Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
90 Historisk Geografi. a. dyrker mange Guder, og de Religioner, der lærer Troen paa een Gud (de monotei- S‘1Ske)' De hedenske Religioner („Naturreligionerne“) Selvdepaa det laveste Kulturtrin staaende Naturfolk ejer religiøse Forestillinger, idet de tro tam i din mest primitive Skikkelse af Hedenskabet, Fetisjmen, som velI mest ud- præget findes hos Veslafrikas Negerbefolkning, men ogsaa kendes hos, andre Nat “=äääkS Kraft og i Fald Fetisjen ikke opfylder Forventningerne, kaster man den bortle . vender sig fra den En lignende Form for Hedenskabet er den navnlig i Nordasie kendte S/amantoe. Ogsaa den bar vel en dunkel Forestilling om en" , ikkp hpkvmrer sis om Menneskene; derimod er dei en Mæ g fiTndUigT dæmoniske Væsener, som man søger at uskadeliggøre ved af Troldmænd, Sjamanerne (svarende til Sydamerikanernes . aje, or amen nps Medicinmænd, Eskimoernes Angekok, Negrenes Ganga}. . paa et Xt højere Trin staar de fra Forindien udgaaede Rehgioner, der el udbredte over Syd- Øst- og Mellemasien, Brahmanismen og Buddhismen. Den ør U i, “Xænket til Forindien (hvor den almindelig kaldes Hinduismen). bedens Btdd"a‘r paa Ceylon nær ganske er fortrængt fra Foring. bar faaet vid Udbredelse hos de mongolske Folk i Bagindxen og en stor M»Øst^ . Mellemasien. Buddhismen er fremgaaet af Brahmamsmen som en “ senere er selve Brahmanismen blevet paavnket af den, saa at de nu staar^inanae noeet nærmere Ved sine vise moralske Leveregler og sin Lære om alle Menneskers Lifhed i Modsætning til Brahmanismens strenge Sondring i Kaster, og Muligheden g ni til at løsrive sig fra Synden og blive salige har Buddhismen haft en sto Mission i Kulturens Tjeneste. Men i sine mange Afskygninger, især blandt K'”es®rne M Japanern«- Lamaismen i Tibet, Kongtses eller Konfueius' Lære og Laoies 1 iipr Taoismen i Kina (Fo er den kinesiske Betegnelse for Buddha) og Sj ren Billed- og Relikvietjeneste med vidtløftigt ydre Ceremoniel, Anek“ltus rtokpn af Dæmoner (se for øvrigt nærmere under de enkelte Lande). Man sætter Hedningernes Antal til henved Halvdelen af alle Mennesker, hvora Buddhtsmen med dens' Afarter tæller omir. 440 Mill. og Brahn.an.smen omtr. 228 b1UTil de Religioner, der lærer Troen paa een Gud („de a a b e:n- barede Religioner“), hører Jødedommen, Kristendommen og Muhameda- ““Tdedommen fra hvilken Troen paa een Gud hovedsagelig er udgaaet, har vel som tagen anden Religion holdt sit Folk fri for andre Folks Indblandmg, men har paa den anden Side heller aldrig faaet Indgang hos andre. Jøderne ever nu1 spred over hele Verden, dog for største Delen i Evropa; man regner nu (1911) henved 1- er fremstaaet af Jodedonunen, som Helhed holdes