Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Religionerne. 91 sammen ved Troen paa de store kristelige Dogmer, har der inden for den dannet sig mange Forgreninger. I det 11. Aarhundrede (1054) splittedes den katolske, o: almindelige, Kirke i den græsk-katolske og romersk-katolske Kirke. Den græsk-katolske Kirke, eller som den officielt kaldes, den orientalsk- ortodokse Kirke, er herskende i Rusland, paa en Del af Balkanhalvøen (navnlig Grækenland), nogle tidligere polske Provinser, en Del af Forasien og Sibirien. Af Sekter inden for Kirken nævnes Nestorianerne eller de kaldæiske Kristne i Lille- asien, Syrien og Persien, hvortil ogsaa hører Thomaskristne i Forindien; Monofysi- terne, hvortil hører Jakobiterne i Syrien, Mesopotamien og Babylonien, den arme- niske, koptiske og abessiniske Kirke. Maroniterne i Libanon og andre af disse Sek- ter som de unerede Nestorianere, og de unerede Grækere i østerrigske og polske Pro- vinser har dog sluttet sig til den romersk-katolske Kirke og maa altsaa regnes til denne. Græsk-Katolikernes Antal angives til omtr. 150 Mill., hvoraf vel de 125 hører til den russiske Kirke. Ved Reformationen i det 16. Aarhundrede skete der atter en stor Splittelse i den romersk-katolske Kirke. Dog har denne endnu flere Bekendere end alle de andre kristne Trosbekendelser tilsammen; den skal nu tælle over 280 Mill. Den romersk-katolske Kirke hersker omtrent udelukkende paa den italienske og pyre- næiske Halvø, i Irland og det forrige spanske og portugisiske Amerika, har desuden Overvægt i det vestlige Evropa og sydlige Mellemevropa og stor Udbredelse i de nordamerikanske Fristater. De Trosbekendelser, der fremgik af Reformationsbevægelsen, som fik Tilhænge- re særlig blandt de germanske Folk, sammenfattes under det fælles Navn de prote- stantiske eller evangeliske og falder i to Hovedafdelinger: den evangelisk-lutherske Kirke, udbredt i de skandinaviske Lande, store Dele af Tyskland og de russiske Østersøprovinser foruden i Nordamerika; og den evangelisk-reformerte, udbredt i Schweiz, Nederlandene, Skotland (den presbyterianske Kirke), desuden har den Tilhængere bl. a. i Tyskland, Ungarn og Nordamerika. En særegen Stilling indtager den anglikanske eller biskoppelige Kirke i England, udbredt ogsaa til de engelske Kolonier og i de nordamerikanske Fristater. Til den lutherske Kirke regner sig Herrnhuterne eller Brødremenigheden, en Religionssekt, der stiftedes af de mæhri- ske eller bøhmiske Brødre, som stammer fra det 15. Aarhundrede; de udøver en betydelig Missionsvirksomhed. Blandt andre Sekter inden for den protestantiske Kirke nævnes Gendøberne, der forkaster Barnedaaben, i England og Nordamerika kaldes de Baptister, i Tyskland og Rusland Mennoniter; Socinianerne og Unita- rierne, i Transsilvanien, England og Nordamerika, forkaster Treenighedsdogmet; Arminianerne forkaster Prædestinationslæren; endelig Kvækerne, i England og Nordamerika, Metodisterne, som i forrige Aarhundrede udskilte sig af den angli- kanske Kirke, og Irvingianerne eller de apostoliske Kristne. Samtlige evangeliske Kristne angives til over 200 Mill. Muhamedanismen eller Islam (o: Hengivelse), som dens Bekendere, Moslim, selv kalder den, er en Forbindelse af Jødedom og Kristendom med Tilsætning af de semitiske Folks gamle Hedentro. De to Hovedafdelinger inden for den er: Sunni- terne og Sjiterne, en Sondring, der dog fremkaldtes ved Stridigheder, som var mere af politisk end af dogmatisk Natur. De første, hvortil Tyrkerne hører, er de tal- rigeste; de antager foruden Koranen ogsaa Sunna: a: Traditionen, og anerkender tillige de tre første Kaliffer for Muhameds rette Efterfølgere. Sjiterne (af „Sjiat-Ali“, Alis Tilhængere), hvortil næsten kun Perserne hører (10—12 Mill.), forkaster der- imod Traditionen og de tre første Kaliffer. Desuden er der en stor Del mindre Sek- ter. Muhamedanernes Antal ansættes til omtr. 225 Mill.