Fysisk Geografi.
80
2.
fordelingen og altsaa den geografiske Bredde. Men ogsaa den større ellei
mindre Fugtighed har stor Betydning; nogle Planter vokser kun paa tørre
Steder og modstaar Maaneder igennem en glødende Hede, andre trives kun, hvor
Jordbunden er mættet med Fugtighed, atter andre vokser kun i selve Vandet. En
tredje vigtig Faktor er Jordens kemiske og fysikalske Beskaffenhed; thi
vel gives der Planter, som uden Forskel trives i enhver Slags Jord, men der er
andre, som foretrækker en bestemt Jordbund og kun lykkes i denne; saaledes
trænger f. Eks. Græsarterne særlig til Kiseljord, og kun hvor en rigelig Fugtighed
er i Stand til at opløse denne Kisel, vokser der yppigt Græs; andre Planter trænger
særlig til Kalk, atter andre til Kali, nogle fordrer Natron og trives derfor kun ved
Kysterne eller i Nærheden af Saltkilder, hvor der findes Klornatrium i Jorden,
Kornsorterne trænger til en vis Mængde Fosforsyre (fosforsurt Kalk) osv. Endelig
spiller Lyset en Rolle; der gives Skyggeplanter saavel som andre, der kun trives
i det fulde Sollys, og der er vel ingen Tvivl om, at den tropiske Planteverdens
store Frodighed skyldes det stærke Sollys.
Den Del af Plantegeografien (den økologiske P.), der behandler Vegetationens
Fordeling efter Klima og Jordbund, søger at indordne Plantelivets forskellige For-
mer under bestemte plantegeografiske Bælter eller Regioner. Alle-
rede Humboldt opstillede fem saadanne Bælter: det tropiske, det subtropiske
(stedsegrønne Træer), de sommergrønne Løvtræers, Naaletræernes og det polare,
hvilke endnu for en stor Del danner Grundlaget for Inddelingerne, saaledes for de
her nævnte 8 Bælter, hvis indbyrdes Begrænsning hovedsagelig er de klimatiske
Bælter, men som dog ikke helt falder sammen med dem og efterhaanden gaar
over i hverandre, saa at de er mindst ligesaa uregelmæssige som Isotermerne.
1. Ækvatorialbæltet, Palmernes og Bananernes Bælte, omtr. til 15. Breddegrad
paa begge Sider af Ækvator, paa Bjærgene naar det til omtr. 600 m Højde. Middel-
temperaturen er 27 0 G. Det karakteriseres ved Palmer, træagtige Græsarter, Musa-
ceer (Pisangen med dens Frugt Bananen), snyltende Orchideer og Lianer, Pan-
danen og Mangrovetræet, der vokser ved Kysterne.
De to tropiske Bælter, Palmernes, Fignernes og de træagtige Bregners
Bælte, fra 15° Br. til Vendekredsene, ved Ækvator naar det fra 600 til 1200 m
Højde; Middeltemperaturen er fra 20° C. og højere. Underskoven, som i Ækvatorial-
bæltet erstattes af Snylteplanter, begynder at vise sig, ligesom Steppe- og Ørken-
dannelsen først fremtræder her (Sydamerika, Nordafrika).
3. De to subtropiske Bælter, Sydfrugternes, Myrternes og Laurbærtræernes
Bælte, fra Vendekredsene til 34. Breddegrad; under Ækvator naar det til 1850 m
Højde, Middeltemperaturen er mindst 17° C. Karakteristiske Planter er Daddel-
palmer, en Mængde Saltplanter, som de træagtige Evforbier, Te, Kamelier (Avstra-
lien), Magnolier og Cypresser.
4. De to varmere tempererede Bælter, de stedsegrønne Træers Bælte, til den
45. Breddegrad, under Ækvator naar det til 2500 m Højde; Middeltemperaturen er
mindst 12° C. De pragtfulde Blomster forsvinder mere og mere, Palmen forsvinder
omtrent, Dværgpalmen naar højest. Karakteristiske er de stedsegrønne Træer, Ro-
ser, Jasminer, fine Frugtsorter og fremfor alt Vinen. De Dele paa den sydlige Halv-
kugle, der hører til dette Bælte, har udpræget Kystklima og paa Grund af den store
Fugtighed en særdeles yppig Vegetation.
5. De to koldere tempererede Bælter, de sommergrønne Løvtræers Bælte,
omtr. til den 58. Breddegrad, under Ækvator naar det til 3100 m Højde; Middel-
temperaturen er mindst 60 C. De afviger dog ligesom Isotermerne meget fra
Breddekredsene, og navnlig nærmer de sig ligesom Varmelinjerne mere Ækvator