Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
438 Det østeuropæiske Lavland. Bjærglands Karakter; allerede ved Volgas Forening med Oka begynder disse Høj- der, men naar dog sjældent her 100 m, men S. for Flodens østlige Bøjning, hvor Samara ligger, er der Højder paa over 300 ni, det højeste Punkt er 352 m; disse høje Bredder („Bjærgbredden“) danner en mærkelig Modsætning til den lave og aldeles flade venstre Bred („Engbredden“). Denne høje Plateaurand ved Volga an- giver Vestgrænsen for det kaspiske Havs tidligere store Udbredelse mod Nord. S. for Zarizyn fortsættes Højdedraget indtil Manytsjlavningen i de lavere Ergeny- højder, der naar til c. 200 m. Mellem dette Volgaplateau og det vestrussiske Plateau breder sig det centrale Volgas højre Bred ved Lavvande. russiske Plateau, som løber noget spidst til mod N., hvor det slutter sig til Valdai- højdernes sydlige, skraanende Affald med Volkonskiskoven. I dette centrale Pla- teau. gennemsnitligt c. 200 m, kan man skelne mellem flere, svagt buede Ophøj- ninger, som sænker sig temmelig ligeligt til alle Sider og derved danner vigtige hydrografiske Centrer. Mod N. ligger saaledes 0. for Valdaihøjderne og ligesom disse bestaaende væsentligt af Lag fra Stenkulsformationen Plateauet V. for Moskva, der har særlig Betydning som Kildeegn for Dnjepr og dens største Biflod Desna samt for en Del Tilløb til Oka. Plateauet, over hvilket Hovedvejene til Vestrusland og Østersølandene fører, er et, navnlig i Forhold til de nordlige og øst- lige Landskaber, temmelig godt Agerland, især Midtpunkt for Hampeavlen. Mod S. ligger Kursks Kildeplateau, paa hvis Nordrand Oka udspringer, medens det mod V. sender flere Tilløb til Dnjepr; Affaldet mod Don er stejlest. Kurskplateauet er flæk- ket af et tykt Lag af den „sorte Jord“, Ts j er nosem (udt. Tsjernosjom), som gør det til et af Ruslands vigtigste Agerdyrkningsdistrikter og et af Evropas rigeste Kornkamre, hvor Skovene næsten helt er ryddede; om Sommeren er Landet saa at sige een uhyre Kornmark. Endelig mærkes et tredje Plateau mod NØ.,' om- flydt af Oka og Volga, egentlig en vestlig Udløber af Volgaplateauet; det hydro- grafiske Centrum ligger her omtrent ved Byerne Tambov og Pensa, herfra løber