Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Søer og Moser. Fastlande og Øer. 57 mTnPAftrehe BTIter aVler diSSe Sumpe Sygdomme ved deres usunde Uddunstninger; men efterhaanden som man fjærner sig fra Ækvator, gaar disse Sumpe over til at Hæn«XV‘eh1OSeI’Tdet overtrækkes med et «ydende Plantedække, moTrf Z f;?™™ • rVedannelsen kan fore8aa (Lyngmoser, Kærmoser, Skov- ), indes især i det nordlige af de tempererede, dog ogsaa i de kolde Bælter. § 7. Fastlandsmassernes horisontale Bygning. Vi gaar nu over til den anden Hoveddel af Jordens Overflade, den faste Del khre Te3ß lUn 7 -inge Dtaf °Verfladen har’ saaled*s som det er blevet for- H Pf Hol! ’ ? OVCT Vet S°m tørt Land' ^masserne er ikke samlede til et Hele men sondrer sig j store Masser, Fastlande eller Kontinenter A.Iere^e ! Oldtlden følte man Trang til at inddele Landmasserne i Ver- densdele. Fønikerne skelnede mellem Orienten og Occidenten, Asien o« Ev- tSeLertk Vnan Syn fOr en tredje Del’ Libyen> som først undcr Romerne fik Navnet AfukaDisse tre Dele er den gamle Verden. Ved Columbus’ Opdagelse kom aa Amerika til som en fjerde Del, den nye Verden. Og endelig ved senere Opdagel- fem Hoveddør ?d’ AvStiaIien med omliggende Øer. Foruden dfsse fem Hoveddele er der Polarlandene om Nord- og Sydpolen, maaske vil de særlig Sydpolarlandene, i Fremtiden blive opstillede som Fastlande for sig Men aar man ser bort fra denne Inddeling, hvor den historiske Udvikling, Befolknings- den pr Te °g F&1kt1°rer har været udvirkende, og ser paa Jordgloben, som tinenf^M ”ian kun skelne mellem tre store Landmasser. Den største er Østkon- kun Pn V T; to sidste ud8ør sænig et Hele, den sidste er jo . i m d V\ udløbende Halvø af Asien> og man har derfor ogsaa foreslaaet at Ulde dem tilsammen Eurasien; Østkontinentet ligger næsten helt paa den øst- nFna faIVvUg^ har Sm St01Ste Udstrækning i Bredden, dens største Udstræk- ning fra V til 0. er over 17,200 km; den mindre Del, Vestkontinentet, Amerika igger paa den vestlige Halvkugle og har sin største Udstrækning i Meridianretnin- feXTd 'n000??’ medenS den kUn Udt °Ver en Tred’edel af Østkontinen- tets Bredde. Den tredje og mindste Del, Australien (Ny-Holland), er den eneste, som alene ligger paa den sydlige Halvkugle. Det er allerede tidligere berørt, hvorledes Landmasserne er brede mod N o° h nPldrS Pyramideformig m°d S., Afrika i Kap Agulhas, Amerika i Kap Horn Ny Holland ! Tasmanien; og dette gentager sig ogsaa i mindre Forhold med Halvøer o« Øer, saaledes i Ponndien og Bagindien, Florida, Sydevropa o. s. v. b Alt Fastland er omgivet af Vand og deles af Havet i større og mindre Dele Mon kun de mindre Dele kalder man Øer. Grænsen mellem Fastland og 0 er saaledes ubestemt; naar man skal sætte en Grænse, er det vel rigtigst at kalde dem Øer, hvor Havets Indflydelse i klimatisk og andre H e n s e e n- der °rV ind tl! Midten> »g omtr. 9,7 % af den samlede Land- masse skal efter dette kunne betegnes som Øer. De største Øer er Grønland, omtr. 2,2 Mill, km 2, J^y-Guinea. omtr. 785,900 km 2, Borneo, omtr. 784,900 km 2 491 Z'i1“ ’,01-11,1' 600>000 km 2, Madagaskar, omtr. 592,000 km 2, Og Sumatra, omtr’ 421,000 km , i det hele gives der ti Øer paa over 100,000 km2. Man plejer at dele Øerne i kontinentale Øer (hvortil Kystøer hører som en Lnderafdehng) og oceanske (pelagiske) Øer. De første ligger i Nærheden af de store Fastlande og adskiller sig egentlig kun, hvad Størrelsen an- gaar, fra disse, men i deres Bygning og Overfladeform ligner de dem, saa at de