Begnmmngden. Klimatiske Barlter. Planteverdenen.
79
nes Brydning i Vanddampene; og de elektriske Fremtoninger, som Uvejr
med Lynild (Kornmod) og Torden, St. Elmsild (elektriske Udladninger fra Maste-
toppe Taarnspir osv især i Troperne) og Polarlyset (Nordlys og Sydlys), som
vistnok staar i Forbindelse med J or d m a gn e t i s m en, der efter al Sandsyn-
lighed er under Indflydelse af Solen.
§ 11. Det organske Liv paa Jorden.
For at skaffe sig et virkeligt anskueligt Billede af Jordens Overflade maa man
undersøge, hvorledes alt levende er udbredt og fordelt paa den, hvilket derfor er
en meget vigtig Del af Geografien. Men denne unge Gren af Videnskaben (Biogeogra-
fien), der altsaa har til Opgave at give en almindelig Oversigt over de forskelligste
rornier af Livet og indordne dem under store fælles Synspunkter, er endnu saa at
sige i sin Vorden, saa man i mange Henseender ofte maa nøjes med Antydninger.
a. Planteverdenen. Over hele Jorden er Planterne udbredte, selv i
Sneen i Polaregnene og paa de høje Bjærge findes en mikroskopisk Snealge, der
giver Sneen et rødligt Skær. Men Planterne er i høj Grad ulige fordelle. Nogle
Steder er overordentlig rigt udstyrede baade hvad Arter og Individer angaar, andre
meget fattige baade i den ene og anden Henseende; nogle Steder er der tusinde og
atter tusinde Arter mellem hverandre og næppe Spor af Selskabsplanter, som i de
tropiske Urskove med deres Slyngplanter, deres i flere Etager afdelte Underskov
og deres kæmpemæssige Træer, andre Steder er det kun ganske faa Arter, der
bedækker store Landstrækninger og giver dem deres Præg, som Lyngen paa He-
derne eller Fyrreskovene i Nord- og Østevropa og Sibirien. Tager man den gamle,
al Linné fastslaaede Inddeling af alle Planter i Blomsterplanter (Fane-
rogamer), der formerer sig ved Frø, og de blomsterløse Planter eller
Sporeplanter (Kryptogamer), der formerer sig ved Sporer, er de første langt
i Overtal (man har angivet alle Planteslægter med et rundt Tal til 6400, hvoraf
henved 700 er blomsterløse; de beskrevne Arters Tal er over 200,000) og navnlig i
Ækvatorialegnene, og deraf har alter de tokimbladede Planter Overvægten, men
jo mere man fjerner sig fra Ækvator, desto mere dukker de blomsterløse Planter
frem, og i Polaregnene har de forholdsvis langt Overvægten. Som almindelig Regel
kan gælde, at jo længere fra Ækvator, desto færre bliver Arterne og Træplanterne
(man har regnet, at i de varme Egne er der et Træ for hver 5 Planter, i de tempererede
et for hver 80 og i de kolde et for hver 100) og desto mindre og desto prunkløsere
Blomsterne. I Troperne og Subtroperne naar Plantelivet i det hele den rigeste Udvik-
ling; her findes Kæmpetræer (indtil 140 m Højde og 45 m Tykkelse) og Blomster
der er af ligesaa forbavsende Størrelse, som Rafflesias (henved 1 m i Gennemsnit).
Indianerbørnene ved Magdalenefloden bruger Blomsterne af en Aristolochia som
Huer, naar de leger. Nogle Lande, som de indiske Øer, har særlig stor Rigdom paa
Kulturplanter, andre, som Avstralien, har stor Fattigdom paa dem. Mennesket har
dog grebet stærkt ind i dette Forhold og stræbt efter at akklimatisere Kultur-
planterne og udbrede dem langt ud over den Hjemstavn, der synes dem anvist af
Naturen. Avstralien er f. Eks. i den Henseende saa at sige blevet et andet Land
siden Evropæerne har taget Verdensdelen i Besiddelse.
Plantegeografien (grundlagt af Alex. v. Humboldt, ført videre af mange
især tyske Videnskabsmand; af danske nævnes Schouw og Warming) undersøger
Lovene for Planternes Udbredelse paa Jorden. Størst Indvirkning har Varme-