66
Fysisk Geografi.
Gletscherbevægelsen.
Vand i Vejret; ved det Forbrug af Varme, der foregaar vel Dampeksplosionen
synker Temperaturen, og Udbruddet ophører, til den høje Temperatur atter ei naaet.
Efter Vulkanernes Fordeling skelnes mellem Rækkevilkaner, som man
har sammenlignet med umaadelige Skorstene over de langstrakte Spa ter og Brud-
linier, der menes at ledsage de store Fastlande, og Cent:alvulkaner, so
har langt mindre Udstrækning og er lejrede om et Midtpunkt. De første er de lang
overvejende og den egentlige Type for Vulkanerne; herhen hører saaledes Syste-
merne langs det store Ocean, paa Aleuterne, Kurilerne, de .apanske Øer, °
kerne, Sundaøerne, og langs det atlantiske Ocean; Mexicos Quitos og Cln*
kaner. Til Centralvulkanerne regnes bl. a. Ætna, Vesuv, de islandske Vulkaner
Sandwichøerne og Pico le Teyde. Man ha
intet paalideligt Tal ovtr, hvormange Vulka-
ner der findes. Man regier omtr. 700, dei har
været virksomme i nye-e geologisk lid, og
deraf skal 300—350 vare eller have været
virksomme i den historiske lid. Men Tallet er
vistnok for lille. Det ei jo heller ikke som
nævnt let at afgøre, om m Vulkan er udslukt
eller ikke, eller at fasts aa, om flere Kratere
hører til een Vulkan eller er selv stændige .
Man har tidligere villet bringe alle
Jordskælv i direkte Forbindelse med de
vulkanske Udbrud, men det er nu opgivet. Vel
er det ofte, at Jordskælv gaar forud for og
ledsager vulkanske Udbrud. Men de egentlige,
saakaldte tek toniske Jordskælv menes
kun at skyldes Forskydninger i Jordskorpen
langs med Brudlinjerne især ved de yngre
Foldebjærge, og de er langt frygteligere i deres
Virkninger, dels ved Sammenstyrtninger af
Husene og de Revner, Jorden slaar, dels ved
de mægtige Bølger, der sættes i Bevægelse i
Havet og skyller ind over Landet. Man har
før skelnet mellem de forskellige Bevægelser,
Jordskælvene fremkaldte: de lodrette Stød, der finder Sted lige over det Punkt, hvor
Jordskælvets Centrum („Epicentrum“) er, den vandret forløbende Bevægelse med
hvilken Jordskælvet forplanter sig, og endelig en kredsende Bevægelse; men de nye-
ste Undersøgelser, der foretages fra talrige særegne Observatorier med selvregi
rende Apparater (Seismografer), har vist, al Bevægelserne i Virkeligheden er meget
mere indviklede og uregelmæssige. De lodrette Sted er de mest “Wæ^nde, som
ved Katastrofen Novbr. 1755, der ødelagde Lissabon og kostede omtr. 40 000 Menne-
sker Livet; ved Jordskælvet i Calabrien 1783 lagdes over 300 Byer og Landsbyer i
Ruiner, og der omkom henved 100,000 Mennesker; Jordskælvet 1908 i Messinastræ-
det, hvorved Messina og mange andre Byer styrtede sammen, kostede vel mindst lige-
saa mange Livet. Den Hurtighed, hvormed Bevægelsen forplanter sig, er meget or-
skellxg, der menes mellem 2 og 12 km i Sekundel, ligeledes del Omräade, der be-
røres'af det; Lissabonjordskælvel skal være sporet paa over >/» af Jordens Over-
flade, Jordskælvet i Ostindien Juni 1897 over et Fladerum halvt saa stort som Ev-
ropa. En tredje Slags Jordskælv („In d s t y r tn i ngj or dsk æ 1 v ) menes at have