Kystomfang. Højdemaalinger. Høj- og Lavlande
61
saa tænke sig Havfladen i lige Linje fortsat ind under Landet. Man kan kalde det
Stedets absolute Højde i Modsætning til den relative Højde, den Højde,
hvori et høj tragende Punkt hæver sig over sine Omgivelser, sin Basis; og det
er den, der væsentlig gør Indtryk paa Iagttageren; men den geografiske Viden-
skab kender kun den absolute Højde. Den absolute Højde kan være positiv
og negativ, o: under Havfladen (Depressioner).
Højdemaalinger. sker paa forskellige Maader. Trigonometriske
Maalinger, Vink el maaling sker fra et Sigtepunkt (S), hvis, absolute Éøjde
kendes, og kan man direkte maale Afstanden til Fodpunktet (F) af den Højde (H),
man vil finde, er Sagen let nok; men kan man ikke maale denne Afstand, og det
er jo for det meste Tilfældet, maa man tage endnu et Sigtepunkt (Si), der i Ter-
rænet er synligt fra det første, og ved Hjælp af Linien („Basis“) mellem de to
Sigtepunkter lærer man Afstanden at kende ved at bestemme Trekanten (S Sx F).
Denne Maaling er dog kun anvendelig paa mindre Afstande; ved større bliver den
niere indviklet, da der maa tages Hensyn til Jordoverfladens Krumning ni. m.
Nivellement.
Nivel le ment, Trinmaalin g, er den nøjagtigste, men ogsaa den omstæn-
deligste og besværligste, især ved stærke Stigninger. Med Nivellerinstrumentet
sigter man vandret paa Nivellerstænger (Stadier), der er opstillede lodret i be-
stemte Afstande. Det er forbavsende, hvilken Nøjagtighed man kan opnaa, endog
paa temmelig store Distancer. Endelig er der den barometriske Maaling, der
anvendes ved de meget store og mindst tilgængelige Højder, først foreslaaet 1647
af Pascal til Maalingen af Puy de Dome. Den beror paa, at Lufttrykket bliver
mindre, jo højere man stiger til Vejrs. Den har været og vil vedblive at være af
den største Betydning for Geografien, om ogsaa den ikke er helt nøjagtig paa
Grund af Temperaturforskellen og Vindens Styrke og Retning.
Efter den absolute Højde skelnes mellem Lavlande og Højlande, efter
Overfladens Form skelnes mellem Sletter, bakket Land og Bj ær giand.
Naar et Land er hævet lidt over Havet, kaldes det Lavland. Er Forhøjnin-
gerne eller Fordybningerne ringe, er det en L a v s 1 e 11 e, er de større, er det et
bølgefor migt Lavland. I Almindelighed sætter man Grænsen for Lav-
landet til 200 m over Havet; men dette Tal maa dog ikke tages bogstaveligt; thi
mange Lande, som er en Del højere, maa endnu regnes til Lavlandet; saaledes maa
man betragte Amazonsletten, der efterhaanden fra Kysten til Andeskædens Fod
hæver sig 400 m, som et hele. Paa den anden Side maa man jo betragte Bornholm,
hvis højeste Punkt kun er 162 m, som et Højland. Andre Lande ligger endog under
Havfladen, de saakaldte Depressioner, som en Del af Marskegnene i Slesvig,
Holsten og Holland, Dele af Sahara, Jordandalen, den dybeste af alle Jordens
Depressioner (_i_ 394 m), og den store Sænkning om det kaspiske Hav, den stør-
ste i Udstrækning.