Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Kystomfang. Højdemaalinger. Høj- og Lavlande 61 saa tænke sig Havfladen i lige Linje fortsat ind under Landet. Man kan kalde det Stedets absolute Højde i Modsætning til den relative Højde, den Højde, hvori et høj tragende Punkt hæver sig over sine Omgivelser, sin Basis; og det er den, der væsentlig gør Indtryk paa Iagttageren; men den geografiske Viden- skab kender kun den absolute Højde. Den absolute Højde kan være positiv og negativ, o: under Havfladen (Depressioner). Højdemaalinger. sker paa forskellige Maader. Trigonometriske Maalinger, Vink el maaling sker fra et Sigtepunkt (S), hvis, absolute Éøjde kendes, og kan man direkte maale Afstanden til Fodpunktet (F) af den Højde (H), man vil finde, er Sagen let nok; men kan man ikke maale denne Afstand, og det er jo for det meste Tilfældet, maa man tage endnu et Sigtepunkt (Si), der i Ter- rænet er synligt fra det første, og ved Hjælp af Linien („Basis“) mellem de to Sigtepunkter lærer man Afstanden at kende ved at bestemme Trekanten (S Sx F). Denne Maaling er dog kun anvendelig paa mindre Afstande; ved større bliver den niere indviklet, da der maa tages Hensyn til Jordoverfladens Krumning ni. m. Nivellement. Nivel le ment, Trinmaalin g, er den nøjagtigste, men ogsaa den omstæn- deligste og besværligste, især ved stærke Stigninger. Med Nivellerinstrumentet sigter man vandret paa Nivellerstænger (Stadier), der er opstillede lodret i be- stemte Afstande. Det er forbavsende, hvilken Nøjagtighed man kan opnaa, endog paa temmelig store Distancer. Endelig er der den barometriske Maaling, der anvendes ved de meget store og mindst tilgængelige Højder, først foreslaaet 1647 af Pascal til Maalingen af Puy de Dome. Den beror paa, at Lufttrykket bliver mindre, jo højere man stiger til Vejrs. Den har været og vil vedblive at være af den største Betydning for Geografien, om ogsaa den ikke er helt nøjagtig paa Grund af Temperaturforskellen og Vindens Styrke og Retning. Efter den absolute Højde skelnes mellem Lavlande og Højlande, efter Overfladens Form skelnes mellem Sletter, bakket Land og Bj ær giand. Naar et Land er hævet lidt over Havet, kaldes det Lavland. Er Forhøjnin- gerne eller Fordybningerne ringe, er det en L a v s 1 e 11 e, er de større, er det et bølgefor migt Lavland. I Almindelighed sætter man Grænsen for Lav- landet til 200 m over Havet; men dette Tal maa dog ikke tages bogstaveligt; thi mange Lande, som er en Del højere, maa endnu regnes til Lavlandet; saaledes maa man betragte Amazonsletten, der efterhaanden fra Kysten til Andeskædens Fod hæver sig 400 m, som et hele. Paa den anden Side maa man jo betragte Bornholm, hvis højeste Punkt kun er 162 m, som et Højland. Andre Lande ligger endog under Havfladen, de saakaldte Depressioner, som en Del af Marskegnene i Slesvig, Holsten og Holland, Dele af Sahara, Jordandalen, den dybeste af alle Jordens Depressioner (_i_ 394 m), og den store Sænkning om det kaspiske Hav, den stør- ste i Udstrækning.