Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
82 Fysisk Geografi. Arter Afarter og Varieteter, men de egentlige Kulturplanters lal indskræn er sib vel til 3 å 400. Man kender vel nu det oprindelige Hjemsted for de flestes Vedko ’ mende og det viser sig da, at det overvejende Flertal stammer Ira Jordens ti opis ' Tg subtropiske Egne, uden for dem er det egentlig kun den tempererede Zone ! den gamle Verden, der har leveret væsentlige Bidrag. Her kan kun nævnes som Eksempler nogle af de betydeligste. Man kan inddele dem i følgende Klasser. Ti Ernær i n g s p 1 a n t e r n e hører a) Kornsorterne, som Risen, det Korn, som giver de fleste Mennesker Brødet (Hjemsted: sydlige Asien) Majsen (tropisk Afrika), Hvede og Byg (Forasien), Rug (Indreasien), Havre (nordlige Forasien), Du (Afrika), Boghvede (Indreasien) og Hirse (nordlige Forasien), b) Rodfrugterne, som Kartoflen (Sydamerikas Andes), Taro eller Kalo (sydhge Asien), Bataten (^nka) Yams (Ostindien), Maniok eller Kassave, c) Planier, hvis Trugt, Saft eller Marv giver Næring, som Palmerne (Kokos- og Dadelpalmen), Brødfrugttræet, Bananen fpisangen), Figen, Sydfrugter (Citroner, Oranger), Sukkerrøret, Sukkerroen, S<g planterne Sagopalmen). Planter, der giverDrikke, som Vmstokken Kaffe- træet, Tebusken, Maté eller Paraguayte (Sydamerikas Te), Kakaotræet o^ - * Y ' d er i plan i er, som Peber, Krydderinelliker, Muskat, Sennep, Vanille, Alleha< , Guro- eller Kolanødden osv. Planter, der giver Olie Gumnn og Har- piks, som Oliven, Oliepalmen, Sesam, Planter særlig fra Afrika og■ Ba§ind^’ leverer Kautschuk, Guttaperka osv. N a r k o t x s e r e n d e o g L æ g e p 1 a n t e r som Tobak, Opium, Koka, Rhabarber, Kinatræet osv. Tekstile Planter, hvis Cellevæv bruges til Stoffer, som Hør, Bomuld, Yute, Mamlahamp osv. Fan - planter of Træsorter, som Indigo, Krap (Rubia), vore Træsorter, Mahogni, Teak (Tik) osv. b Dyreverdenen. Ligesom Planterne er Dyrene udbredte overalt paa Jorden, men de spiller dog maaske ikke saa stor en Rolle i det geografiske, BiHede som Planterne; thi vel kan det siges, at Dyreriget indtager et langt større Rum < det findes til de højeste Breddegrader, til Bunden af de dybeste Have og^angt op^ Luften (man har anslaaet den Højde, hvortil Fuglene kan yv , )> det præger dog ikke det enkelte Landskab som Planteverdenen med dens Frodighed og store Former. Dyreriget inddeles endnu almindeligt i 7 lyper ellei Rar e . Hvirveldyr (Pattedyr, Fugle, Krybdyr, Padder og Fisk), Leddyr Orme Bløddyr, Pighude ^Straaledyr), Polypdyr og Urdyr (de ældste, encellede Furner), som til- sammen falder i henved 30 Klasser; og disse inddeles atter i en Mængde ma g tusinde Arter. Talrigst er Insekternes, som alene er rigere paa Arter end alle andre Dyreklasser tilsammen. I Almindelighed kan man sige, at der, hvOr er særlig rig paa Individer og Arter, gælder det samme for Dyreverdenen.Saaledes er af de omtrent 300 Familier inden for Hvirveldyrene de 134 helt indskrænkede til Troperne, og kun 25 har hjemme uden for disse Egne, medens 1-9 anses; for fælles. Dog fremtræder der ogsaa i dette Forhold mærkværdige Undtagelser. Mest iøjnefaldende er det i Amerika, hvor Faunaen i Forhold til den yppige Floia er fattig i alt Fald hvad Størrelsen angaar; det er, som om 1 lanteverdenens over- ordentlige Yppighed havde lagt et Tryk paa Dyreverdenen. Og det bliver saa meget mærkeligere, naar man sammenligner Amerikas med det sydlige Asiens og det tro- piske Afrikas Fauna; de store Tykhuder mangler, og tilsvarende Former optiæde i formindsket Skikkelse; i Stedet for Kamelen har man Lamaen den afrikanske Løve bliver til den amerikanske Puma eller Kuguar, den gamle Verdens Aber er kæmpestore mod Amerikas. Endnu mere paafaldende bliver det, naar man lægger Mærke til, at Amerika i en foregaaende Jordperiode har været rig paa kæmpemæs-