Flodernes Løb og Deltaer.
55
mister de skarpe Konturer og bliver lave; langsomt bevæger den rolige Vandmasse
sig ud mod Havet, Dybden tager af, men Bredden tager til; ja undertiden mangler
næsten helt Kysterne, idet Floden ved høj Vandstand udbreder sig over de nær-
liggende Egne. Stene og Grus er bievne til Sand eller fint Dynd, som dækker Flod-
sengens Bund og mudrer
Vandet. Tilbøjeligheden til at
dele sig og danne Øer for-
øges, og i den sidste Del af
Nedreløbet deler Floden sig
for det meste i flere Arme,
som selvstændig søger ud til
Havet; derved opstaai’ de
saakaldte Deltaer (Navnet
af det græske Bogstav A),
som ofte har en betydelig
Størrelse, det betydeligste er
Ganges-Brahmaputra Deltaet,
omtr. 130,000 km2, hvis tal-
rige Arme har skaffet det
Navnet „Sundarban“, ø: de
Nilens Delta.
tusinde Flodmundingers Land; Nilens Delta er omtr. 22,200 km2. Andre Steder
udgyder Floden sig i en Bugt ved Havet (Liman, af græsk Liman, Havn, nega-
tivt Delta), som den i Tidens Løb kan udfylde med de Dyndmasser, den fører
med sig; Nilens Delta menes saaledes oprindelig at have været en Havbugt. Disse
Dyndmasser, som ved de store Floder
er særdeles betydelige, forøger stadig
Deltaets Udstrækning, Ganges-Brahma-
putra medfører aarlig omtrent 1250
Mill, kbm; det Materiale, som Ho-
angho, den gule Flod, medfører, især
Løss, skal være omtr. 350 Mill, kbm
(Masserne er saa betydelige, at dens Leje
undertiden næsten helt tilstoppes, saa
at Floden gennembryder Dæmningerne
og søger sig et nyt Leje); Mississippi er
den, der mest udvider sit Delta („frem-
skudte Deltaer“) ved Aflejringer, der er
beregnet til omtr. 212 Mill, kbm aarlig,
saa at Deltaet rykker omtr. 100 m læn-
gere ud i Havet for hvert Aar. Andre
Steder afsætter Floderne Dyndmasser i
lange, med Kysten parallelløbende Ban-
ker. Hvor Flodmundingen udvider sig
til en stor Bugt, kaldes den Æ s t u a-
r i u ni. Selvfølgelig formindskes Flo-
Det yderste af Mississippideltaet.
dens Hurtighed ved Mødet med Havets Bølger, men de store Floder har dog Kraft
til at trænge betydeligt ud i Havet; saaledes mærkes Amazonflodens Vande flere
hundrede km ude i Havet.
c. Fordybninger i Jordsmonnet, som er fyldte med Vand, kaldes Indsøer.
Deres Størrelse er meget forskellig, lige saavel som Aarsagerne til deres Oprindelse