fjerde Arm menes at dreje mod S. langs Spaniens Kyst og som den nordafrikanske
Strøm (Kanariestrømmen) gaa over i Ækvatorialstrømmen. Mellem denne nord-
afrikanske Strøm, Ækvatorialstrømmen og Golfstrømmen ligger en rolig Egn i
Atlanterhavet, det p. 43 omtalte „Sargassohav“. Golfstrømmens Betydning for Ev-
ropas Klima er ubestridelig, om end den tidligere er blevet overvurderet; den be-
virker, at hele Norges Vestkyst er fri for Is, ja uden den vilde vist en stor Del af
Skandinavien have et Klima som Grønland og de britiske Øer og en Del af Mellem-
evropa som Labrador. Dens Temperatur tager selvfølgelig af mod N.; ved Florida
er den 25—28° C., ved New-Foundland endnu 20 °; ved Shetlandsøerne er Over-
fladetemperaturen i Januar 7 °, ved Nordkap noget over 3 °. Golfstrømmen danner
ligesom en Bane, ad hvilken de mægtige Orkaner, Hvirvelstorme, naar fra Central-
amerika til Nordsøen; Sømanden kalder den derfor ogsaa „storm-king“. De nyeste
Undersøgelser skal have godtgjort, at Strømmen ikke som tidligere antaget flyder
i en dyb Rende, men derimod paa en Højderyg med forholdsvis stejlt Affald til den
øvrige Del af Havet. — Hvad de kolde Strømme i Atlanterhavet angaar, kommer
der en Polarstrøm fra Baffinsbugten langs Nordamerikas Vestkyst under Navn af
Labradorstrømmen; ved New-Foundland bøjer den V. for Golfstrømmen og gaar
indenfor langs Nordamerikas Kyst, hvor den gør Klimaet langt barskere og derfor
af Nordamerikanerne kaldes „den kolde Mur“ („cold wall“). Senere Undersøgelser
benægter dog, at disse kolde Vande langs Nordamerikas Østkyst er en Fortsæt-
telse af Labradorstrømmen. Hvor Golfstrømmen støder sammen med den kolde
Strøm, opstaar stærke Taager, og de umaadelige Ismasser, der føres ned af den
kolde Strøm, smelter her; Sten- og Grusmasserne, som de fører med sig, synker
til Bunds og danner New-Foundlandsbanken og den „Flamske Kappe“, en For-
højning paa Havbunden 0. for New-Foundland; ligeledes standser Fiskene, der
føres med af den kolde Strøm, ved Golfstrømmens varme Vand, derfor er Banken
saa fiskerig. En anden Polarstrøm, den østgrønlandske, der gaar om Grønlands
Sydspids og forener sig med den før nævnte Polarstrøm, fører ogsaa en Mængde
Drivis med; andre østlige Grene støder paa Golfstrømmen og bidrager til dennes
ovenfor nævnte Spaltning. — Af antarktiske Strømme er der en, der drejer ind
fra det store Ocean om Sydamerikas Spids under Navn af Kap Hoornstrømmen, en
H. Weitemeyer: Geografisk Haandbog.
4