60
Fysisk Geografi
(Kap); er det et større Stykke Land, der skyder sig ud og kun paa en mindre
Strækning hænger sammen med Landmassen, kaldes det en Halvø (lat. penin-
sula, o: næsten 0); til Strædet i Havet svarer paa Landet Landtangen eller
Isthmen, som forbinder to større Landmasser med hinanden.
Ved Betragtningen af Landenes horisontale Udstrækning er det ovei 01 dentlig
vigtigt at lægge Mærke til K y s t o m f a n g e t; det er af stor Betydning, om et
Land har en meget udviklet, det vil sige meget indskaaret Kyst, eller ikke; om del
har mange Forgreninger, eller Lemmer, eller det udgør en mere kompakt Masse,
da det ikke alene paavirker Landets fysiske Forhold, men ogsaa i høj Grad be-
tinger Folkets Kulturstandpunkt; jo mere sønderrevet og forgrenet et Land er desto
bedre Vilkaar har det for at blive beboet og kultiveret. Man har søgt at faa et
nøjagtigt Udtryk for dette Forhold ved at sammenligne et Lands Fladeindhold
med dets Kystomfang og se, hvonnange km 2 der gaar paa hver km Kyststræ -
Trigonometrisk Maaling.
ning, og her stiller Forholdet sig bedst for Evropa, hvor det er som 37 til 1 (for
Norge er det som 17 til 1, for Danmark som 8 til 1, for Peloponnes som 2,6 til 1),
for Avstralien er det som 47,5 til 1. Men denne Metode er mindre heldig, idet den
bruger til Sammenligning to i geometrisk Henseende ulige Størrelser: et Længde-
maal og et Flademaal. Bedre vilde det være at sammenligne et Lands Kystomtang
med Omfanget af en Figur (en Kreds, et Kugleudsnit), der havde samme Hade-
indhold som Landet. Langt anskueligere er det dog at sammenligne Fladeindholdet
af et Lands Stamme eller Kerne med Fladeindholdet al dets Halvøer og Øer,
om man ogsaa her møder den Vanskelighed, at det ikke altid er klart, hvad del-
er Kerne og hvad Forgreninger. Efter denne Metode har man opstillet følgende
Tal: i Evropa udgør Forgreningerne 35 %, i Nordamerika 25,5 %, 1 Asien 24 /o,
i Australien (med Øer) 19 %, i Afrika 2,x % og i Sydamerika 1;1 %. Efter dette
gaar der altsaa ved Evropa omtr. i/3 paa Forgreningerne, ved Nordamerika og
Asien omtr. 1/4, ved Australien omtr. 1/5, medens Afrikas og Sydamerikas er helt
forsvindende.
§ 8. Landmassernes vertikale Bygning.
Landenes Overflade er ikke lige som Havets, men frembyder de rigeste Af-
vekslinger af Former; snart er den jævn, snart ujævn, snart hæver den sig højt
over Vandspejlet, snart er den kun lidet hævet, eller Landet er lavt, som det
kaldes. Det sidste er det overvejende. ' T „ , u
Ved et Steds Højde mener man dets Højde over Havfladen; man maa a