Øer. Koraløer
59
ved Nyhollands Nordøstkyst or omir. 2000 km. Den tredje Form er Ringrev eller
A toller, der ligger som en rund eller aflang Krans, 100—300 m bred, paa
Havet og indesluttet et lavere Vand, en Lagune, medens det dybe Hav udenfor
skyller sine Bølger mod Revet; i Ringen er der for det meste en eller flere Aab-
ninger, der fører ind til Lagunen, og som fremkommer, hvor der paa Kysten er
eller har været Flodmundinger, da Dyrene ikke taaler det ferske Vand; undertiden
er Ringen dog helt lukket, og Lagunen bliver da en Ferskvandssø, naar Nedbøren
er rigelig, eller en Saltsump, hvor der ikke eller sjælden er Nedbør, og tilsidst
forvandles den til en tør, ufrugtbar Flade. Efter Charles Darwins Teori opstaar
disse forskellige Former ved, at Øen efterhaanden sænker sig og tilsidst helt for-
svinder, saaledes at alle Revene efterhaanden (men yderst langsomt, saa lang-
somt, at man kun ved den hyppige Tilstedeværelse af Revene paa alle Udviklings-
trin kan faa Bekræftelse paa Teoi’ien) fra Begyndelsen har været Kystrev, derpaa
er bievne Voldrev og tilsidst Atoller („enhver Atol er en Gravsten over en sunken
Kystrev
Voldrev
Ringrev
0“). At man finder Koralrev paa store Dybder, forklares da ved, at Sænkningen
foregaar saa langsomt, at Koraldyrene i deres Byggen kan holde Skridt med den.
Endelig maa man erindre, at det først er ved Bølgernes Virksomhed, at Koraløen
opstaar, idet Dyrene kun bygger til Vandskorpen eller noget under den, da de ikke
taaler det stærke Sollys; Vandet river da Stykker af Kalkmuren løs og kaster dem
op paa Revet, saa at det dukker op af Havet; Planterester føres til af Havet, saa
at Revet efterhaanden bedækkes med et tyndt Lag Muld, og Kokospalmens og
andre Planters Frø hidbringes ved Fugle eller Drivtømmer.
Hvor klar end denne Darwins Teori er, og skønt den endnu hovedsagelig staar
uomstødt, har dog flere (Agassiz, Rein, Semper, Murray, Guppy o. fl.) vægret sig
ved at antage den, da den forudsætter Sænkninger i langt større Udstrækning og
Almindelighed, end de kan indrømme, tilmed da man mange Steder, som ved
Fidjiøerne, finder de forskellige Former af Rev umiddelbart ved Siden af hver-
andre, og de har derfor søgt at forklare Revenes Fremkomst paa andre Maader.
Da Koraldyrene bedst trives paa Ydersiden af Revene, medens de efterhaanden
dør bort paa Indersiden, vokser Revet stadig udadtil, saa at Kystrevet bliver til
Voldrev; Ringrev skal derimod være byggede paa undersøiske vulkanske Bjærge,
hvilket bekræftes ved, at mange Laguner inden for disse Ringrev er dybest i Mid-
ten og ikke lavest, som man skulde tro, hvis der havde ligget en 0 (Murray). De
nyeste Undersøgelser taler dog mere og mere for, at Darwins Teori i Hoved-
sagen er den rigtige; navnlig har man ved Boringer paa flere Øer fundet fast
Koralkalkmasse til en Dybde af over 330 m.
c. Ligesom vi tidligere saa paa Kysterne fra Havet og talte om dettes
Indskæringer, saaledes ser vi nu paa dem fra Landet og taler om Landets frem-
springende Punkter i Havet. Smaa smalle Dele, der rager ud i Havet, kaldes
Land tunger; fremspringende, siær bjærgrige Punkter kaldes For bjærge