68
Fysisk Geografi.
hvor de danner Isgærder eller Moræner, som Rand-, Ende- og Side-
Moræner. Ofte optager en Isbræ Sidestrømme som Bifloder, Sten og Grus lejrer
sig da i Midten, M i cl t-M o r æ n er. Ogsaa under Isbræen føres Stenblokke og Grus
med og danner Bund-Moræner. En særlig Dannelse er de saakaldte J ø k e 1-
b o r d e, store Klippeblokke, der skydes frem af Ismassen, hæver sig over den og
hviler paa en Ispyramide („Bordben“, indtil flere Meter høje), som holder sig under
Bordets Skygge. I Evropa er Isbrædannelsen betydelig i Alperne og i Norge (om-
trent 8300 km2), derimod er den ringe i Kavkasus og Pyrenæerne; Udlandet, som om-
trent har samme geografiske Bredde som København, er rigt paa dem, da det har et
fugtigt Klima med kølige Somre; rigest er dog Himålaya, hvor man har fundet de
største Bræer, indtil 60 km. lange. Man har ment, at ' '
sbrædanneisen er nesier ai
en stor Isperiode; da Is-
bræerne nemlig paa deres
Vandring polerer og afglat-
ter, ogsaa frembringer Rid-
ser og „Skurestriber“, i de
Bjærge og Klipper, de pas-
serer, kan man af disse
Kendetegn se, at de tidlige-
re har haft langt større Ud-
bredelse. De store Granit-
blokke, de saakaldte e r-
ratiske Blokke, Fly t-
eller Vandreblokke,
der er spredt over den hel-
vetiske Slette og det mel-
lemevropæiske Lavland med
Danmark, er tydeligt
i tidligere Tid førte
fra Højbjærgene; nu
Antarktisk Isbjærg.
nok
ned
naar
over
Isbræerne højst ned til 1000 m over Havfladen. I
Havet, og i Polaregnene, ja paa Ildlandet naar de selve Havet og danner de fryg-
tede I s b j æ r g e, idet der fra Isbræen stadig glider store Ismasser ned til Fjordene,
hvis Isdække brydes itu paa Grund af Isens Vægt, og store Isblokke, der ofte rager
70 til 100 m over Havfladen, skønt kun omtr. V9 er over Vandet, river sig løs (Is-
bræen „kalver“) og føres til varmere Egne af Vind og Strøm. I det nordlige
Atlanterhav kommer de fleste Isbjærge fra Fjordene paa Grønlands Vestkyst. Spits-
bergen og Franz Josefs Land, hvor de fysiske Forhold særlig egner sig for Dan-
nelsen af dem, da Kysterne her er jævnt skraanende; ellers knuses Ismassen ved
Faldet ud i Havet fra de stejle Kyster. I øvrigt er Isbjærgene i de antarktiske Have
af langt større Dimensioner, endog flere tusinde Metre i Gennemsnit, og ofte meget
regelmæssigt formede med lodrette Sider og plane Overflader.
Sneskred eller Laviner finder Sted, naar Vandet i Tøbrudstiden trænger
ned og løsner Snelagene og gør Jorden glat; i Schweiz kaldes de Laue, Lawine,
i Tyrol L ä h n e, rimeligvis af Ordet „lau“ o: mild, da de bebuder, at den mildere
Aarstid nærmer sig. Er Skraaningerne ikke meget stejle, foregaar Sneskredene
langsommere og er ikke videre farlige, det er R u t s j 1 a v i n e r. Men jo stejlere
Skrænterne er, jo hurtigere er Bevægelsen, og jo større Snemasser rives med, med
et forfærdeligt Bulder styrter disse Grundlaviner, hvis egentlige Tid er fra
Foraarets Begyndelse til ind i Sommeren, ned i Dalen, knusende og begravende alt,