Geografisk Haandbog

Kilder. Floder. 53 Landflade, som sender sit Vand til en Flod, kaldes dens A f v a n d i n g s e g n eller Vandomraade (Opland); i denne Henseende er Amazonstrømmen den største, Flodslyngninger. dens Vandomraade er omtr. 7 Mill, km2; ogsaa hvad Vandmængden angaar, staai' den højest — omtr. 140,000 kbm Vand i Sekundet —, alene Kongo, skønt den kun har omtrent halvt saa meget Vand, kan komme den nær. I Henseende til Længden derimod er det Missouri (Mississippi) og Nilen, der har Forrangen. Randene eller Grænsen for Flodernes Vandomraade kal- des Vandskellet. I Reglen dannes Vandskellet ikke af høje Bjærgrygge, som man før har troet, hvorfor ogsaa Valdaj- højderne tidligere ansaas for høje Bjærge; Fichtelgebirge gik ligeledes længe for Tysklands højeste Bjærg, og St. Gotthard satte Montblanc i Skygge. Man ved nu, at netop de høje Bjærge tit slet ikke dan- ner Vandskel, men at det mest er ubetyde- lige Hævninger i Jordbunden, der danner Grænsen; ja undertiden er Vandskellet saa ringe, at to Flodsystemer kan staa i For- bindelse med hinanden. Disse Forbindel- ser kan være periodiske som ved Glonv men, naar den i Højvandstiden sender en Del af sit Vand til Vrangselven, eller kon- stante, naar en Flod deler sig og sender een Arm til eet Flodsystem, en anden Arm til et andet Flodsystem. Det sidste kaldes Bifurkation eller Gaffeldeling; Coloradoflodens Canons saaledes er Kalix- og Torneelven forbundne; det bedste Eksempel paa Bifurkation er dog Orinoco, som 500 km fra sit Udspring deler sig og sender Cassiquiare til