Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
66 Fysisk Geografi. Gletscherbevægelsen. Vand i Vejret; ved det Forbrug af Varme, der foregaar vel Dampeksplosionen synker Temperaturen, og Udbruddet ophører, til den høje Temperatur atter ei naaet. Efter Vulkanernes Fordeling skelnes mellem Rækkevilkaner, som man har sammenlignet med umaadelige Skorstene over de langstrakte Spa ter og Brud- linier, der menes at ledsage de store Fastlande, og Cent:alvulkaner, so har langt mindre Udstrækning og er lejrede om et Midtpunkt. De første er de lang overvejende og den egentlige Type for Vulkanerne; herhen hører saaledes Syste- merne langs det store Ocean, paa Aleuterne, Kurilerne, de .apanske Øer, ° kerne, Sundaøerne, og langs det atlantiske Ocean; Mexicos Quitos og Cln* kaner. Til Centralvulkanerne regnes bl. a. Ætna, Vesuv, de islandske Vulkaner Sandwichøerne og Pico le Teyde. Man ha intet paalideligt Tal ovtr, hvormange Vulka- ner der findes. Man regier omtr. 700, dei har været virksomme i nye-e geologisk lid, og deraf skal 300—350 vare eller have været virksomme i den historiske lid. Men Tallet er vistnok for lille. Det ei jo heller ikke som nævnt let at afgøre, om m Vulkan er udslukt eller ikke, eller at fasts aa, om flere Kratere hører til een Vulkan eller er selv stændige . Man har tidligere villet bringe alle Jordskælv i direkte Forbindelse med de vulkanske Udbrud, men det er nu opgivet. Vel er det ofte, at Jordskælv gaar forud for og ledsager vulkanske Udbrud. Men de egentlige, saakaldte tek toniske Jordskælv menes kun at skyldes Forskydninger i Jordskorpen langs med Brudlinjerne især ved de yngre Foldebjærge, og de er langt frygteligere i deres Virkninger, dels ved Sammenstyrtninger af Husene og de Revner, Jorden slaar, dels ved de mægtige Bølger, der sættes i Bevægelse i Havet og skyller ind over Landet. Man har før skelnet mellem de forskellige Bevægelser, Jordskælvene fremkaldte: de lodrette Stød, der finder Sted lige over det Punkt, hvor Jordskælvets Centrum („Epicentrum“) er, den vandret forløbende Bevægelse med hvilken Jordskælvet forplanter sig, og endelig en kredsende Bevægelse; men de nye- ste Undersøgelser, der foretages fra talrige særegne Observatorier med selvregi rende Apparater (Seismografer), har vist, al Bevægelserne i Virkeligheden er meget mere indviklede og uregelmæssige. De lodrette Sted er de mest “Wæ^nde, som ved Katastrofen Novbr. 1755, der ødelagde Lissabon og kostede omtr. 40 000 Menne- sker Livet; ved Jordskælvet i Calabrien 1783 lagdes over 300 Byer og Landsbyer i Ruiner, og der omkom henved 100,000 Mennesker; Jordskælvet 1908 i Messinastræ- det, hvorved Messina og mange andre Byer styrtede sammen, kostede vel mindst lige- saa mange Livet. Den Hurtighed, hvormed Bevægelsen forplanter sig, er meget or- skellxg, der menes mellem 2 og 12 km i Sekundel, ligeledes del Omräade, der be- røres'af det; Lissabonjordskælvel skal være sporet paa over >/» af Jordens Over- flade, Jordskælvet i Ostindien Juni 1897 over et Fladerum halvt saa stort som Ev- ropa. En tredje Slags Jordskælv („In d s t y r tn i ngj or dsk æ 1 v ) menes at have