Plantegeografiske Bælter og Regioner. 81
1 IndTzf-af Asien °8 det St°re Kontinents Østkyster end i Evropa med dets lanet
mildere Klima; Fastlands- og Kystklima fremkalder her en stor Forskel i Veget!
.onen. Det karakteristiske er Enge, Heder, Torvemoser, Lovskove og aa nS "
træerne begynder) og Kornmarker. 18 e
fßß R t0 S“bavktiske Bæl^r, Nnåletræernes Bælte, omtrent til Polarkredsene
(66. Breddegrad), men Grænserne er ogsaa her meget uregelmæssige, snarere mere
er lindst 40 V<id ÆkVa‘°r Mar det lil 3700 m HøJd«: Middeltemperaturen
, 7' "i* '° arktlske Bælter, Alpeplanternes Bælte, til omir. 72. Breddegrad liSe-
Midd !!m ure8elniæssige Grænser; under Ækvator naar det lil 4200 ni Høide-
M>dcdeltempe.raturen er 1 a 2 » C. (i Evropa). Løvtræerne er forsvundne, blot B rke
bredehe g 86 °1’ NordkaP; men Naaletræerne har endnu stor Ud-
8 . De to Polarbælter, Mpeurternes Bælte, ligger uden for den 72 Breddegrad
og naar under Ækvator over 4200 m Højde. Her mangler alle Træer og Kulturplanter-
kun faa Fanerogamer kan trives i den korte Sommer; del er Mosser os lavarter’
aiephn|evæk?ikende' ~ ““ l'31' Jidligere sal den 82' Breddegrad som Grænse for
vL. ? ’ . ?,aa U en ,Or denne har man i de" senere Tid fundet en
Vegetation, som tjener Moskusoksen til Næring.
Senere er der imidlertid fremkommet nye Inddelinger med langt flere Zoner
ja den nyere Forskning har endog omtrent helt opgivet „Bælterne“ o- søgt at
samle de forskellige Planteformer i „Regioner“, ordnede efter Klimatologiens8 nye
Resultater eller efter „Plantesamfund“ (Warming), hvorpaa der dog ikke kan «aas
nærmere ind, da denne Gren af Plantegeografien først er i sin Tilblivelse of de
opstillede Systemer derfor maa betragtes som mere eller mindre ufærdige Forsøg i)
Desuden er der kommet et nyt Moment til, det geologiske, idet nogle mener at der
^ lægges Vægt paa den tidligere Fordeling af Vand og Land under Jordens Ud-
ng. da man kun paa den Maade kan forklare sig mange Begrænsninger i Flo-
raen, som ikke begrundes i de klimatiske Forhold. 8
Fn S7- manDJiar set ved de Plantegeografiske Bælter, foregaar der en tilsvarende
roiandring i Planteverdenen iHøjden, saaledes kan man ved at bestige Pico de
leyde paa Teneriffa omtrent komme igennem alle Bælterne. Det er selvfølgeligt at
jo længere Bjærgene ligger fra Ækvator, jo flere af de nederste Trin mangler der
er er dog den store Forskel, som ovenfor (p. 71) er berørt, at paa Bjærgenf afviger
Aarstidorne mindre fra hinanden, Bjærgene har ikke den stærke Sommervarme ,
Apennmerne f. Eks. findes Bøgen endnu i 2000 ni Højde, hvorimod Kornet paa
tX; // • v' rrge Son;mervarme kun trives til 1300 m Højde; det omvendte er
Tilfældet i Nordevropa, hvor man nogle Steder har Kornavl helt op til Polarkred-
sen paa Grund af den stærke Sommervarme, medens Bøgen allerede forsvinder i
Mellemsverige. For øvrigt forløber Vegetationslinjerne paa Bjærgene højst uregel
mæssigt og danner ofte slet ikke sluttede Kurver, da saa mlng! Faktorer spiller
ind, saaledes Skraaningernes Natur, om det er Vind- eller Skyggeside den fugtige
eller tørre Side o. s. v., og hvert enkelt Bjærg maa saa al sige ses for sig § g
Et overordentlig vigtigt Spørgsmaal for Menneskene er Kulturplanterne
i- I a6? •? 6 r ‘ Sk0nt de ßeSte har deres bestemte Hjem, er de dog ved Menne-
skets Arbejde bievne udbredte langt uden for disse snævrere Grænser Antallet af
de Planter’ Menne*ket drager Nytte af, er blevet angivet til mange Tusinder af
pioner, atter delte
kontinentale Region (delt i 10 Underafdelinger) 3Pden vef li™ ØS9JS® Halvkugle s
Region (delt i 11 Underafdelinger), 4. den ocelns’ke Øreglono/s. vreRion
H. Weitemeyer; Geografisk Haandbog.