Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
64 Fysisk Geografi gives bedst ved Kamhøjden, o: Gennemsnitshøjden af hele Bjærgmassen til- sammen. Endelig maa man lægge Mærke til Bjærgenes Retning. Enten gaar de fra S. til N., det er Meridianbjærgene; i Vestkontinentet, som har sin Ud- strækning i Længden, er disse ogsaa de fremherskende; eller de gaar fra V. til 0., det er P ar al 1 e Ib j ærg ene; Østkontinentet, som har sin største Udstrækning i Bredden, har ogsaa særlig Eksempler paa disse. Endelig kan man tale om trans- versale Bjærge, hvis Retning hverken er den ene eller den anden; de er de heldigst stillede, da Solen kommer til begge Affaldene. I Østkontinentet har gen- nemgaaende Bjærgene deres stejleste Affald paa Sydsiden, i Vestkontinentet paa Vestsiden. Ved mindre Bjærghøjder i et Bjærgsystem er det almindeligt, at de ven- Skematisk Tværsnit af en Vulkan a. Ældre Bjærgarter. b. Opdyngningskeglen. c. Krateret.'d. Lava. e. Dampbobler. der deres stejle Affald til Centralbjærget, medens de falder mere jævnt af mod Sletten. b. En særlig Stilling blandt Bjærgene indtager Vulkanerne. Idet der hen- vises til det, der tidligere er sagt om den mulige Aarsag til dem, skal her nøjere betragtes deres Bygning og Karakteren af Udbruddene. Den almindeligste Form for et ildsprudende Bjærg er Kegleformen eller Kuppelformen, frembragt efter- haanden ved selve Udbruddene. Det øverste af Keglen er gerne afskaaren, og dér findes Krateret, den tragtformige Aabning, der danner Enden paa Udbruds- kanalen; hyppig er der dog flere Kratere paa samme Eruptionskegle eller en Mæng- de Bikratere („Parasitkratere“) omkring Hovedkrateret; undertiden mangler helt Krateret, og Udbruddene sker af Spalter paa Keglens Sider. Før Udbruddet hæver der sig først en uhyre Dampsøjle, Luftarter som Svovlsyrling, Klorbrinte, Brint, Kulsyre strømmer ud, derpaa følger uhyre Askemasser, som kan fremkalde For- mørkelse i mange Kilometres Omkreds og af Vinden føres Hundreder Kilometre bort; Røgen samler sig over Bjærget som en Pinie; Vanddampene, der følger med,