Religionerne.
91
sammen ved Troen paa de store kristelige Dogmer, har der inden for den dannet
sig mange Forgreninger. I det 11. Aarhundrede (1054) splittedes den katolske, o:
almindelige, Kirke i den græsk-katolske og romersk-katolske Kirke.
Den græsk-katolske Kirke, eller som den officielt kaldes, den orientalsk-
ortodokse Kirke, er herskende i Rusland, paa en Del af Balkanhalvøen (navnlig
Grækenland), nogle tidligere polske Provinser, en Del af Forasien og Sibirien. Af
Sekter inden for Kirken nævnes Nestorianerne eller de kaldæiske Kristne i Lille-
asien, Syrien og Persien, hvortil ogsaa hører Thomaskristne i Forindien; Monofysi-
terne, hvortil hører Jakobiterne i Syrien, Mesopotamien og Babylonien, den arme-
niske, koptiske og abessiniske Kirke. Maroniterne i Libanon og andre af disse Sek-
ter som de unerede Nestorianere, og de unerede Grækere i østerrigske og polske Pro-
vinser har dog sluttet sig til den romersk-katolske Kirke og maa altsaa regnes til
denne. Græsk-Katolikernes Antal angives til omtr. 150 Mill., hvoraf vel de 125 hører
til den russiske Kirke.
Ved Reformationen i det 16. Aarhundrede skete der atter en stor Splittelse i
den romersk-katolske Kirke. Dog har denne endnu flere Bekendere end alle de
andre kristne Trosbekendelser tilsammen; den skal nu tælle over 280 Mill. Den
romersk-katolske Kirke hersker omtrent udelukkende paa den italienske og pyre-
næiske Halvø, i Irland og det forrige spanske og portugisiske Amerika, har desuden
Overvægt i det vestlige Evropa og sydlige Mellemevropa og stor Udbredelse i de
nordamerikanske Fristater.
De Trosbekendelser, der fremgik af Reformationsbevægelsen, som fik Tilhænge-
re særlig blandt de germanske Folk, sammenfattes under det fælles Navn de prote-
stantiske eller evangeliske og falder i to Hovedafdelinger: den evangelisk-lutherske
Kirke, udbredt i de skandinaviske Lande, store Dele af Tyskland og de russiske
Østersøprovinser foruden i Nordamerika; og den evangelisk-reformerte, udbredt i
Schweiz, Nederlandene, Skotland (den presbyterianske Kirke), desuden har den
Tilhængere bl. a. i Tyskland, Ungarn og Nordamerika. En særegen Stilling indtager
den anglikanske eller biskoppelige Kirke i England, udbredt ogsaa til de engelske
Kolonier og i de nordamerikanske Fristater. Til den lutherske Kirke regner sig
Herrnhuterne eller Brødremenigheden, en Religionssekt, der stiftedes af de mæhri-
ske eller bøhmiske Brødre, som stammer fra det 15. Aarhundrede; de udøver en
betydelig Missionsvirksomhed. Blandt andre Sekter inden for den protestantiske
Kirke nævnes Gendøberne, der forkaster Barnedaaben, i England og Nordamerika
kaldes de Baptister, i Tyskland og Rusland Mennoniter; Socinianerne og Unita-
rierne, i Transsilvanien, England og Nordamerika, forkaster Treenighedsdogmet;
Arminianerne forkaster Prædestinationslæren; endelig Kvækerne, i England og
Nordamerika, Metodisterne, som i forrige Aarhundrede udskilte sig af den angli-
kanske Kirke, og Irvingianerne eller de apostoliske Kristne. Samtlige evangeliske
Kristne angives til over 200 Mill.
Muhamedanismen eller Islam (o: Hengivelse), som dens Bekendere, Moslim,
selv kalder den, er en Forbindelse af Jødedom og Kristendom med Tilsætning af
de semitiske Folks gamle Hedentro. De to Hovedafdelinger inden for den er: Sunni-
terne og Sjiterne, en Sondring, der dog fremkaldtes ved Stridigheder, som var mere
af politisk end af dogmatisk Natur. De første, hvortil Tyrkerne hører, er de tal-
rigeste; de antager foruden Koranen ogsaa Sunna: a: Traditionen, og anerkender
tillige de tre første Kaliffer for Muhameds rette Efterfølgere. Sjiterne (af „Sjiat-Ali“,
Alis Tilhængere), hvortil næsten kun Perserne hører (10—12 Mill.), forkaster der-
imod Traditionen og de tre første Kaliffer. Desuden er der en stor Del mindre Sek-
ter. Muhamedanernes Antal ansættes til omtr. 225 Mill.