92
Historisk Geografi.
Af alle Mennesker hylder altsaa over Halvdelen Troen paa een Gud og langt
over en Tredjedel er Kristne; af disse er igen de romersk katolske noget under Halv-
deleMuhamedanismen, der kun har gjort ringe Fremskridt over for Kristendom-
men, men haft saa meget større Udbredelse mod 0. i Asien, har i den nyeste Tk
vist sin Levekraft ved at vinde Tilhængere i russisk Asien (Turaii) og især i . n .
blandt Negerstammerne, hvor den vistnok har en stor Fremtid for sig og virker s°m
Kulturbærer. Hvad den kristne Mission angaar, har den ^ental^or
Kirke ikke haft nogen videre Fremgang undtagen i den seneste 1 id da den a
vundet nogen Udbredelse i de russisk-asiatiske Besiddelser og i hina. Deiimod
den øvrige kristne Kirke udøvet en ret levende Missionsvirksomhd, den Protes^n’
tiske Kirke dog først fra det 18. Aarhundrede efter Pietismens Fremkomst Me
medens Katolikkerne stadig har bestræbt sig for Masseomvendelse, befllt,ed" Pr°‘"’
slanterne sig i lang Tid kun paa at faa opretlet mindre Menigheder blandt Hednm-
gerne og gjorde derfor kun ringe Fremskridt, men i den senere I id har de do0
mere og mere fulgt Katolikkernes Eksempel, og Virkningerne har ogsaa vist sig.
Den evangeliske Kirke vurderer Antallet af de omvendte Hedninger i de egentlige
Missionsdistrikter til hen imod 5 Mill., hvoraf de 3 skyldes de sidste>35 Aar, og de
af Katolikkerne omvendte er maaske ligesaa mange. Men det uheldige er, at de
to Missioner ofte modarbejder hinanden. Missionærens Betydning er meget
stor idet han sammen med Købmanden er Kulturens Pioner og hans Betydning
for den geografiske Videnskab er heller ikke ringe, da han ofte selv ei Opdager,
som Livingstone, og selv om dette ikke er Tilfældet, hører Missionærerne til dem.
man skylder de bedste Oplysninger om fremmede Folks Skikke og Sprog.
§ 5. Kulturel Inddeling.
Efter de forskellige Kulturtrin kan Menneskene inddeles i Naturfolk
(Vilde) og Kultur folk, atter delte i Halvkulturfolk (barbariske Folk) og egent-
lige Kulturfolk. Hos de første gaar det enkelte Menneskes Bestræbelser kun ud paa
al opretholde sig selv eller i det højeste paa at værne om den enkelte Familie; de
er næsten helt afhængige af den Natur, der omgiver dem. For øvrigt maa det er-
indres at Naturfolk i strengeste Forstand gives der nu ikke; intet Folk, end ikke
det laveststaaende, staar helt uden for al Kultur. Hos Kulturfolkene har der efter-
haanden udviklet sig en Folkeejendommelighed, og de er komne til Bevidsthed on
den- de søger da ved faste, ordnede Tilstande, ved Statsinstitutioner eller ved Vaa-
benmagt at bevare denne Ejendommelighed. Dog kan saadanne Folk: kun betin-
gelsesvis kaldes Kulturfolk (de er Halvkulturfolk), naar de alene har Blik for deres,
egen Ejendommelighed, ser den som den eneste rigtige og i deres Hovmod udeluk-
ker sig fra andre Folks Paavirkning, som de gamle Ægyptere, Inderne og Kineserne,
eller naar de, som de gamle Peruanere, søger at paatvinge andre omboende F ol
deres egen Ejendommelighed ved Vaabenmagt. Egentlige Kulturfolk er kun de som
ved Siden af at bevare deres eget ejendommelige Præg ogsaa fofstaar med det lette
humane Blik at skatte andre Folk og betragte Forholdene i Belysning af hele
Menneskehedens Interesse, saaledes som Oldtidens Grækere. Nu er det særlig den
hvide Race, der er Repræsentanter for denne Kultur.
En anden Inddeling af Menneskeslægten efter Kulturtrin begrundes særlig paa
Ejendomsbegrebet. Lavest staar Folk, som ikke har nogen fast Ejendom,
de saakaldte S amler folk; hvad de erhverver sig, er kun for at tilfredsstille den.