50
Fysisk Geografi.
anden gaar som den vestafrikanske Strøm op ad Vestkysten af denne Verdensdel,
til den støder mod Guineaslrømmen.
Strømforholdene i det store Ocean, der er mindre kendte, har en Del Lighed
med det atlantiske Oceans. Mellem de to Ækvatorialstrømme fra 0. til V. paa
begge Sider af Ækvator flyder en mægtig ækvatorial Modstrøm, mellem
Molukkerne og Panamabugten (9000 Sømil lang), utvivlsomt den største blandt
alle Havstrømningerne. Den kraftige sydlige Ækvatorialstrøm sender en Gren mod
SØ., Ny-Zealandstrømmen, senere en anden, Avstralstrømmen, ned ad Avstraliens
Østkyst; en tredje Gren gaar gennem Torresstrædet. Den noget svagere nordlige
Ækvatorialstrøm, som gaar noget S. for Vendekredsen, bøjer N. for Philippinerne
mod N. og tager omtrent ved Formosa nordøstlig Retning lige over Oceanet. Det
er det store Oceans Golfstrøm, Kuro-Sjivo Strømmen eller Kuro-Sjio, o: den sorte
Strøm, saaledes kaldet af Japanerne paa Grund af dens mørkeblås Vand. Den
sender en mindre Gren op i det østkinesiske Hav og japanske Hav, selv gaar den
som sagt videre mod NØ., saaledes at de japanske Øer næsten helt er omgivne af
varme Strømninger. Den løber med en Fart af indtil 32 Sømil og er 400 Sømil bred,
senere endnu bredere, men tager ligesom Golfstrømmen, som den dog ikke kommer
nær i Mægtighed, af i Dybde og Hastighed. Den sender flere Grene op ad mod
Beringstrædet, en synes endog at gaa ind i det, men Hovedstrømmen gaar S. for
Aleuterne til Nordamerikas Kyst, hvoi’ den bøjer mod S. og som den Californiske
Strøm løber ned langs Vestkysten. Ligesom Golfstrømmen bidrager til at mildne
Klimaet i Evropa, bidrager Kuro-Sjivo-Strømmen meget til at mildne Klimaet paa
Amerikas Nordvestkyst. Den fører en Mængde Drivtømmer med til de aldeles træ-
løse Aleuter; japanske Djunker er drevne med den over til Oregon og San Fran-
cisco. — Af arktiske Strømme kommer en Polarstrøm ud fra Beringstrædet
og støder i flere Arme paa Kuro-Sjivo-Strømmen, som den spalter. Ogsaa her be-
tegner Taage, stærk Nedbør og rige Fiskebanker Brydningen mellem de kolde og
varme Strømme. Fra Pensjinbai trænger tre kolde Strømme ind i det ochotske
Hav, det store Oceans „Ishav“; ogsaa i det østkinesiske Hav er der en kold Strøm.
Mod S. er der en mægtig Strøm, som hen imod Amerikas Sydspids spalter sig i to
Strømme; den ene gaar som nævnt under Navn af Kap Hoornstrømmen ind i At-
lanterhavet, den anden gaar som Perustrømmen op langs Sydamerikas Vestkyst,
indtil den taber sig i Ækvatorialstrømmen. Ved sin lave Temperatur (den er 8° C.
lavere end det omgivende Oceans) har den en meget heldig Indflydelse paa disse
hede Kyster.
I det indiske Ocean er der kun een Ækvator ialstrøm, nemlig S. for
Ækvator mellem 70 og 20 °, strømmende fra 0. til V. Den deler sig i to Arme,
hvoraf den mindste gaar 0. om Madagaskar, den største, Mozambiquestrømmen,
gaar gennem Strædet af samme Navn langs Afrikas Østkyst og naar som den ri-
vende Agulhasstrøm (ofte med en Hastighed af 80 til 100 Sømil i Timen) Syd-
spidsen af Verdensdelen, hvor den tvungen af den vestafrikanske kolde Strøm
bøjer af mod SØ. Ogsaa i det indiske Ocean er der en svag ækvatorial Mod-
strøm. S. for Avstralien trænger der en bred antarktisk Strøm frem, som
sender en Arm, den vestavstralske Strøm, mod N., en anden langs Sydkysten til
Tasmanien, den sydavstralske Strøm. Den nordlige Del af det indiske Ocean be-
herskes af de regelmæssig med Aarstiden vekslende Monsunstrømninger;
om Sommeren omkredser østgaaende Strømme Bugterne her og gaar ved Sunda-
øei’ne tilbage til Ækvatorialstrømmen, om Vinteren gaar de i modsat Retning.
(I øvrigt henvises til Stielers og Andrees Kort over Havstrømningerne).
De bekendte Hvirvler eller M a 1 s t r ø m m e, som har været saa frygtede,